Ulighed for loven i bødeland
Danske myndigheder opgiver ofte at inddrive og opkræve ubetalte bøder og afgifter udskrevet til udenlandske køretøjer. Det skyldes manglende EU-regler, begrænset adgang til oplysninger om køretøjerne og deres ejere og dermed manglende mulighed for at opkræve hos udenlandske skyldnere.
Tag med på tur til bødeland.
--------------------------
9. december 2024
Forestil dig en chauffør.
Vi kan kalde ham Piotr. Han kommer en dag kørende i sin lastbil på hvide plader og bliver på vej ind mod Århus blitzet i en af politiets fartkontroller, som måler ham med for høj hastighed. Kort derefter kører han ulovligt i miljøzonen i Århus, og senere samme dag får han en parkeringsafgift i Sydjylland for at holde ulovligt på en p-plads.
Hans danske kollega Jens kører på præcis samme strækning samme dag og bliver taget i præcis samme brøde: først hastighedskontrol, siden ulovlig kørsel i miljøzone og senere en p-afgift.
Alligevel er det kun Jens og hans vognmand, der kommer til at betale. Danske myndigheder kan nemlig enten ikke finde frem til Piotr og hans polske vognmand og må således opgive at udstede bøder og p-afgift, eller også viser det sig umuligt at opkræve de bøder og den p-afgift, som han i første omgang ikke har betalt.
Uensartet håndhævelse
De to tænkte eksempler er repræsentative for det samlede billede:
De eksisterende regler for p-afgifter, miljøzonebøder og færdselsforseelser afstedkommer en uensartet håndhævelse fra myndighedernes side overfor hhv. danske chauffører og vognmænd og deres udenlandske kollegaer og konkurrenter. Myndighederne har nemlig stort besvær med at identificere de udenlandske skyldnere og efterfølgende indkræve den gæld, sidstnævnte har oparbejdet ved at overtræde reglerne i Danmark.
Og det er forkasteligt, mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.
- Der er reelt ulighed for loven: Der er nemlig ringe eller ingen konsekvens for ejerne af de udenlandske køretøjer, der modtager en p-afgift, miljøzonebøde eller fartbøde i Danmark. De fleste danske borgere og erhvervsdrivende, herunder vognmænd, ved omvendt godt, at såfremt de ikke betaler afgiften eller bøden, vanker der besked i e-Boks, og såfremt det er nødvendigt yderligere skrivelser fra Gældsstyrelsen og SKAT, og hvis det ikke virker: En tur i fogedretten, siger DTL-direktøren.
Oversigt peger frem mod vejafgiften
Herunder finder du en oversigt over bøder og afgifter, som vi har dækket her i magasinet gennem flere år. Af oversigten fremgår det, at særligt manglen på fælles EU-regler og de begrænsede muligheder for at bruge det fælleseuropæiske informationssystem med køretøjs- og ejeroplysninger, EUCARIS, til at finde frem til skyldnerne, er væsentlige for problemet.
I oversigten kigger vi også frem mod vejafgiften fra 1. januar 2025: Hvad ved vi om håndhævelsen af reglerne, og hvilket billede tegner der sig her?
Parkeringsafgifter
Hvem udsteder p-afgifterne?
Færdselsstyrelsen udsteder p-afgifter for ulovlig parkering på de statslige rastepladser, herunder for overtrædelse af 25-timers-reglen.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Nej, det er dansk lov (færdselsloven), der gælder.
Adgang til EUCARIS?
Nej. Færdselsstyrelsen kan derfor ikke finde frem til skyldnerne og foretage opkrævning i udlandet. Årsagen er, at opkrævningen af p-afgifter ikke er omfattet af EU-bestemmelser, men kun dansk lovgivning.
Hvad sker der med ubetalte p-afgifter?
Når Færdselsstyrelsen må opgive at opkræve en ubetalt p-afgift, bliver det formelt set Gældsstyrelsens opgave at varetage inddrivelsen. Gældsstyrelsen har dog ikke andre efterforskningsmuligheder eller beføjelser end Færdselsstyrelsen, og reelt ryger p-afgifterne i skraldespanden.
