Her er restriktionerne for transportaktiviteter og pligter for transportører som følge af Corona-epidemien

Folketinget har sent torsdag aften vedtaget omfattende ændringer af epidemiloven, som forventes at træde i kraft straks, måske allerede fredag.

Loven vil kunne påvirke alle industrier, men særligt de industrier, som har berøring med mange mennesker, herunder transportsektoren.

Loven er i udpræget grad lavet som en rammelov, der giver regeringen (sundhedsministeren) mulighed for at udstede særlige regler i kraft. Disse regler vil herefter kunne træde i kraft øjeblikkeligt.

Blandt de væsentligste bestemmelser set fra transportsektorens side er følgende:

Restriktioner for adgang til forretningslokaler

Regeringen vil kunne forbyde eller begrænse adgangen til lokaler, som erhvervsdrivende råder over, og hvor der er almindelig offentlig adgang, jf. nye lovs § 12b. Ifølge regeringen kan dette være f.eks. færgeterminaler, lufthavne, stationer og almindelige samlingssteder som fitnesscentre, restauranter, koncertsale, solarier mv. Regeringen kan som alternativt til forbud fastsætte regler om maksimalbelægning, f.eks. at der kun må være et vist antal mennesker eller en vis afstand mellem personer.

Forbud mod private for benyttelse af transportmidler og iværksættelse af tvangsmidler

Regeringen vil kunne forbyde smittede personer at anvende offentlige transportmidler, jf. nye lovs § 11, stk. 3. Det gælder også personer, som antages at kunne være smittede. Det betyder også, at der kan der kan benyttes magtanvendelse over for passager, som frygtes smittet (f.eks. som følge af ydelige symptomer på smitte), og som ikke er samarbejdsvillige.

Regeringen har oplyst, at det i udgangspunktet er politiet og vagtselskaber, der udpeges, som får denne opgaver. Det gælder dog også de private aktører, herunder må formodes transportører og andre virksomheder. Det fremgår af loven, at private aktører vil kunne yde magtanvendelse, herunder fysisk fastholdelse og brug af håndjern, hvis det er nødvendigt. Det forudsættes, at en sådan bistand kun sker, hvis det er særligt påkrævet.

Det anbefales, at transportører retter henvendelse til myndighederne for at afklare, hvordan potentielt smittede passagerer skal håndteres.

Forbud mod landgang i havne, herunder fra krydstogtsskibe

Sundhedsministeren får mulighed for at forbyde adgang til transportmidler, forhindre landgang og sætte begrænsninger for maksimalbelægning, jf. nye lovs § 12a. Regeringen har oplyst, at det f.eks. kan være et forbud mod at medtage flere passager end ¼ af den normale kapacitet.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at reglerne bl.a. vil kunne anvendes på tog, bus, letbane, metro, luftfartøjer, færger. Reglerne omfatter på lige fod offentlige og private aktører.

Regeringen har desuden oplyst, at dette f.eks. vil kunne udmøntes i et generelt forbud mod landgang fra alle skibe, herunder krydstogtsskibe, i alle danske havne, hvis det vurderes nødvendigt for at hindre spredningen af sygdommen.

Oplysningspligt og udlevering af passagerlisteoplysninger

Regeringen kan kræve udlevering af passageroplysninger fra transportører, jf. nye lovs § 13, stk. 1. Det gælder principielt alle former for transportmidler, herunder fly, skibe, tog og busser.

Det kan overvejes at tilføje i relation til de almene persondatabetingelser, at oplysningerne vil kunne blive udleveret til myndighederne med dette formål.

Transportører kan desuden blive pålagt at meddele myndighederne om sundhedstilstanden ombord på transportmidlet, jf. nye lovs § 13, stk. 2. Dette gælder som udgangspunkt skibe og luftfartøjer, og skal ske ved ankomst til destinationen.

Regeringen vil fastsætte nærmere regler om til hvem oplysningen skal ske, og i hvilken form, jf. nye lovs § 13, stk. 3.

Afgørelsen af nødvendighedskriteriet

Regeringen har oplyst, at det er sundhedsministeren, der under ministeransvar skal vurdere, om denne har hjemmel til at udstede de nærmere regler, som er nødvendige i henhold til. Spørgsmålet er ultimativt underlagt domstolsprøvelse, således at virksomhederne kan påklage eventuelle unødvendige og uproportional indgreb. Der lægges dog op til, at virksomhederne i vid udstrækning skal lægge sig fuldt op ad regeringens påbud, således at regeringen også er ansvarlig for, om skridtene faktiske er nødvendige.

Evt. kompensation fastsættes senere

Ved ændringsloven ophæves epidemilovens § 27, der gav erstatning til berørte virksomheder mv. ved iværksættelse af retsmidler efter epidemiloven.

Det har regeringen begrundet i, at regeringen ikke mener at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af de hidtidige bestemmelser, hvis de blev aktiveret.

Følgende fremgår i stedet af lovforslaget, der netop er fremsat i Folketinget: ”Regeringen vil i lyset af lovforslaget indgå i en dialog med erhvervslivet om rimelig kompensation som følge af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte.” Regeringen forventes at følge op herom.

Såfremt indgrebene udgør ekspropriation, vil der stadig blive givet fuld erstatning, som påkrævet efter grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Det vil dog formentligt i forhold til de fleste virksomheder ikke være tilfældet, idet indgrebene anses som generel (og ikke individuel) erstatningsfri regulering. Det kan dog være, at indgrebene er så store, at individuelle virksomheder kan anses at udgøre ekspropriation. Regeringen har selv indikereret, at det kan være tilfældet, hvis der laves forbud for offentlighedens adgang til erhvervsdrivendes lokaler.

Vi anbefaler derfor, at virksomheder - afhængigt af den erstatning, som regeringen vil give - overvejer, om indgrebene får en ekspropriationsmæssig karakter, således at man bør fremsætte erstatningskrav mod staten.

Tvangsmidler og straf

Politiet og myndigheder får vid adgang til at foretage tvangsindgreb uden forudgående retskendelse. Regeringen har tilbagekaldt et forslag om at kunne bryde boligens ukrænkelighed uden dommerkendelse, men myndigheder vil fortsat kunne anvende vidtgående tvangsmidler mod virksomheder, der ikke medvirker. De fleste tvangsindgreb forventes dog indført mod bestemte personer, som måtte nægte at lade sig gå i karantæne/indlæggelse, og ikke virksomheder.

Overtrædelse af reglerne vil straffes med bøde eller, i alvorlige tilfælde, ved fængselsstraf indtil 6 måneder, jf. lovens § 29.

Ikrafttræden af lovændring

Regeringen har oplyst, at loven forventes at træde i kraft straks, når dronningen har underskrevet, måske allerede fredag den 13. marts 2020. Ifølge ændringslovens § 2 træder den således i kraft allerede ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Mange ændringer vil først få indvirkning, når de konkrete regler er udstedt af myndighederne. Det kan forventes, at dette gøres med øjeblikkelig virkning.

Flere informationer fremgår på ft.dk: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tema/folketinget-og-coronasituationen

Kontaktoplysninger:

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

Shipping/Offshore/Transportation

Axeltorv 2, 1609 Copenhagen V, Denmark

T +45 33 41 41 41