Det er alt det, man ikke kan se hos den nye Mercedes Actros-serie, som er de store nyheder. Det begynder med de store sidespejle, som ikke længere er der. For første gang på en standardlastbil er de blevet afløst af innovative kameraer kaldet mirrorcams, hvor der så i stedet er store skærme på a-stolperne indvendigt i førerhuset.
DTL Magasinets udsendte testkører betragter det som et sikkerhedsmæssigt godt løft ind i fremtiden. Det gælder såvel ved almindelig kørsel som ved manøvrering, når der skal skiftes vognbane, eller drejes omkring hjørner. Der er ingen døde vinkler på grund af de store spejle, som på de tidligere versioner, og det er også en stor trafiksikkerheds-gevinst, ikke mindst for de bløde trafikanter. På skærmene i førerkabinen indikerer tre striber afstande bagud fx til andre trafikanter. Og endnu en justérbar stribe, som kan sættes til bagenden af traileren som en bak-hjælp fx ved bakning til en rampe.
Kamera-løsningen er derudover et plus, fordi kameraerne mindsker luftmodstanden, hvorved brændstofforbruget og udslip mindskes.
Når det gælder det sikkerhedsmæssige, udnytter Sidequard Assist også MirrorCams skærme.
Sidequard Assist blev introduceret i 2016 og er nu blevet optimeret, så det giver yderligere muligheder for at følge, hvad der sker i vinklen, når der drejes omkring hjørner mv.
Læs hele Finn Bjerremands testkørsel i det nye nummer af DTL Magasinet