DTL: Lovforslag om egnede dæk til vinterføre giver ikke mening
DTL er skeptisk overfor nyt lovforslag om, at bilister skal bruge egnede dæk i glat føre. Regeringens egne eksperter siger, at lovkrav om vinterdæk ikke vil føre til bedre trafiksikkerhed eller fremkommelighed.
Regeringen fremsatte før jul et lovforslag om, at bilister skal køre med egnede dæk, hvis føret er glat. Men tidligere på året mente regeringens eksperter i Færdselsstyrelsen ikke, at lovgivning om vinterdæk vil gavne trafiksikkerheden. I styrelsens såkaldte vejgrebsanalyse hed det således:
"På baggrund af ovenstående forhold kan Færdselsstyrelsen ikke anbefale lovgivning om brug af vinterdæk, da der ikke er fundet evidens for, at et krav om vinterdæk vil have signifikant betydning for fremkommeligheden og sikkerheden".
Vækker undren
Forslaget om egnede dæk kommer derfor bag på Ove Holm, erhvervspolitisk chef i DTL:
- Jeg havde da regnet med, at forslaget om vinterdæk til de tunge køretøjer var lagt i papirkurven. Som vejgrebsanalysen slog fast, har dækkene ikke målbar betydning for trafiksikkerheden om vinteren. Til gengæld giver lovforslaget, hvis det bliver vedtaget, anledning til stigende omkostninger hos vognmænd, der for en sikkerheds skyld må anskaffe og skifte til vinterdæk, når efteråret går over i vinter, siger han.
Transportministeriet henviser selv til vejgrebsanalysens konklusioner i afsnittet med ministeriets overvejelser i lovforslaget. Når ministeriet alligevel vil have ændret reglerne, er det fordi, at myndighederne har brug for at kunne slå ned på chauffører, der er kørt ud i vintervejret på såkaldt ”åbenbart” uegnede dæk. Ministeriet peger også på, hvornår det er tilfældet:
”Ved kørsel på sne- eller isdækkede veje er dæk, som ikke er typegodkendte vinterdæk åbenbart uegnede dæk, og ved kørsel i hårdt vinterføre er dæk, som ikke er typegodkendte vinterdæk og snegrebsmærket (3PMSF-mærket) uegnede (…)”, hedder det i ministeriets bemærkninger i lovforslaget.
Chaufføren har ansvaret
Transportministeriet lægger op til, at chaufføren er ansvarlig for, at køretøjet er forsynet med dæk egnet til føret og kan få bøde, hvis det ikke er tilfældet.
Ove Holm undrer sig over, hvad der er den dybere mening med forslaget:
- Der kan ikke være tale om en præventiv regel, da man må formode, at dæktypen i langt de fleste tilfælde først konstateres, når ulykken er sket eller vejen er blokeret. Politiet vil jo næppe af sig selv lave tilfældige dækkontroller i snevejr, hvor der i forvejen er kaos på vejene, siger han og tilføjer:
- Men samtidig lægger forslaget op til, at det er politi og anklagemyndighed, der skal udvikle en praksis, målrettet på situationer, hvor køretøjer anvender åbenbart uegnede dæk under de aktuelle vejrforhold. Dermed kan chauffører, og vognmænd risikere et hav af såkaldte ”prøvesager” for at se, hvor langt tingene holder i retten.
- Det virker, som om man forsøger at regulere sig til sund fornuft og situationsfornemmelse, men det bliver elastik i metermål og giver ikke meget mening. Til gengæld giver det ekstra og unødvendigt arbejde til vognmænd, politi og retsvæsen. Fremfor at putte ressourcer i at forbedre vinterbekæmpelsen generelt – et behov som trafikkaosset på E45 forrige vinter var en ubehagelig påmindelse om, slutter Ove Holm.
