DTL Magasinet tager hul på en ny serie, hvor vi anmelder rastepladser. Hvordan er maden i cafeteriet? Er toiletforholdene i orden? Er omgivelserne behagelige? Som det første stop på vejen er vi kørt ind på Kildebjerg Syd på Den Fynske Motorvej.
Det rødgule Circle K-skilt tårner sig op over den grønne bevoksning midt i byggerodet på E20-strækningen mellem Middelfart og Odense. Det føles som om, man zigzagger sig ind ad tilkørslen til rastepladsen på Kildebjerg Syd gennem sandbunker, trafikkegler og parkerede entreprenørmaskiner.
Brændstofanlægget og bygningen med restaurant, butik og toiletfaciliteter er placeret på et mindre areal lige efter indkørslen og giver et lidt sammenklemt førstehåndsindtryk. Vi parkerer op mod det tiltalende græsklædte picnic-område med borde og bænke mellem træerne, som afgrænser rastepladsen bagtil.
Tjek DTL Magasinets første rastepladsanmeldelse i det nye nummer af DTL Magasinet