”It’s the economy, stupid” er en velkendt frase fra Bill Clintons præsidentkampagne i 1992.
Budskabet var enkelt: Vælgerne interesserer sig først og fremmest for, hvordan den økonomiske udvikling påvirker deres hverdag og privatøkonomi.
Overført til vejtransport og de igangværende forhandlinger om vægt og dimensioner i EU kunne man fristes til at sige: “It’s productivity, stupid.” For i sidste ende bør diskussionen handle om, at øgede vægte og større dimensioner på lastbiler øger produktiviteten i godstransporten. Det er et budskab, som NLA fremfører ved enhver given lejlighed i Bruxelles.
Det fik vi blandt andet mulighed for at gøre, da vi sammen med vores søsterorganisationer, den tyske (BGL), den franske (FNTR) og den hollandske (TLN), samlede en række europaparlamentarikere og centrale transportinteressenter til et morgenmadsmøde i slutningen af april.
Det virker især godt, når vi fremviser et diagram til beslutningstagerne i Bruxelles, som illustrerer, at tre EMS2-vogntog kan transportere den samme gods-mængde som 100 varebiler. Det er ikke kun godt for produktiviteten, men nedbringer også CO₂-udledningen pr. transporteret enhed, samtidig med at mere gods kan flyttes med færre køretøjer og færre chauffører.
Produktivitet et centralt tema
Netop derfor har vi fokus på at gøre produktivitet til et af de centrale temaer i forhandlingerne om revisionen af EU’s regler for vægt og dimensioner. Spørgsmålet er ikke blot, hvor store og tunge køretøjerne må være, men hvordan reglerne kan understøtte en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og effektiv europæisk transportsektor.
Det er dog lettere sagt end gjort. Der er betydelige forskelle mellem medlemslandene, både når det gælder infrastruktur og viljen til at åbne for grænseoverskridende transporter med højere vægte og større køretøjskombinationer. Mens de nordiske lande gennem mange år har opbygget positive erfaringer med modulvogntog og højere totalvægte, er flere andre medlemslande fortsat tilbageholdende.
Netop derfor understreger vi over for beslutningstagerne i Bruxelles vigtigheden af at bevare den nordiske model. Det indebærer, at der fortsat skal være mulighed for at anvende større modulvogntogskombinationer både i national transport og i den grænseoverskridende transport mellem de nordiske lande. Det er en model, der allerede har bevist sit værd ved at styrke produktiviteten, reducere klimaaftrykket og bidrage til en mere effektiv transport af gods.
Forsvarspolitikken kan skubbe på
Paradoksalt nok kan vejen til mere produktiv godstransport gå gennem forsvarspolitikken. EU's omfattende arbejde med militær mobilitet betyder, at medlemslandene i stigende grad må forventes at skulle håndtere tungere transporter. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem civile og militære aktører. Når infrastrukturen dimensioneres til kampvogne og andet tungt militært udstyr, bør det også være muligt at høste de produktivitets- og klimafordele, som højere vægte og større vogntog giver i den civile transport.
Her spiller vognmændene en central rolle. Det er transportvirkomhederne, der hver dag sikrer, at varer, forsyninger og samfundskritisk gods kommer frem, og det er den samme branche, som i en krisesituation vil være afgørende for den logistiske understøttelse af militære operationer. Derfor bør vognmændenes erfaringer og behov tænkes ind, når der udvikles nye regler for både militær og civil mobilitet. Hvis Europa ønsker en stærkere forsvarsevne og mere robuste forsyningskæder, kræver det en transportsektor, der er så produktiv og effektiv som muligt. Det gør arbejdet med vægt og dimensioner til mere end blot en transportpolitisk diskussion – det handler også om Europas samlede beredskab, konkurrenceevne og produktivitet.
