Del

Nordic Logistics Association

DTL er stærkt repræsenteret i Bruxelles, hvor vi i samarbejde med vores svenske og norske kollegaer varetager DTL's medlemmers og danske og nordiske vognmænds interesser i EU

Stærkt samarbejde i EU for nordiske vognmænds interesser

Langt de fleste love og regler, som fastsætter vilkårene for de danske vognmænd, udspringer i dag fra EU. Både på godt og på ondt.

Derfor er DTL også solidt repræsenteret i Bruxelles. Vi har etableret en fælles organisation med vores svenske (SÅ) og norske (NLF) søsterorganisationer: Nordic Logistics Association (NLA).

Derudover er Finlands vognmandsorganisation (SKAL) er associeret medlem.

Sammen repræsenterer NLA 17.000 nordiske vognmænd.

Som DTL-medlem er du dermed også del af et stærkt internationalt netværk, der arbejder for de bedste løsninger, også nationalt.

Styrket europæisk samarbejde
NLA har siden 2019 haft fælles kontorfaciliteter i Bruxelles med hhv. den franske og den tyske vognmandsorganisation, FNTR og BGL. Der er tale om et holdnings- og interessefællesskab, som kommer DTL's medlemmer og danske vognmænd til gavn, fordi vi samlet taler med stor vægt i Bruxelles.

Det giver simpelthen en samlet styrke helt uden fortilfælde, når det gælder den europæiske interessevaretagelse for danske vognmænd. Den tætte og kontinuerlige koordination mellem NLA's nordiske medlemmer og samarbejdet med tyske BGL og franske FNTR giver endnu større vægt, end havde DTL-medlemmerne stået alene i Bruxelles.

Vores europæiske samarbejde giver bl.a. mulighed for i fællesskab at holde EU fast på indholdet i lovgivningen samt ikke mindst dæmme op for social dumping og unfair konkurrence. En central og løbende opgave er også, at skabe bedre digitale løsninger bl.a. til håndtering af køre- og hviletidsreglerne, drøfte myndighedskontrol, trafiksikkerhed o.a.

Læs mere hos Nordic Logistics Association