Del

Kontakt ansvarlig

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent. Kørselsområderne affald, jord og levende dyr, samt miljø- og klimaspørgsmål generelt. Sekretær for Danaffald

Netværk om el-lastbiler og el-varebiler

DTL's netværk består af vognmænd, som enten allerede har el-køretøjer eller interesserer sig positivt for elektrificering af transport.

DTL's netværk om el-lastbiler og el-varebiler arbejder ud fra at se elkøretøjer som en løsning i den grønne omstilling og drøfte, hvad der skal til for at fremme elektrificering. Vi ønsker samtidig at bringe vognmandens praktiske forhold og realisme ind i debatten om klima og grøn omstilling. 

Ambitionen er, at netværket skal styrke grundlaget for vognmændene og markere DTL på saglig og faglig vis i det vigtige spørgsmål om den udfordrende grønne omstilling af transportsektoren.

Medlemmerne besluttede på det første møde, at netværket skal beskæftige sig med erhvervspolitik i tilknytning til elektrificering, erfaringsudveksling blandt vognmænd med el-køretøjer og følge med i den teknologiske udvikling inden for køretøjer, ladeteknologi og it-løsninger til logistik og klimarapportering.

Viljen til omstilling er der, men udfordringerne er mange. Høje priser på el-lastbiler, manglende ladeinfrastruktur og faktorer som ladetid, rækkevidde og lasteevne er nogle af de forhold, som meget forståeligt holder vognmændene tilbage.