Del

Dispensationer bragt op for Folketinget

Dagen før, fredningsperioden udløber i miljøzonerne, og politiet for alvor hiver bødeblokken frem for overtrædelse af de skærpede køretøjskrav, havde en DTL Kran Blok Erfa delegation lejlighed til at indvie Folketinget i specialvognmændenes oplevelse af situationen undervejs i forløbet.

Dagen før fredningsperioden udløber i miljøzonerne, og politiet for alvor hiver bødeblokken frem for overtrædelse af de skærpede køretøjskrav, havde en DTL Kran Blok Erfa delegation lejlighed til at indvie Folketinget i specialvognmændenes oplevelse af situationen under vejs i forløbet.

Delegationen, der bestod af to vognmandsvirksomheder og samt repræsentanter fra DTL og DTL Kran Blok Erfa, fik foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg for at kridte banen op for vognmændenes ønsker og behov ved fremtidens politiske beslutninger.

Nået langt med dialog

- Vi har i de forløbne måneder været hele vejen rundt i systemet. Vi har haft dialog og møde med miljøministeren, og vi har haft dialog og møde med Miljø- og Fødevarestyrelsen. Alt sammen for at gøre opmærksom på, at specialkøretøjerne, som en del vognmænd bruger, netop er så specielle, så de bør have særlige adgang til dispensation for at færdes i miljøzonerne, udtaler DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Han peger på, at bestræbelserne nu er lykkedes så langt, at der skulle være tålelige retningslinjer for de vognmænd, der måtte ønske og ansøge om en dispensation. Men foretrædet for Folketinget er netop også for at sikre, at vognmændenes situation bringes ind i billedet bedre og tidligere, end tilfældet har været under denne seneste stramning.

Lastbiler er ikke bare lastbiler

Delegationen brugte den sparsomme tid til rådighed for udvalget til pointere, at lastbiler ikke bare er lastbiler. De er højst forskellige alt efter formålet, og vognmændene har ved politiske beslutninger et behov for at tage højde for levetider og afskrivningshorisont, som for specialkøretøjer kan være op til 15-20 år. Der bør derfor være en balance mellem miljøzonekrav og investeringer i specialkøretøjer, mener DTL Kran Blok Erfa. Delegationen benyttede sig derfor af lejligheden til at fremkomme med eksempler på praksis fra vognmænd med dyre specialkøretøjer – og med udgangspunkt i de seneste skærpelser.   

Langsigtede beslutninger

-Budskaberne fra DTL Kran Blok Erfa og vores medlemmer har hele tiden været, at vi støtter miljøzoner og den gradvise skærpelse af kravene til alle køretøjer, så der kommer fokus på lokal partikelforurening. Men politikernes beslutninger må tages med et længere sigte og være så tilpas forudsigelig, at vognmændene kan nå at omstille sig uden at tabe store summer på materiellet. Derfor bør der også være klare undtagelser for specialkøretøjer, fastslår Erik Østergaard, der tilbyder branchens fremtidige hjælp og bidrag på et tidligere tidspunkt i den politiske proces.