Del

- Vi kommer ikke til at købe flere dieselbiler

På to år er Peder Olsen & Søn A/S i Odense gået fra eldrift i mindre skala til at få indlagt egen ladeinfrastruktur, satse på flere el-lastbiler og formentligt helt droppe indkøb af nye diesellastbiler. Driftsdirektør og medlem af DTL’s elbilsnetværk Michael Mertov forklarer her, hvordan det er gået til og deler ud af sine erfaringer.

Det er gået stærkt hos den fynske fragtmand Peder Olsen & Søn A/S. 

For bare to år siden var det i følge virksomhedens driftsdirektør Michael Mertov umuligt at dække omkostningerne ved at gå over til eldrift i større stil. Virksomheden havde i sommeren 2023 netop indkøbt en ny Mercedes eActros 300, som kostede mere end tre gange så meget som sin dieseldrevne fætter. Uden støtte fra statens grønne pulje var økonomien i købet umulig at gøre til forretning. Michael Mertov forklarede dengang, at den nye lastbil mest var tænkt som et redskab til at opbygge erfaring med eldrift. Og så var der også signalværdi i at have Fyns største ellastbil. 

En tirsdag morgen midt i august beser vi to af virksomhedens tre spritnye Mercedes eActros 600 og det tilsvarende nye ladeanlæg, som virksomheden tog i brug i juli måned. Om få måneder bliver det muligt at lade de ny el-lastbiler med den såkaldte 1.000 kWh megacharger, som er en del af pakken. 

De nye lastbiler, som kan laste dobbelt så meget, som deres to år ældre kollega, kan derefter køre konstant, og behøver kun at lade i forbindelse med chaufførens hviletidspauser. 

Så hvad er der sket på bare to år? 

Plus på halv million 

- Den største forskel siden for to år siden er rækkevidden. Vi kan allerede nu komme op og køre 600 km på en opladning. Det eneste krav er, at vi får en time i løbet af dagen, hvor den skal stå ved laderen, så den kan køre i toholdsdrift. Og om lidt kan vi komme helt op og rende over 1.000 km i døgnet, og det er den økonomiske forskel, forklarer Michael Mertov, som også er medlem af DTL’s elbilsnetværk. 

 

Jeg snakkede med en forhandler forleden, som sagde, at man sikkert godt kan skaffe dieselbiler til den tid. Men jeg tror ikke på, at vi kommer til at købe flere dieselbiler. 

 

Det ændrer fundamentalt på det økonomiske regnestykke sammenlignet med for to år siden, også selvom en Mercedes eActros 600 er to en halv gange så dyr i indkøbspris som en tilsvarende dieselmodel. 

Sidstnævnte er dog siden 1. januar blevet væsentligt dyrere i drift grundet vejafgiften. 

- Vi bliver ikke millionærer af det her, men vi får en case, hvor vi forventer at få et lille plus sammenlignet med de konventionelle dieselbiler. Min beregning siger, at med en million km over en otteårig periode får vi et plus på en halv million kroner, siger Michael Mertov. 

Mere strøm end Kerteminde 

En uomgængelig del af det kørselsregnskab er det ladeanlæg, som Peder Olsen & Søn har fået installeret på virksomhedens areal. 

- Depotladning er simpelthen et must, når man kører så mange kilometer, som vi gør, siger Michael Mertov. 

Ladeanlægget er etableret i samarbejde med GodEnergi og OK. Når man inkluderer prisen på den indlagte strøm, gravearbejdet til kabler osv., er det et projekt til flere millioner kroner. 

Michael Mertov forklarer, at man som transportvirksomhed ikke behøver satse hele opsparingen på den øvelse. Men det kræver, at man forhandler skarpt om prisen, for at hele herligheden kan finansieres. 