Hvor stort er omfanget af problemet?
Færdselsstyrelsen har hyret den britiske virksomhed Euro Parking Collection (EPC) til at opkræve de ubetalte afgifter hos udenlandske skyldnere. På små fire år er EPC lykkedes med at opkræve cirka 20 procent af de ubetalte afgifter i udlandet. Ved udgangen af august 2024 havde Færdselsstyrelsen sendt 12.500 ubetalte afgifter til EPC. Af dem er 2.500 opkrævet.
Miljøzonebøder
Hvem udsteder miljøzonebøderne?
Det gør Miljøstyrelsen. Det er Sund & Bælt, som varetager den digitale kontrol ved hjælp af kameraer. Politiet har også mulighed for at udstede miljøzone.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Nej, det er dansk lov (lov om miljøbeskyttelse), der gælder.
Adgang til EUCARIS?
Nej. Men Danmark har bilaterale aftaler med Sverige, Norge, Finland, Italien, Letland og Portugal og kan derfor søge køretøjs- og ejeroplysninger med henblik på bødeudstedelse til køretøjer fra disse lande.
Hvad sker der med de ubetalte miljøzonebøder?
Sagen overdrages til politiet og derefter til Gældsstyrelsen, som har mulighed for at inddrive gælden fra de ubetalte bøder i de lande, som Danmark har en aftale med (se herover), evt. med hjælp til inddrivelsen af de nationale myndigheder i disse lande. Lykkes det ikke, må bøden smides ud.
Kilde: Gældsstyrelsen
Hvor stort er omfanget af problemet?
Miljøstyrelsen undlader at udskrive bøder for overtrædelse af reglerne til køretøjer fra en lang række lande, fordi det ikke er muligt at finde frem til køretøjs- og ejeroplysningerne. Ifølge miljøminister Magnus Heuniche (S) udstedes kun omkring halvdelen af bøderne. Fra 1. november 2020 til 30. august 2024 var der udstedt 5.160 miljøzonebøder til udenlandske køretøjer. Over 5.000 bøder formodes dermed aldrig at være udstedt. Derudover er der cirka 2.500 ubetalte bøder i samme periode til køretøjer fra primært de skandinaviske lande.
BEGRÆNSET ADGANG TIL EUCARIS
En af udfordringerne ved at opkræve bøder og afgifter på vejtransportområdet er manglen på adgang til oplysninger om ejerne af de køretøjer, som er røget på bøde- og afgiftsblokken.
Danske myndigheder har nemlig kun i meget begrænset omfang adgang til det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS, som rummer ejer- og køretøjsoplysninger fra de fleste europæiske lande.
For at få fuld adgang til EUCARIS skal myndighederne og den opgave, de løser, være omfattet af særlige EU-regelsæt. Det betyder, at det i praksis sker sjældent eller aldrig, at myndighederne slår op i registret for at finde oplysninger på udenlandske skyldnere. Det gælder både for Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen og politiet.
Til gengæld kan Sund & Bælt bruge EUCARIS fra 1. januar 2025 i forbindelse med opkrævning af vejafgift. Det skyldes reglerne i det såkaldte EETS-direktiv.
Fartbøder
Hvem udsteder bøderne?
Det er politiet, der udsteder bøder, bl.a. på baggrund af ATK-kontrol (automatisk trafikkontrol) med politiets fotovogne og Vejdirektoratets “stærekasser.”
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Ja. Det såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement) omfatter færdselsforseelser som fx overtrædelse af fartgrænsen.
Kilde: Folketingets EU-oplysning
Adgang til EUCARIS?
Ja og nej. Formelt set har politiet adgang, men bruger sjældent EUCARIS til opslag for at identificere udenlandske fartsyndere, fordi opslagene skal foregå manuelt, og det er en omfattende og ressourcekrævende opgave, oplyser Rigspolitiet.
Hvad sker der med sagerne?
