Hvor galt kommer det til at gå med vejafgiften ?
Nyhedsanalyse: Det står helt klart, hvordan vognmændene skal betale vejafgift. Men det er meget uklart, hvordan man skal inddrive pengene fra særligt udenlandske køretøjer, der ikke betaler. Spørgsmålet er derfor ikke, om det går galt, men hvor galt det kommer til at gå.
Den 1. januar trådte vejafgiften i kraft. Det betyder, at hovedparten af lastbiler over 18 tons nu betaler omkring en krone for hver kilometer, de kører på størstedelen af vejnettet i Danmark.
Alle forhold omkring betaling og kontrol af vejafgift er i sig selv velovervejede, tilrettelagte og praktisk gennemførlige:
Vognmændene har møjsommeligt anskaffet sig vejafgiftbokse fra bl.a. Brobizz for at sikre sig, at de overholder landets lov ved at betale vejafgiften, som de skal.
Sund & Bælt opkræver og håndhæver vejafgiften gennem en håndfuld faste kontrolpunkter ved centrale trafikknudepunkter rundt omkring i landet samt med 12 varebiler med kontroludstyr, der kan udstationeres på 300 forskellige steder landet over.
De faste og mobile kontrolpunkter scanner nummerpladen på køretøjer, der ikke har betalt vejafgift, og Færdselsstyrelsen udsender administrative bødeforlæg til sidstnævnte.
Skulle det komme så vidt, at de dårlige betalere blæser på bøderne, skal Sund & Bælt kunne nægte disse køretøjer passage ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, om nødvendigt med politiets hjælp. Kniber det stadig med betalingen, bliver det op til anklagemyndigheden og Gældsstyrelsen at kradse pengene ind.
Hvad med dem, der ikke betaler?
Men hvad med de køretøjer, som af den ene eller anden grund stadig ikke betaler?
I forhold til hjemlige syndere bliver det næppe noget større problem, for myndighederne kan let via registreringsnummeret finde frem til ejeren - i det her tilfælde vognmanden - som kan se frem til at få adskillige myndigheder på nakken, herunder SKAT, hvis han vægrer sig ved at betale vejafgiften og bøder for manglende betaling af vejafgift.
For de fleste udenlandske lastbiler forholder det sig anderledes: Vi kender allerede problematikken fra skandalen om de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer, miljøzonebøder til udenlandske køretøjer som enten aldrig udstedes eller ikke opkræves og senest over 100.000 fartbøder til udenlandske køretøjer, som aldrig er udstedt på grund af den omfattende manuelle opgave med at slå hvert enkelt køretøj op i det fælleseuropæiske informationssystem EUCARIS, sådan som vi har beskrevet her i magasinet.
Ganske vist forsikrer Sund & Bælt, at vejafgiften ikke kommer til at slægte sidstnævnte fiasko på, fordi Sund & Bælts adgang til EUCARIS er automatisk og ikke kræver manuelle opslag, som martrer politiets udstedelse af ATK-bøder til udenlandske køretøjer og reelt har ført til en retstilstand, hvor reglerne ikke håndhæves.
Hvordan skal bødes opkræves?
Men hvordan skal man opkræve bøderne for manglede betaling af vejafgift hos de udenlandske skyldnere?
For det første skal bøderne oversættes til skyldnerens modersmål og derefter fremsendes til adressen i fx Polen eller Rumænien med de oplysninger, Sund & Bælt garanterer at kunne skaffe. Virker det ikke, kan Gældsstyrelsen søge hjælp hos deres udenlandske kollegaer i Warszawa og Bukarest. Uanset, om man tror på, at det bliver virksomt, bliver det med statsgaranti voldsomt ressourcekrævende. Og så kender vi logikken: Myndighederne giver op.
Ingen ønskeopgave
Transportminister Thomas Danielsen har på forhånd erkendt, at der bliver et behov at stramme grebet om de dårlige betalere. Derfor har han foreslået, at Sund & Bælt fra 1. juli 2025 som nævnt skal kunne nægte skyldnerne adgang gennem betalingsanlægget ved Storebælt.
Det kræver imidlertid politiets deltagelse at standse køretøjerne og inddrive bøderne på stedet, således som det sker på bl.a. køre-hviletidsområdet. Udenfor citat er kilder i politiet uforstående overfor, hvordan man i praksis skal standse køretøjer ved Storebælt og bede dem vende om.
Derudover ligger det i opgavefordelingen for vejafgiften mellem myndighederne, at det er politiets opgave at standse de køretøjer, som er blevet pålagt en bøde for manglende betaling af vejafgift. Sådan kender man det fra fx Tyskland og opkrævning af Maut, hvor et særligt transportpoliti patruljerer på vejene og kan tilbageholde et køretøj, indtil forfalden gæld er afregnet. Det er imidlertid ikke en ønskeopgave for politiet.
Stort problem i vente
Spørger man andre myndigheder, som er en del af vejafgiftskomplekset, hviskes der udenfor citat, at problemet langt kommer til at overstige det, man kender fra andre områder, hvor det er svært at opkræve bøder og afgifter til udenlandske transportører.
På sæt og vis forstår man godt politiet: De har ikke bedt om at få opgaven og er, som tingene står, heller ikke udrustet til at håndtere den. Vi har endnu til gode at se myndigheder på vejtransportområdet kaste sig nidkært over kontrolopgaver uden at være tilført de behørige ressourcer. En opbygning af den kapacitet i politiet vil formentlige tage år, såfremt der rent faktisk sættes penge af til opgaven fra politisk hold.
Ingen har et præcist bud på, hvor omfattende problemet med ubetalt vejafgift og bøder i forlængelse heraf bliver. Men når, politiet ikke har ressourcer til at inddrive fartbøder til en værdi af hundreder af millioner af kroner, er det yderst tvivlsomt, om ordensmagten har de nødvendige ressourcer til at tackle opgaven med vejafgiften.
De kommende måneder og år vil vise, præcist hvor galt det kommer til at gå.