- Prisen for at få strømmen herind kan vi ikke gøre så meget ved. Det koster omkring to millioner kroner. Vi skal bruge 450.000 kilowatt til tre lastbiler, og det er jo mere strøm, end de bruger i hele Kerteminde. For ti lastbiler vil det være 4,5 millioner kilowatt. Så det drejer sig ikke om mange øre pr. kilowatt, før anlægget kan finansieres. Som vognmænd skal vi være bedre til at forhandle om selve infrastrukturen, siger han og fortsætter: 

- Der er ingen grund til, at vi skal lægge alle pengene til anlægget. Der er mange, der gerne vil låne os pengene på fordelagtige vilkår. Forsyningsselskaberne ved også godt, at det kun går ned af bakke med dieselsalget. Så vi har sammen med Danske Fragtmænd lavet en rigtig god aftale, der gør, at vi ikke står med alle etableringsomkostningerne. 

Tiden er største barriere 

Michael Mertov har et andet godt råd til andre virksomhedsledere, der går med samme overvejelser: Gå i gang så tidligt som muligt. Hos Peder Olsen & Søn gik der halvandet år fra beslutningen om eget ladeanlæg, til det kunne tages i brug. 

- Tiden er den største barriere, så man skal melde tidligt ud: Hvor meget strøm du skal bruge, og hvornår du kan få den, er lige så vigtigt som at bestille en ny lastbil, siger han. 

Peder Olsen & Søns ladeanlæg kan skaleres op, så der kan lades endnu flere lastbiler op. Det er nødvendigt at have gjort sig nøje overvejelser om fremtiden, formaner Michael Mertov. 

- Vi skal jo tænke på om to år. Strømmen skal vi bestille allerede nu hos Energinet. 

Han kan sagtens forestille sig drastiske ændringer i den måde, store transportvirksomheder fremover sikrer sig, at de får strøm til deres el-lastbiler. 

- På sigt tror jeg, at rigtigt store vognmænd med måske 4-500 lastbiler skal overveje, om de skal lave deres eget energiselskab. I gamle dage kunne man sagtens få et forsyningsselskab til at sætte en 10.000 liters tank op til diesel, og så fyldte de op en gang om måneden. Det gør du ikke mere. I dag skal jeg selv ud og etablere, og der skal man se ind i fremtiden. 

Slut med diesel 

Ser man på, hvor hastig udviklingen hos fragtmandsvirksomheden i Odense har været, får man en idé om, hvor vanskeligt det er at se ind i den nærmeste fremtid. Michael Mertov vover dog alligevel at kigge endnu to år ud i fremtiden. 

- Jeg snakkede med en forhandler forleden, som sagde, at man sikkert godt kan skaffe dieselbiler til den tid. Men jeg tror ikke på, at vi kommer til at købe flere dieselbiler, siger Michael Mertov. 

Træerne vokser dog heller ikke på Fyn ind i himlen. Så driftschefen efterlyser især klarere politiske tilkendegivelser, der kan skabe sikkerhed både om to, fire og otte år, fordi statens indtægter på benzin og diesel falder. 

- Hvis du ændrer på afgiften til strømmen til os, så smadrer du casen med det samme. Hvis vi kun har en halv million at gøre godt med, skal der meget små udsving i afgiften til, før vi mister penge. Vi snakker jo otte år ude i fremtiden. 

Lyntoget kommer 

Michael Mertov er ikke blind for, at mange ikke er overbevist om hans syn på udviklingen eller, hvor hurtigt det går. Han henviser til de såkaldte Facebook-krigere, som han mener tegner et fejlagtigt billede med afvisning af al snak om el-lastbiler. Han efterlyser i stedet mere uvildig information om eldrift i transportbranchen generelt. 

Han er også kritisk overfor dem, der venter på, at fx brint bliver et gangbart alternativt. 

- Bilerne er fire-fem gange så dyre og TCO (total cost of ownership, red.) kommer aldrig til at hænge sammen, så du kommer til at vente længe, siger han der mener, at det er uomgængeligt, at langt størstedelen af vejgodstransport fremover kommer til at foregå med eldrift, og det må man tage bestik af. 

- Jeg har på fornemmelsen, at vi står på perronen, og om lidt kommer lyntoget. Vi kan vælge at stige på nu. Og hvis du ikke stiger på, så kan du vente på bumletoget, der stopper ved alle stationer.  

Læs historien i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 6, 2025