Politiet har svært ved at identificere udenlandske skyldnere, som har modtaget en fartbøde, og det påvirker muligheden for at udstede bøderne. Derudover skal bøderne oversættes til de enkelte landes sprog i henhold til EU-regler på området. I de fleste sager med AKT-kontrol og færdselsforseelser, der involverer et udenlandsk køretøj, henlægges sagen. Der udstedes således ikke nogen bøde.
Kilde: Rigspolitiet/Justitsministeriet
Hvor stort er omfanget af problemet?
Det fremgår af et svar fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg fra maj 2024, at antallet af henlagte sager alene i 2023 var over 27.000 og godt 105.000 henlagte sager i perioden 2019-23.
MANGLENDE EU-REGLER BREMSER OPKRÆVNING AF UBETALTE BØDER OG AFGIFTER
Det såkaldte CBE-direktiv (Cross Border Enforcement) er centralt for de danske myndigheders manglende muligheder for at lokalisere de udenlandske skyldnere og for at opkræve ubetalte bøder og afgifter. Det er et fælles EU-regelsæt om grænseoverskridende udveksling af oplysninger vedr. færdselsforseelser.
Det skulle give Danmark og andre EU-lande mulighed for bl.a. at søge i EUCARIS på ejeren af et køretøj, hvis man har et registreringsnummer på køretøjet, som har modtaget en bøde, men alligevel er der hindringer for, at politiet kan bruge EUCARIS til at finde frem til ejere af køretøjer, som fx er blevet blitzet i en automatisk hastighedskontrol. Politiet kan dog kun lave manuelle opslag i EUCARIS, og det er for tidskrævende (se side x: Over 100.000 bøder aldrig udstedt).
Hverken p-afgifter eller miljøzonebøder er omfattet af CBE-direktivet, og derfor kan danske myndigheder ikke identificere dårlige betalere ad denne kanal.
Den danske regering har dog foreslået, at ulovlig kørsel i miljøzone og parkeringsforseelser skulle omfattes af CBE-direktivet, så danske myndigheder i større grad kan få adgang til udenlandske motor- og ejerregistre. Det ville angiveligt også give Færdselsstyrelsen bedre muligheder for at opkræve de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, som fortsat martrer området. Men forsøget på at udvide direktivets anvendelsesområde blev afvist af Europa-Parlamentet i november 2023.
Vejafgifter (fra 1. januar 2025)
Hvem udsteder afgifterne?
Sund & Bælt står for håndhævelsen af vejafgiften.
Er der fælles EU-regler, der gælder for håndhævelsen?
Ja. Det såkaldte EETS-direktiv (European Electronic Toll Service, dansk: europæisk elektronisk vejafgiftstjeneste) omfatter håndhævelsen af vejafgiften i Danmark fra 1. januar 2025.
Adgang til EUCARIS?
Ja. Sund & Bælt oplyser, at de gennem Motorstyrelsen har adgang til EUCARIS. Via informationen fra Sund & Bælts kontrolsystem afgøres, om et køretøj har undladt at betale vejafgift. Er det tilfældet, slår Sund & Bælts system derefter automatisk køretøjet op i EUCARIS ved brug af registreringsnummer og modtager ejerinformation på køretøjet.
Hvad skal der ske med sagerne?
Hvis Sund & Bælt registrerer manglende betaling af vejafgift, skal Færdselsstyrelsen udstede et administrativt bødeforlæg. Hvis bøden ikke betales, bliver det op til anklagemyndigheden (politiet) og Gældsstyrelsen at inddrive gælden. Transportministeren vil have vedtaget et lovforslag, der fra 1. juli 2025 skal gøre det muligt for Sund & Bælt at stoppe køretøjer med ubetalte bøder for ubetalt vejafgift ved Storebæltsbroen og nægte passage for disse køretøjer, før de har betalt, evt. med assistance fra politiet. Lovforslaget var endnu ikke vedtaget ved redaktionens slutning sidst i november.
Kilde: Sund & Bælt /Transportministeriet
REDAKTION
Tekst: Thomas Rumph
Fotos: Scanpix, Niels Møller Madsen og Thomas Rumph
Tilrettelæggelse: Thomas Rumph