Del

KLIMA OG MOTORVEJE, HVAD NU?

Forhandlingerne om ny infrastruktur i Danmark er udskudt til efteråret. DANSKE VOGNMÆND har spurgt en trafikforsker, hvad der har betydning, fx hensynet til klimaet, når politikerne skal beslutte sig for mere asfalt.

Til efteråret. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har udskudt forhandlingerne om infrastruktur til efter sommerferien. Regeringens klimahandlings­plan skal på plads, før motorvejene til Frederikssund, Hillerød, Næstved og en tredje forbindelse over Lim­fjorden osv. osv. kan blive besluttet eller forkastet. De utålmodige (blå) partier i Folketinget og DTL – Danske Vognmænd må væbne sig med tålmodighed.

Hvad ligger egentlig til grund for politikernes stillingtagen til infrastruktur, bortset fra skyldige hensyn til valgkredsen derhjemme? Og hvilken rolle spiller de hastigt fremstormende klimakrav?

Kravene til at mindske vores pres på klimaet behøver ikke i første omgang at ramme transporten. Det mener trafikforsker og professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.

– Gør man som økonomerne gerne vil og sætter en fast pris på CO₂ og vedtager, at CO₂ koster det samme overalt i samfundet, så betyder det ikke nødvenligvis mindre asfalt. For transporten betaler allerede i vid udstrækning CO₂-afgifter. I modsæt­ning til andre sektorer som fx landbruget. Det taler ikke for, at man begrænser transporten ved at sætte afgifterne op. Og så vil trafikken fortsat stige med den logik, at der skal anlægges flere veje og bygges flere broer, siger han.