Energikrisen i top på EU's dagsorden
DTL’s og NLA’s mand i Bruxelles rapporterer om EU’s aktuelle arbejde med energikrisen og den grønne dagsorden.
Det altoverskyggende emne i Bruxelles i disse dage er den aktuelle energi- og forsyningskrise, som sætter husholdningsbudgetterne under pres rundt omkring i Europa.
Samtidig udfordres transportvirksomhederne af de voldsomme prisstigninger på brændstof, som den russiske invasion af Ukraine har ført til. Det har sat en tyk streg under Europas behov for energiuafhængighed fra Rusland.
Derfor mødtes EU’s energiministre for nylig til et krisemøde, da situationen blev yderligere forværret af, at russerne har lukket for gasleverancer fra Nord Stream 1. Man forbereder sig derfor nu på den kommende vinter ved at pålægge EU’s medlemslande at reducere energiforbruget så meget som muligt.
Under sin State of the Union-tale i Strasbourg fortalte formanden for Europa-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, europaparlamentarikerne, at de europæiske gaslagre nu er på 84 procent af fuld kapacitet. Og så nævnte hun i øvrigt behovet for nye pålidelige leverandører og fremhævede den norske statsminister Støre, som nu skal indgå i en ny europæisk task force. Den debat kommer til at præge diskussionerne i Bruxelles i lang tid fremover og sætter også fornyet fokus på arbejdet med den grønne omstilling af transportsektoren.
Sidste nyt på den grønne dagsorden
På de indre linjer kører lovgivningsmøllen dog ufortrødent videre i Bruxelles. Efteråret byder på en række initiativer af stor relevans for vejtransporten.
Kommissionen barsler netop nu med det kommende forslag om CO2-emissionsstandarder for de tunge køretøjer, som forventes den 30. november i år. Her vil det navnlig være interessant, om Kommissionen kommer med en slutdato for salg af nye lastbiler, som kører på forbrændingsmotorer.
Netop nu er Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande ved at færdigbehandle et lignende forslag for de lette køretøjer, og her er der enighed om et stop for salg af passager- og varebiler med forbrændingsmotorer fra 2035. Den slags kræver selvsagt, at der er grønne alternativer til konkurrencedygtige priser. Det vil ikke mindst være tilfældet for de tunge køretøjer, hvorfor der også er en forventning om, at en eventuel slutdato for forbrændingsmotorerne vil ligge længere ude i fremtiden.
Forhandlingerne om det såkaldte AFIR-forslag om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer er ganske fremskredne. For vognmændene er det særligt interessant at følge den del, som handler om etablering af ladestationer for lette og tunge køretøjer, samt udbredelse af brinttankstationer i Europa.
Både Parlamentet og EU’s medlemslande er ambitiøse i forhold til at sætte minimumsmål for antal ladestationer langs TEN-T-netværket i Europa, hvor især parlamentarikerne efterspørger større kapacitet og flere ladestandere på de enkelte stationer. Kommissionen har foreslået, at de skal ligge med en maksimal afstand på 60 km i begge køreretninger langs TEN-T-hovednettet, hvad parlamentet har udtrykt støtte til. Et forsigtigt bud er, at man lander en aftale i første halvår af 2023, mens svenskerne har EU-formandskabet.
Kommissionen lytter til fornuft
Til sidst vil jeg kort fremhæve en god nyhed for de nordiske vognmænd. Det lykkedes nemlig at stoppe Kommissionens skæve fortolkning af hjemkørselskravet. Den nye regel fra vejpakken betyder, at køretøjet skal returnere til hjemlandet hver 8. uge. Pludselig fremgik det af Kommissionens vejledning, at det krav også omfatter påhængskøretøjer. Efter en stor indsats og stærk kritik fra NLA, DTL, vores nordiske kolleger og IRU fik vi dog Kommissionen på andre tanker, og sagen har nu løst sig på tilfredsstillende vis.