DTL's formand: Den store kæp er taget frem

Som en anden Spørge-Jørgen i børnesangen har DTL og vognmændene igen og igen spurgt ind til meningen med kilometer-afgiften. Drengen i sangen endte som bekendt med at få smæk og blive lagt i seng. Nogenlunde den samme skæbne tegner sig for vognmændene. 

Det var billedet på vognmandsbranchens situation i forhold til den kommende kilometerafgift, som DTL’s formand Martin Danielsen tegnede, da han lørdag formiddag aflagde beretning til DTL’s generalforsamling på Oslo-båden.  

Spørgsmål til km-afgiften 

Og listen af spørgsmål er lang: 

- Hvorfor lave et administrativt apparat, der koster 300 millioner at drive årligt? Hvorfor skal samfundet betale 3,7 milliarder og kun få 1,5 mia. tilbage? Hvordan skulle afgiften i sig selv fjerne hele 10 procent af lastbiltrafikken fra vejene i 2025? Tror de, vi kører for sjov? Hvilken plan har man for opsætning af ladestandere til at dække flere tusinde lastbilers ladebehov? Hvordan skal vognmændene bære en indkøbspris på elbiler på det tredobbelte? Hvorfor lemper man ikke afgiften på de grønne brændstoffer? Hvilke hensyn har man taget til erhvervslivet i yderområderne? Hvilken sikkerhed er der for, at udenlandske vognmænd betaler det, de skal? Hvorfor mener man ikke, at en hævet CO2-afgift på diesel er brugbar i stedet? spurgte Martin Danielsen og fortsatte: 

- Alle de spørgsmål og flere til har DTL stillet. Først til S-regeringen. Dernæst til SVM-regeringen. Alle de spørgsmål og flere til har Folketinget stillet under lovbehandlingen. Men det er langt hen ad vejen den samme plade, der bliver sat på hver gang: Lastbilerne skal holde for. Ellers når vi ikke en CO2-reduktion. Lastbilerne betaler i forvejen ikke for slid, ulykker og trængsel. Svaret er det samme, uanset spørgsmålet. Den store kæp er taget frem. 

DTL har ikke andel i aktioner 

Den bebudede landsdækkende protestaktion på mandag den 15. maj ser ud til at gå i opløsning. Formanden benyttede alligevel lejligheden til at understrege, at DTL ikke kan støtte aktioner, der kan udarte til ulovligheder. 

- Nu ved vi så, at ”Vejskatskomiteen” har opløst sig selv, da der ikke har kunnet opnås tilstrækkelige rammer for lovlige manifestationer i forhold til myndighedernes krav. Vi forstår så udmærket vognmændenes frustrationer. Men det er fortsat magtpåliggende for mig at understrege dette: DTL som organisation har ikke og ønsker ikke at have nogen andel i aktioner, der kan udarte sig til ulovligheder. Fra DTL skal derfor lyde følgende: Den enkelte vognmand, der måtte deltage i en kommende aktion, må individuelt stå til ansvar over for sine kunder, arbejdstagerorganisation og lovgivningen. Med andre ord fraskriver DTL sig ethvert medansvar for eventuelle aftalebrud, overenskomstbrud eller lovovertrædelser. 

Formanden understregede også, at det er vigtigt for DTL, ”at der er et positivt og konstruktivt billede af medlemskredsen. Når vi skal drøfte indholdet af regeringens politik, skal vi fremstå troværdige. Vi er ikke mere solide end den vognmand, der måtte skeje ud.” 

Kritik af vinterudbud 

Martin Danielsen kom i sin beretning også ind på Vejdirektoratets nye udbudsrunde vedrørende vintertjeneste. En øvelse, han betegner som dybt kritisabel.  

- Nogle vognmænd måtte spørge sig selv en ekstra gang, om de var vågne, da de i det tidlige forår så en melding fra Vejdirektoratet. Direktoratet fandt, at nogle af de aftalte ruter for vintertjeneste var blevet lige lovligt dyre. Derfor opsagde man ruterne over for vognmændene og varslede et nyt udbud.  

Udbuddet har været i høring, og af det fremgår, at fem af ruterne udbydes med mulighed for at bruge traktor, sagde han og fortsatte: 

- Brugen af traktorer på offentlig vej er steget, og det er et ønske fra medlemmer om at få lukket huller i skævvridningen i konkurrencen fra landbrug og maskinstationer. Traktorer kan fx i dag lovligt føres af en 16-årig, der ikke aflønnes på samme måde, som lastbilchauffører bliver det på grund af overenskomstkrav. Det er særligt problematisk i høst- og gødningssæsonen. Og det er ikke mindst i perioden for vintertjeneste. Her har både kommunale og statslige instanser i stærkt stigende grad åbnet op for brug af traktorer i stedet for lastbiler til rydning og saltning, sagde han. 

Trafiksikkerheden i fare 

- Traktorer er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Det er flere medlemmers erfaring, at traktorkørsel ud over at forårsage lange køer og trængsel på landevejene også fremkalder farlige situationer i forbindelse med andre bilisters overhaling. For næsten seks år siden udkom Havarikommissionen for Vejtrafikulykker med en rapport om traktorulykker. Her var der en række anbefalinger, der ikke er blevet skænket opmærksomhed siden da, sagde han og bemærkede, at DTL har bragt sagen på dagsordenen i Færdselssikkerhedskommissionen.  

- Lovgivningen har ikke fulgt med. Man strammer med den ene hånd op på fx særtransporter. Men samtidig kan maskineri af en helt anden og større beskaffenhed køre under langt lempeligere betingelser. 

Hvorfor det? spørger vi. Men vi tager gerne turen igen hos beslutningstagerne med det udtrykte medlemsønske om at få strammet op, sagde formanden.