Dropper 100.000 bøder til udenlandske køretøjer
På blot fem år har politiet henlagt over 100.000 sager på fartovertrædelser i udenlandske køretøjer. Årsag: Politiet kan ikke finde frem til synderne.
Fra 2019 til og med 2023 henlagde politiet cirka 105.000 sager på udenlandske køretøjer, som er blevet blitzet i ATK-kontrollerne (ATK = automatisk trafikkontrol).
Det viser research, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har lavet i forbindelse med udarbejdelsen af en oversigt over myndighedernes besvær med at håndhæve reglerne om bøder og afgifter i forhold til udenlandske køretøjer (se side 10-13).
Oplysningerne om de mange bøder, der aldrig er udstedt, fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen til Folketingets Retsudvalg dateret den 7. maj 2024.
Det står samtidig klart, at årsagen til den enorme mængde henlagte bødesager er politiets manglende muligheder for at identificere de udenlandske fartsyndere. Det skyldes i særlig grad, at politiet kun sjældent bruger det fælleseuropæiske informationsudvekslingssystem EUCARIS, som rummer køretøjs- og ejeroplysninger.
Forklaringen er ressourcemangel, viser det sig.
“Således skal opslagene foretages manuelt, som pga. antallet af ATK-bøder til udenlandske skyldnere er en meget omfattede og ressourcekrævende opgave for politiet”, oplyser Rigspolitiet til DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND i et skriftligt svar.
Derudover skal evt. bøder oversættes til modtagerens modersmål, hvilket må formodes at være en ikke mindre ressourcekrævende opgave.
Manglende EU-godkendelse blokerer
Forklaringen på politiets manglende mulighed for at udstede bøder skal ifølge Rigspolitiet også findes i den manglende implementering af fase 2 af EU’s såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement), som blev indført i 2015 for at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser. Indtil videre afventes godkendelse af Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd, før Danmark kan implementere de ændringer, der skal give politiet mulighed for at forfølge udenlandske fartsyndere.
Parallelt hermed har Rigspolitiet nedsat en arbejdsgruppe, som tidligere omtalt her i magasinet (nr. 7, 2024). Af justitsministerens svar til Retsudvalget tilbage i maj fremgår det, at arbejdsgruppen er i gang med at afdække “manuelle løsninger, hvor breve, herunder bødeforelæg, kan udsendes direkte til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret som mistænkt for at have begået færdselsovertrædelsen.”
DTL: Langt mere omfattende end først antaget
I DTL udtrykker adm. direktør Erik Østergaard stor forundring over tallene.
- Vi har gennem flere år her i magasinet fokuseret på ubetalte afgifter og bøder på vejtransportområdet, herunder miljøzonebøder, som aldrig bliver udstedt. Nu kan vi så se, at problematikken med sager, der henlægges uden bødeudstedelse, er langt mere omfattende og relevant og ikke bare for vognmændene, men for hr. og fru Danmark, der ligesom vognmændene oplever, at mens man som dansk borger kommer til at betale, kommer udlændinge i stor stil aldrig til at betale bøden for samme forseelse, siger han.
