Rundspørge: Lidt flere opretter lærepladser

Flere vognmænd hyrer lærlinge. 27 procent af DTL’s medlemsvirksomheder med lønsum har aktuelt en eller flere lærlinge ansat. Det viser en rundspørge, som DTL foretog lige op til sommerferien. Dermed er vognmændene blevet lidt flinkere til at ansætte lærlinge siden 2018, hvor de sidst blev spurgt. Dengang havde kun 22 procent en eller flere lærlinge i medarbejderstaben.

Næsten tre ud af fire vognmandsvirksomheder har ikke lærlinge ansat. Og knap halvdelen af dem henviser til manglende arbejde som den væsentligste grund. Hver tredje mener ikke, at han eller hun har tid nok til at give lærlingen den fornødne opmærksomhed.

Kun de færreste blandt vognmandsvirksomhederne – 22 procent – siger, at de har planer om at oprette én eller flere lærepladser. De fleste føler sig heller ikke særligt ansvarlige for at have lærepladser. Flere føler sig dog ansvarlige i 2020 sammenlignet med 2018. Dengang følte 35 procent mod i dag 41 procent et særligt ansvar for at have lærepladser.

Kan give bagslag
Konsulent Kurt Rinhack fra DTL’s regionskontor i Viborg mener, at det manglende ansvar kan give bagslag.

Det er da et problem, hvis vognmændene ikke  vil tage et ansvar for at løse en rekrutteringsproblematik og bidrage til, at vi har chauffører nok. Er de ikke villige, når det som nu er praktisk talt gratis at lære dem op, så må de leve med ikke at kunne få nye chauffører i fremtiden. Man kan ikke blive ved med at stjæle chauffører fra hinanden. Det er en fælles opgave at uddanne nye chauffører, siger han.

Praktikpladskonsulent Jan Larsen fra Transporterhvervets Uddannelser (TUR) peger også på, at der skal uddannes flere nye chauffører, hvis efterspørgslen på arbejdskraft i branchen skal kunne efterleves.

Militæret uddannede før i tiden chauffører i stor stil. Det gør militæret ikke mere. I fremtiden kan man stort set kun rekruttere de unge eller voksne,  der ønsker at skifte branche. Med mindre vi opretter flere lærepladser, vil vi ikke kunne tilfredsstille efterspørgslen på uddannede chauffører, siger han.

Lærlinge er billige for tiden
Gratis er det måske ikke at have lærlinge, men som følge af coronakrisen koster det frem til nytår bare otte kroner i timen at have  en  lærling  siddende ved siden af chaufføren. Det offentlige dækker 90 procent af lønnen for resten af 2020 for nyoprettede lærepladser, 45 procent for voksenlærlinge og 75 procent for almindelige lærlinge. Kurt Rinhack:

Det er superlet. Vognmanden skal ikke gøre noget selv, lønrefusionen, der gælder fra 1. maj og året ud, kommer automatisk til udbetaling. Første portion kommer omkring 1. september, resten efter nytår. Så ingen skal sige, at lærepladserne er en underskudsforretning i 2020, siger han.

Det mener mange af virksomhederne med lærlinge da heller ikke. Hver femte af de adspurgte melder, at de har økonomisk udbytte af lærepladserne. De fleste, 44 procent, svarer, at udgifter og indtægter ved at have lærlinge går lige op, mens kun 11 procent oplyser, at de har underskud på deres lærling(e).

Mangler kendskab til tilskud
Rundspørgen 2020 viser i lighed med i 2018, at virksomhederne uden lærlinge samtidigt mangler viden om, hvordan man kan få det at have lærlinge til at hænge sammen både økonomisk og praktisk. Blandt de virksomheder, som ikke har lærlinge ansat, kender tre ud af fire ikke til de tilskudsmuligheder, der følger med det at have lærlinge.

Lige så mange ved ikke, at to eller flere virksomheder kan dele en lærling, hvis de hver især ikke har arbejde nok til selv at beskæftige en.

Ordningen med at dele lærlingen blev i sin tid oprettet for at hjælpe små virksomheder, der kan have svært ved at løfte en læreplads. Deleordninger administreres af skolerne og er derfor en begrænset byrde for vognmændene. Problemet er bare, at stort set ingen benytter sig af den.

Jan Larsen fra TUR peger på, at lærlingen først sidst i læretiden begynder at køre penge ind til vognmanden. Ingen er derfor interesseret i at have lærlinge i starten.

Unge gider ikke branchen
Ifølge Jan Larsen er problemet lige nu faktisk ikke at skaffe praktikpladser, men at få unge til at interessere sig for branchen og få lyst til en karriere som lastbilchauffør.

Vejlederne på skolerne kender desværre ikke meget til branchen. Jeg bruger meget tid på at få dem til at fortælle de unge om transportbranchen. Vi kan have lige så mange praktikpladser, vi vil, men hvis vi ikke kan fylde unge ind og de rigtige unge vel at mærke er vi jo ikke nået videre, siger han.

Denne udfordring har DTL sammen med ATL og 3F m.fl. taget op for flere år siden i form af Job i transport-kampagnen, der turnerer rundt til skoler landet over med sit fine nye vogntog med påsat undervisningstrailer. Læs mere om den på side 28-29.