Vejafgiften er bare begyndelsen…
Lastbilerne og vognmændene bliver med vejafgiften forsøgskaniner på godt og ondt. Med stor sandsynlighed bliver personbilerne omfattet på sigt, skriver DTL's adm. direktør Erik Østergaard ildevarslende om fremtidens skat på mobilitet i sin leder i januar-nummeret af DANSKE VOGNMÆND.
Vejafgiften for tunge lastbiler er nu trådt i kraft. Siden 1. januar har det været et krav for lastbiler på 12 ton og derover at betale vejafgift. Det er en dyr måde at opkræve afgift på. Regningen havner hos forbrugerne og belaster samfundet som helhed. Men det stopper næppe her.
Det er den første kilometerbaserede afgift af sin art i Danmark, og der er ingen tvivl om, at dette kun er begyndelsen. Vejafgiften indvarsler begyndelsen på et politisk paradigmeskifte hen imod skat på mobilitet.
Lastbilerne bliver forsøgskaniner på godt og ondt. Men med stor sandsynlighed bliver personbilerne omfattet på sigt. Lige nu pågår en forsøgsordning under Transportministeriet med en kilometerafgift på privatbiler.
Staten har tidligere på årsbasis opkrævet cirka 50 milliarder kroner fra bilisterne i benzin-, diesel-, registrerings-, grønne-, vejbenyttelsesafgifter mm. Men beløbet er faldende. I takt med elektrificeringen udhules statens provenu fra benzin- og dieselafgifter nemlig, og der skal findes nye indtægtskilder. Derfor en kilometerafgift. Først for lastbiler, senere personbiler.
Historien om vejafgiften går helt tilbage til 2007. Dengang ville Socialdemokratiet indføre en vejafgift for lastbiler men blev bremset af regeringspartiet Venstre. Daværende politisk ordfører og nuværende partiformand Troels Lund Poulsen tog dengang afstand fra Socialdemokratiet, som han beskyldte for blot at ville have højere skatter.
Nu har Venstre så lagt stemmer til, at kilometerafgiften ruller ud. Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, som statsminister Jens Otto Krag sagde i 1967 som svar på et spørgsmål om en pludselig kovending.
Nu er vejskatten en realitet, og vognmændene skal gøre op med sig selv, hvordan de vil viderefakturere den nu øgede omkostning ved transport af gods. For de kan ikke bære den selv. Kunderne må til lommerne.
Mens man ikke behøver at være bange for, om danske lastbiler kommer til at betale for hver meter afgiftsbelagt vej, de tilbagelægger, så stiller sagen sig anderledes, når det gælder vejafgiften fra udenlandske lastbiler.
Man ser for sig en rodebutik af lastbiler, der vender, bakker og blokerer ved betalingsanlægget.
Vi har i artikel efter artikel her i bladet, i henvendelser til transportministeren og i høringssvar til lovforslag påpeget svaghederne, når det gælder kontrol og håndhævelse af den nye vejafgift overfor udenlandske lastbiler, som der kører ganske mange af på de danske veje.
Hvis vi ellers kan finde adresserne – og det er ikke uproblematisk - kan vi sende regninger til Tirana, Bukarest og Sofia. Om de så betaler, er en helt anden snak. Men sporene fra de tårnhøje bunker af ubetalte p-afgifter og miljøzonebøder til udenlandske biler skræmmer. Læs mere om det på side 18-19 i dette blad.
Af uransagelige grunde kan vi ikke hindre dårlige betalere i at køre ind i Danmark igen, selv om der er opstillet nummerpladescannere ved grænserne. Dårlige betalere kan blive standset ved Storebælt og bedt om at betale eller vende om. Man ser for sig en rodebutik af lastbiler, der vender, bakker og blokerer ved betalingsanlægget.
Jeg vil se det virke, før jeg tror på det.
Det ville være en lise for min retsbevidsthed, hvis regeringen satte de nødvendige midler af, så vi undgår den forudsigelige forskelsbehandling mellem danske og udenlandske lastbiler.
Under alle omstændigheder kan jeg love, at vi i DTL vil følge håndhævelsen og kontrollen af vejafgiften tæt.
