Husk registrering af arbejdstid fra 1. juli

Som arbejdsgiver er du fra 1. juli 2024 forpligtet til at indføre et system til registrering af alle medarbejderes arbejdstid med henblik på kontrol af arbejdstidsregler. De nye regler omfatter de medarbejdere, som er omfattet af arbejdstidsloven, hvilket i en transportvirksomhed fx kan være disponenter og bogholdere. Chauffører omfattet af lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere er således ikke omfattet af de nye regler.     

Ifølge loven, som blev vedtaget af Folketinget i januar, skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder for at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid. Kravet vedrørende tidsregistrering alene angår den samlede daglige arbejdstid. Det er således ikke et krav, at der sker registrering af, hvornår på dagen arbejdstiden ligger. 

Kan klares med simple midler 

Men før man går ud og investerer i et nyt system eller bruger dyrebar kontortid på selv at opsætte et system, skal man vide, at det kan klares med forholdsvist simple midler. Der er nemlig ganske frie rammer for, hvordan et arbejdstidsregistreringssystem kan se ud, forklarer advokat Anders Jorsal fra DTL’s arbejdsgiverforening. 

- Der er ingen rigide krav til formen eller systemet for registreringen, så man behøver altså ikke lave en digital registrering i fx en app eller i et særligt system på computeren. Der er med andre ord metodefrihed, og det kan godt ske ved at skrive en timeseddel på papir eller ved anvendelse af et Excel-ark, siger han. 

Arbejdsgivers interesse at lave registrering 

Loven har ikke regler om, at arbejdsgiver skal betale en bøde eller godtgørelse, hvis man ikke har et system inden d. 1. juli 2024. 

Men selvom man som virksomhed ikke kan idømmes bødestraf el.lign., hvis man ikke har et arbejdstidsregistreringsystem, er det alligevel i virksomhedens interesse at indføre et system til registreringen, forklarer Anders Jorsal.   

- Har man fx en medarbejder, der påstår, at han eller hun har arbejdet mere end 48 timer, kan det være svært at modbevise, og så vil en dommer lægge vægt på, at man ikke har et system. Medarbejderen vil i den situation kunne kræve godtgørelse via sin fagforening, siger Anders Jorsal.  

Undtagelse for selvtilrettelæggere 

Det er ikke alle medarbejdere, der vil være omfattet af lovens regler og der er mulighed for at undtage visse medarbejdere, de såkaldte selvtilrettelæggere, fra reglerne i arbejdstidslovens §3 (pause), §4 (48-timers-reglen) og §5 (natarbejde). Undtagelsen gælder, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner. 

Det vil i alle tilfælde være en konkret og individuel vurdering af den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, herunder blandt andet om medarbejderen har betydelig indflydelse på placeringen af arbejdstiden. Hvis medarbejderen skal undtages kravet om registrering af arbejdstid, er det på nuværende tidspunkt ligeledes et krav, at medarbejderen er undtaget reglerne om hviletid i hviletidsbekendtgørelsen.  

DTL’s arbejdsgiverforening opfordrer til, at medlemmer retter henvendelse i forhold til spørgsmål omkring selvtilrettelæggere. 

Skabelon til politik for arbejdstidsregistering 

Dansk Erhverv har udformet en skabelon til, hvordan man laver en politisk for registrering af arbejdstid.

Politikken indeholder de vigtigste elementer, som man i virksomheden skal tage stilling til i forhold til de kommende krav om registrering af medarbejdernes arbejdstid.