Del

Kontakt ansvarlig

Christian B. Hansen

Leder af DTL's servicekontor i Roskilde. Konsulent og sikkerhedsrådgiver

Transport af foder

DTL rådgiver og yder hjælp til medlemmer, der transporterer foder, som er alle produkter, som dyr skal indtage.

CPE

Registrering, egenkontrol og certificering

DTL hjælper dig med registrering som fodertransportør og hjælper endvidere med at udarbejde egenkontrolprogrammer og rengøringsprocedurer i forbindelse med transport af foder.

DTL er i løbende dialog med Fødevarestyrelsen, og sidder med i Dialogforum om Foder og Animalske biprodukter.

GMP+ og ISO 22001 er certificeringer inden for foder, herunder også transport. DTL kan være behjælpelig med at få virksomheden certificeret, og har kompetente samarbejdspartnere og favorable medlemspriser og fordele på dette område.

Egenkontrol (kvalitetshåndbog)

Egenkontrol er en beskrivelse af de daglige arbejdsgange og rutiner, som virksomheden udfører for at sikre, at foderstoflovgivningen overholdes, og at produkterne ikke forurenes eller beskadiges under håndtering og transport.

For hjælp til udarbejdelse af egenkontrolprogram, kan du kontakte DTL's medlemsservice.

Kontrol af egenkontrol
Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, at lovgivningen i forbindelse med transport af foderstoffer overholdes og kontrollerer at:

  • Virksomheden er registreret som fodertransportør
  • Virksomheden har et egenkontrolprogram eller et kvalitetsstyringssystem
  • Virksomheden følger det
  • Egenkontrolprogrammet er effektivt

DTL hjælper dig med GMP+-certificering

Endelig kan du vælge at få certificeret din virksomhed efter GMP+ standarder. Denne standard er bygget op over samme skabelon som virksomhedens egenkontrolprogram og er mange gange et krav fra bl.a.tyske og hollandske virksomheder/afsendere af korn- og foderstoffer til transportvirksomhederne.

DTL tilbyder certificering i henhold til GMP+-standarder, og som medlem får du en favorabel pris.

Yderligere oplysninger

Myndighed på området

Det er Fødevarestyrelsen, der er myndighed på foderområdet

Du finder flere informationer om regler mv. på styrelsens hjemmeside - KLIK HER