Adm. direktør Erik Østergaard: Kilometerafgiften og hængepartierne

Kilometerafgiften spøgte også under direktør Erik Østergaards beretning til DTL’s generalforsamling. 

- Da de første meldinger indløb sidste år fra Christiansborg om planer for en kilometerafgift, kunne vi i DTL se rigtig mange lighedspunkter med de tanker, som kom frem sidst i nullerne. 2007 helt præcist. Der var ingen tvivl. Der var igen tale om en skat på kørsel uden nogen som helst grønne effekter. Vi satte derfor fra start af alle kræfter ind på at imødegå et kommende lovforslag med en række kendte og nye argumenter, sagde han og fortsatte:  

Venstre i skatteministerens lomme 

- Efter folketingsvalget, hvor der i en måned var forhandlinger om en ny regeringsdannelse, var DTL særdeles aktiv i forhold til både partitop og bagland hos partiet Venstre. Vi ønskede at gøre klart for ”erhvervslivets parti”, hvad dette her ville betyde for landets transportsektor. DTL leverede i denne afgørende tid en færdig pakke med et alternativt forslag til at hæve CO2-afgiften på diesel over en bred kam. Et forslag, der ville indbringe den tredobbelte CO2-besparelse for de samme penge, sagde han.  

- Kilder tæt på DTL kunne senere berette, at de nye regeringspartier under forhandlingerne bevidst valgte kilometerafgiften til. Når nogen spørger, hvor man har Venstre i denne sag, er konklusionen derfor åbenlys: I lommen på skatteministeren.  

Bredt flertal 

Der tegner sig et bredt flertal fra venstre side i salen og hen over midten for km-afgiften. Flere end 100 medlemmer af Folketinget vil formentligt stemme for lovforslaget, når det tredjebehandles den 1. juni.  

- En krog, vi kan hænge hatten på, kan være den klausul, som Venstre bryster sig af at have fået indlagt i den politiske aftale, der førte til lovforslaget. Klausulen er, at aftaleparterne hvert halve år har en mulighed for at følge op på de ting, der ikke fungerer i forhold til loven om kilometerafgift. Men skal det virkelig batte noget, så skal en sådan luftig klausul indsættes i lovgivningen som en revisionsklausul. En juridisk bindende klausul der også kan udskyde lovens ikrafttrædelse om nødvendigt, sagde DTL-direktøren, der i øvrigt lovede, at DTL’s indsats mod km-afgiften ikke stopper ved vedtagelsen af loven: 

- Vi vil kæmpe for kompensationsordninger, rabatter på kilometerafgiften, tilskud til elektriske lastbiler, og eksisterende og kommende alternative teknologier. Vi vil dokumentere afgiftens ødelæggende virkninger og problemerne med at opkræve afgiften fra udenlandske køretøjer, sagde han.  

Stop støtten til PostNord 

Herefter kom Erik Østergaard ind på en række hængepartier, som transportbranchen har med regeringsrepræsentanter og myndigheder.  

- Først er der sagaen om PostNord og firmaets særstatus: Stop for løbende støtte til PostNord og sæt brevposten i udbud. Der har også været brugt meget krudt i medierne og over for politikerne på at forklare, hvorfor vi ikke mener, at PostNord skal beskæftige sig med stykgods- og pakkemarkedet. PostNord skævvrider markedet og udkonkurrerer de private vognmænd, sagde han.  

- Ifølge oplysninger fra vores kontakter i sagen, vil der snart blive set politisk på PostNords særstatus ved flere af aktiviteterne. Det er vel også på sin plads, når den ansvarlige minister kommer fra partiet Venstre.  

Tag nu syvakslede vogntog alvorligt 

- Et andet hængeparti er, at de syvakslede vogntog bliver taget alvorligt. Myndighederne tøver med at inddrage en øget totalvægt på de syvakslede vogntog i arbejdet med en ny dimensionsbekendtgørelse. Beskeden er i øjeblikket, at der fortsat bliver lavet samfundsøkonomiske analyser, fx om forholdet til de kommunale broer. Som DTL også har bidraget til. Men både styrelsen og departementet vil fortsat prioritere ekstra vægt til de syvakslede vogntog. Det ved vi fra pålidelige kilder.  

- Et tredje hængeparti er vores gamle traver om inddrivelse af parkeringsafgifter fra udenlandske vognmænd, der har parkeret i strid med reglerne på statslige motorvejsrastepladser. Sidste nyt er, at transportminister Thomas Danielsen som en af sine første embedsgerninger lod opkrævningsselskabet EPC fortsætte med sine opkrævninger.  

Der er siden 31. december 2020 dog sket en stigning fra 17 til 34 procent i andelen af indbetalinger af afgifter udstedt til udenlandske køretøjer over 3.500 kg. Men det er langtfra godt nok. Det er ganske uacceptabelt. Den sag har DTL også tænkt sig at hage sig fast i.  

- Ikke mindst fordi denne sag også giver et fingerpeg om, hvor elendigt en inddrivelsesproces kan blive håndteret under et regime med kilometerafgift. 

Vejpakken virker 

I afdelingen for sejre glædede direktøren sig over, at vejpakken har vist sig at virke helt efter hensigten. 

- Fra mange sider får vi meldinger om, at EU’s vejpakke er begyndt at virke efter hensigten. Og hensigten var jo som bekendt, at der først og fremmet skulle gennemføres ordnede forhold på arbejdsmarkederne for chaufførerne rundt omkring i Europa. Dernæst skulle konkurrencen mellem de enkelte EU-landes vognmænd gøres ligeværdig. Hensynet til de nationale danske vognmænds eksistensberettigelse var DTL’s grundforudsætning for denne kamp. En kamp, der fandt sted igennem ti år sammen med NLA i Bruxelles, sagde han.