Del

Forstå de nye regler om køre-hviletid

Med EU’s vejpakke er køre-hviletidsreglerne blevet mere fleksible. Med dette følger også en del forståelsesspørgsmål. I løbet af vinteren og foråret vil DANSKE VOGNMÆND gennemgå de vigtigste regler. Her gennemgår vi reglerne om ugehvilet.

Fortolkning af reglerne hører under myndighederne, ligesom reglernes forståelse i sidste instans afhænger af domstolene. Da der endnu ikke er afsagt domme om de nye regler, vil fortolkningerne kunne ændre sig over tid. Ligeledes er myndighedernes vejledning i alle de nye bestemmelser for nuværende ikke komplet.

Hovedregel og undtagelse
Der er ikke ændret på de eksisterende krav til, hvordan ugehvil kan afholdes. Dog er det præciseret, at et regulært ugehvil og hviletider på 45 timer eller mere ikke må afholdes i køretøjet. Hovedreglen for afholdelse af ugehvilet er, at en chauffør som udgangspunkt skal afholde regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer. Chaufføren kan nedsætte sit ugehvil til et reduceret ugehvil på mindre end 45 timer i hver anden uge. Manglende ugehvil skal afholdes samlet senest tre uger derefter i tilknytning til en daglig eller ugentlig hviletid.

Nye muligheder for chauffører i international trafik
De nye regler giver mulighed for, at chauffører i international trafik inden for en fire ugers periode kan afholde to reducerede ugehvil i to uger i træk, hvis ugehvilet begyndes i et land uden for arbejdsgiverens etableringsland og førerens bopæl. I så fald skal føreren afholde det manglende ugentlige hvil umiddelbart forud for påbegyndelsen af det regulære ugehvil i den følgende uge (uge 3).

Hvor chaufføren på en international tur har holdt to reducerede ugehvil i træk, skal han hjem i den følgende uge, dvs. i uge tre, hvilket samtidig er den uge, hvor chaufføren også skal afholde sit kompensationshvil for den nedsatte ugentlige hviletid. Derved sikres, at chaufføren får en god lang frihedsperiode.

Krav til vognmanden
Med de nye regler skal vognmanden sikre, at chaufføren kan afholde ugehvil på 45 timer eller mere i egnet og kønsvenlig indkvartering med passende sovefaciliteter og sanitære forhold til hver person, hvis chaufføren ikke kan afholde disse hvil på sin egen bopæl. Som eksempler nævnes hotel og motel samt faciliteter, som vognmanden selv råder over eller privat indkvartering.

Vognmanden skal afholde udgifterne hertil, ligesom han skal kunne dokumentere, at kravet er opfyldt.

Dokumentation for indkvarteringen kan være en faktura eller erklæring fra vognmanden eller den pågældende privatperson, som chaufføren har overnattet hos.

I princippet gælder kravet om indkvartering altid. Hvis chaufføren holder sit regulære ugehvil ude på en destination, skal vognmanden således sørge for indkvartering til chaufføren og afholde udgifterne hertil. Hvis chaufføren derimod kommer hjem til vognmandens virksomhedsadresse, er udgangspunktet, at chaufføren vender hjem til sin egen bopæl, hvorved vognmandens pligt til at sørge for indkvartering ophører.

Hjem til chaufførens bopæl eller vognmandens hjemsted
Chaufføren har krav på at komme regelmæssigt hjem. Udgangspunktet er, at chaufføren vender hjem senest hver fjerde uge eller hver tredje uge, hvis der som tidligere nævnt er afholdt to reducerede ugehvil i træk. Der er vognmandens ansvar at tilrettelægge chaufførens arbejde, så chaufføren kan vende hjem til enten sin egen bopæl eller vognmandens adresse (ansættelsesstedet).

Det er derimod op til chaufføren at vælge, hvor chaufføren gerne vil vende hjem til. Typisk vil dette kunne aftales, når man indgår ansættelsesforholdet, så vognmanden og chaufføren er enige om, hvor chaufføren som udgangspunkt skal vende hjem til, hvilket også vil lette planlægningen for vognmanden. Vognmanden kan ikke tvinge chaufføren til at vende hjem, men vognmanden skal naturligvis betale for eventuelle rejseomkostninger.

Vælger chaufføren ikke at benytte muligheden for at komme hjem for i stedet at blive ude på en destination eller rejse et andet sted hen, ophører vognmandens udgiftsforpligtelser. Vognmanden skal altid kunne dokumentere, at forpligtelsen til at tilrettelægge chaufførens tilbagevenden til egen bopæl eller vognmandens adresse er opfyldt.

Den tid, som chaufføren bruger på at rejse til og fra destinationen og hjem til eller fra egen bopæl eller vognmandens adresse, skal registreres i tachografen som ”andet arbejde” eller ”rådighedstid” afhængig af rejsemåden. Bliver chaufføren på destinationen, registreres tiden som ”hvil”. Man kan således ikke lade chaufføren arbejde i den periode, hvor han skulle have rejst til og fra hjemmet.

Forpligtelsen til at vende hjem gælder som udgangspunkt ikke for selvkørende vognmænd.

Brug af færgeregel i forbindelse med ugehvil
Som noget nyt kan færgereglen benyttes i forbindelse med afholdelse af et reduceret ugehvil. Det betyder, at chaufføren kan begynde et reduceret ugehvil i et land og afslutte det i et andet land, når han ledsager lastbilen på en færgeoverfart eller en togrejse.

De grundlæggende betingelser for at benytte færgeregel ved et reduceret ugehvil følger de samme kendte krav som ved en regulær daglig hviletid. Det betyder, at chaufføren skal have adgang til en køje eller liggeplads, ligesom afbrydelsen af hviletiden samlet set kun må være på én time.

Det er også blevet muligt at anvende færgereglen, når chaufføren afholder regulær ugentlig hviletid på mindst 45 timer. Dog skal færge- eller togrejsen efter planen være på mindst otte timer. Kravet til indkvartering på rejsen er skærpet. Det er således ikke nok, at chaufføren har adgang til en ligge- eller køjeplads. Han skal have adgang til en sovekabine.

Chaufføren må ikke afholde sit lange ugehvil i køretøjet før og/eller efter selve overfarten, hvilket stiller ekstra store krav til organiseringen af et færgehvil i forbindelse med et regulært ugehvil.

Nyt er, at der nu stilles krav til, at man aktiverer færgesymbolet i tachografen, når man benytter færgereglen. Symbolet aktiveres, når man er kørt ombord på færgen eller toget.

Læs mere om de nye regler på Færdselsstyrelsens hjemmeside

Læs artiklen i bladet

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND, nr. 1/2, januar-februar 2021