Protest mod krav om registrering af chauffører
En samlet branche har nu skrevet til skatteminister Jeppe Bruus (S) og bedt ham aflyse skærpede krav om, at bl.a. lastbilchauffører skal registreres som sekundære brugere af vognmændenes køretøjer. Reglerne bliver administrativt tunge og dyre at efterleve, påpeger branchen.
Det er en ommer. Kun sådan kan indholdet i et brev fra en række transportorganisationer, herunder DTL, til skatteminister Jeppe Bruus (S) læses.
Brevet er en reaktion på en ny vejledning fra Motorstyrelsen med nye skærpede krav til registreringen af såkaldte sekundære brugere af et registreringspligtigt motorkøretøj.
Reglerne, der trådte i kraft 1. juli 2024, fastslår, at vognmanden eller leasingselskabet er forpligtet til at lade chaufføren registrere i Køretøjsregistret som sekundær bruger, hvis et givent køretøj er forbeholdt denne chauffør. Det vil ifølge Motorstyrelsen typisk være tilfældet, hvis chaufføren råder over køretøjet i mere end 30 sammenhængende dage.
Dyrt og administrativt tungt
“Motorstyrelsens nye praksis mht. registrering af brugere af køretøjer vil medføre en kraftig stigning i erhvervslivets udgifter til både afgifter til omregistrering samt administration. Samtidig gøres virksomhedens ansatte ansvarlige som sekundære brugere af køretøjer for betaling af afgifter på virksomhedens køretøjer fx i tilfælde af virksomhedens konkurs“, hedder det bl.a. i brevet fra branchen, der fortsætter:
“Den nye praksis betyder blandt andet, at transportvirksomheder med leasede og lejede biler vil skulle skifte bruger på bilerne – og betale afgift herfor – hver gang, der ansættes en ny chauffør eller en chauffør forlader virksomheden, eller når chauffører skifter køretøj internt i virksomheden. Der er tale om en meget væsentlig ny administrativ byrde.”
Skal gavne politi og andre myndigheder
Motorstyrelsens begrundelse for de skærpede regler er, at det vil gavne politi, skatteforvaltning og andre myndigheder i bestræbelserne på at finde ud af, hvilke personer, der har adgang til et givet køretøj. En begrundelse, som brevskriverne ikke giver meget for:
“Vi har mere end vanskeligt ved at se, hvilket myndighedsformål angivelse af chauffører, som sekundære brugere på køretøjer, der anvendes i virksomhedsforhold, vil kunne opfylde. Og slet ikke
i tilfældet med lastbiler og busser, hvor der i forvejen via køre-/ hviletidsreglerne og den installerede tachograf er en minutiøs registrering af hvilke chauffører, der kører i hvilke køretøjer,” hedder det i brevet.
Det eneste sted, hvor de skærpede regler giver mening, gælder ansatte, som har fri firmabil, mener brevskriverne, som udover DTL – Danske Vognmænd tæller Dansk Erhverv, 3F, Finans & Leasing samt Dansk Mobilitet.
