Ulven kommer, men hvornår?

I snart 25 år har det med svingende intensitet ligget i luften, at lige om lidt slår ”den grønne bølge” så meget igennem, at kunderne vil kræve CO2-regnskaber og tydelige og troværdige grønne profiler hos deres transportleverandør.

Som du kan læse i dette nummer af DANSKE VOGNMÆND, så fortæller en rundspørge hos DTL-medlemskredsen en anden historie: Kun et fåtal af DTL-medlemmerne bliver angiveligt mødt af krav om en særlig grøn forretningsmodel.

Det er ellers ikke fordi, det skorter på politisk interesse. Var vi ikke blevet ramt af COVID-19pandemien, vil jeg tro, at klimadagsordenen havde været den helt store ”ting” i den danske politiske debat. Som det var det indtil corona-udbruddet for et år siden.

Og her et par skridt inde i 2021 tør jeg godt forudsige, at klimadagsordenen vil vende tilbage i takt med, at vacciner og nedlukninger forhåbentlig får bugt med COVID-19.

Så det kan godt være, at der er blevet råbet ”ulven kommer” gennem en del år. Jeg gør det så igen her på denne plads.

For selv om DTL-medlemmerne kun i ringe grad oplever efterspørgsel på grønne transportløsninger, så fylder det mere og mere i fx transporten til vands. Og en lang række andre brancher er i fuld gang med en større omstilling. Det vil være både naivt og kortsigtet, hvis ikke vejgodstransporterhvervet ser skriften på væggen.

Isoleret set er det tankevækkende, at DTL-medlemmerne i kun ringe grad møder krav om grønne løsninger fra det offentlige. Det offentlige burde gå forrest, og være helt fremme i skoene på de politiske intentioner. Indtil videre er fokus stadig på transportprisen, transportprisen og transportprisen. I den forstand bliver der sovet i timen mange steder.

Men regeringens forståelsespapir med sine støttepartier fra før valget i juni 2019 efterlader ikke megen tvivl: Ambitionsniveauet er tårnhøjt. Og selv om udgifter til hjælpepakker og et produktivitetsfald som følge af hjemmearbejde og mindre persontransport, rejser og meget andet vil give regeringen en vis henstand, så er der ingen tvivl om, at særligt vælgerne bag støttepartierne før eller siden vil afkræve regeringen synlige og mærkbare tiltag, der fremmer klimaet og mindsker CO2-udslippet.

Noget er da også allerede på vej, fx kilometerafgifter. Ikke verdens klogeste eller mest effektive bidrag til en løsning, men retningen er ikke til at tage fejl af.

DTL - Danske Vognmænd hverken kan eller vil læne sig tilbage og afvente, at der kommer mere fart på kravene om grøn omstilling i transporterhvervet. Gør vi dét, er vi dårligt forberedte, når det rammer. Ikke hvis det rammer. NÅR det rammer.

DTL-medlemmerne er afhængige af, at teknologien er til stede, både når det gælder biler og nye brændstoffer. Og de er afhængige af, at der er en kapacitet og en udbredelse, der gør det reelt muligt at komme landet rundt og stadig have adgang til det rette brændstof. Og endelig er vognmændene afhængige af, at der politisk udstikkes nogle rimelige og troværdige retningslinjer, så de ikke skal investere i nyt materiel i blinde.

Når de behov er opfyldt, så tror jeg såmænd, at de danske vognmænd er lige så meget med på den grønne bølge, som alle mulige andre dele af samfundet.

Lige nu handler det så om, at den dag, kunden står klar med konkrete krav til grønne transportløsninger, så går opgaven til en anden vognmand, hvis man ikke selv har forberedt sig og udvist rettidig omhu.

Så jo: Ulven kommer. Og det er helt fint.