Hvor godt går det egentligt med vejafgiften?
Analyse: Myndighederne har hidtil præsenteret historien om vejafgiften som en udpræget succes. Perspektivet er dog markant anderledes set fra vognmændenes side. Manglen på gennemskuelighed i bødeudskrivningen har været en stor anstødssten.
Et blomstrende rosenbed med enkelte tidsler.
Sådan cirka beskriver myndighederne og transportministeren den have, vejafgiften er vokset i siden 1. januar.
I slutningen af marts udtalte Sund & Bælt således, at vejafgiften overordnet var kommet godt fra start, dog med enkelte opstartsvanskeligheder. Det skudsmål blev sekunderet af transportminister Thomas Danielsen, som udtalte, at selvom intet system er fejlfrit, så fungerer vejafgiftssystemet generelt fint.
Set fra afsenderens perspektiv er det givetvis sandt: Der kommer penge i statskassen for opkrævet vejafgift, og synderne kontrolleres og får bøder, endda i stor stil.
Men for mange vognmænd har manglen på gennemskuelighed udfordret tilliden til, at systemet faktisk fungerer. Og det påvirker naturligvis afsenderens og budskabets troværdighed, når modtagerens oplevelse er anderledes.
Mangel på gennemskuelighed i bødeudskrivning
En stor anstødssten har været bødeudskrivningen, ikke mindst måden og det indbyggede tidsforløb: De seneste måneder har ikke skortet på historier om vognmænd, der har fået snesevis af bøder uger efter enslydende forseelser på grund af fejl på køretøjsudstyret som fx strømudfald.
Systemet har ikke i realtid gjort brugeren opmærksom på, at han eller hun er på kollisionskurs med bødeudskrivningen, så mange vognmænd er tre uger senere vågnet op til 10-20 bøder på samme køretøj indenfor få dage.
Her kunne man påpege, at det ville have krævet en ganske lille indsats herunder fra udbyderne af vejafgiftsbokse at sikre, at vognmand og chauffør fx ikke kunne lave en forkert nummerpladeindtastning med mellemrum, punktum eller lignende uden at blive mødt af en fejlmelding, før man kører videre. I stedet har vejafgiftssystemet så at sige bare ladet taxameteret tikke videre, selv om passageren tror, han er nået frem til adressen og har afregnet med chaufføren.
Nægter at tage ansvar for fejl
Man kan med en vis ret mene, at brugeren ikke er ansvarsfri i forhold til at sikre sig, at udstyret er tilsluttet strøm i lastbilen mv.
Mange vognmænd har dog reelt været prisgivet ved tekniske fejl hos den udbyder, hvor de er kunde.
Brobizz-appen har været ramt af nedbrud, som i perioder har gjort den uanvendelig. Brugerne måtte dog selv gøre den opdagelse, for udbyderen forblev tavs. Brobizz’ kundeservice kunne blot råde til at købe en rutebillet, som i sig selv er et tidskrævende og ufleksibelt alternativ i forhold til ruteplanlægning.
Der har i særlig grad også været problemer med Telepass’ vejafgiftsboks, som har haft en tendens til at “falde i søvn” og dermed ikke registrere, at vognmanden har betalt sin vejafgift. En rundspørge fra DTL-Magasinet i slutningen af februar viste således en overrepræsentation af brugere med Telepass-bokse, som havde modtaget bøder. Tendensen bekræftes også af det forhold, at ITD som hovedforhandler af Telepass-løsningen til vejafgift i Danmark er gået voldsomt ud offentligt omkring bødeudskrivningen til organisationens medlemmer.
Det er Sund & Bælt, der er ansvarlig for digital opkrævning, kontrol og håndhævelse af vejafgiften, har stået for akkrediteringen af de såkaldte EETS-udbydere som Brobizz og Telepass. Sund & Bælt har dog i møder med DTL og andre brancheorganisationer ikke ønsket at stå på mål for fejl og nedbrud hos de aktører, som koncernen selv har sagt god for. Sund & Bælt har her blot henvist til, at fejlprocenterne ligger indenfor de rammer, der er aftalt med EETS-udbyderne.
Uklarhed om myndighedsroller
Rollefordelingen på myndighedssiden bidrager heller ikke til klarheden omkring vejafgiften. Formelt set er Færdselsstyrelsen myndighed og ansvarlig for bødeudskrivelsen, herunder sagsbehandlingen.
Den 24. april var der udskrevet 28.000 bøder. Det svarer i runde tal, at der hver arbejdsdag i perioden er sagsbehandlet 375 bøder. Det giver knap 50 sager pr. arbejdstime eller én sag i minuttet. Når tempoet er så højt, må man konstatere, at Sund & Bælt reelt udskriver bøder på papir med styrelsens brevhoved.
Som beskrevet tidligere her i bladet (nr. 3, 2025) har normerne for sagsbehandlingen og vognmændenes klagemuligheder også været svært gennemskuelige. Vognmand Michael Jespersen fra Bechs og ABC Flytteforretning i Kolding kunne fremvise dokumentation på, at han var blevet faktureret for vejafgift, og at denne var betalt. Alligevel fik han sin indsigelse afvist af Færdselsstyrelsen. Senere omgjorde Sund & Bælt afgørelsen. Det rejser spørgsmålet om, hvor det egentlige myndighedsansvar ligger.
Stor usikkerhed om inddrivelse i udlandet
Myndighederne må forvente at blive udfordret yderligere på troværdigheden, når opkrævningen af bøder udskrevet til udenlandske køretøjer for alvor begynder efter 1. juli.
Bøder til udlændinge for manglende betaling af vejafgift udgør 2/3 af den samlede mængde og er stigende. Såvel Sund & Bælt som transportministeren har forsikret, at man kan skaffe adresseoplysninger mv. på de dårlige betalere i udlandet via det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS.
Men kan man få dem til at betale? Muligheden med at standse køretøjer ved Storebælt fra 1. juli virker stadig luftig og helt uafprøvet.
Endnu mere usikker er dog myndighedernes muligheder for opkrævning i udlandet. I et svar til Folketingets Transportudvalg i slutningen marts forklarede transportministeren, at Gældsstyrelsen i flere tilfælde kan anmode myndighederne i skyldneres hjemland om bistand, hvis både Danmark og det pågældende land har tiltrådt en international aftale på området. Men vejafgiftsbøder er ikke omfattet af en international aftale, der giver mulighed for at anmode om bistand.
Så vejafgiftens rosenhave afblomstrer hurtigt ved en nærmere botanisk undersøgelse.
