De stigende dieselpriser påvirker vognmændenes økonomi. Og selv om mange virksomheder forsøger at tilpasse sig de højere omkostninger, er det langt fra alle, der slipper uden økonomiske skrammer.
Det viser en rundspørge blandt DTL’s medlemmer. Hele 94 procent svarer, at de helt eller delvist forsøger at kompensere for de stigende dieselomkostninger gennem deres kundeaftaler. Alligevel angiver 43 procent, at stigningerne koster på bundlinjen, mens 27 procent mister ordrer, fordi kunderne ikke vil eller kan betale den højere pris.
Dermed står mange virksomheder i et økonomisk dilemma: Stigende omkostninger kan reducere indtjeningen, mens højere transportpriser kan påvirke efterspørgslen. Hvordan det enkelte firma bliver ramt, afhænger blandt andet af kontraktforhold, kundernes betalingsvillighed og virksomhedens øvrige økonomi.
”Bliver miljøtillægget sat for højt, siger kunderne nej tak til at få biler på. Og når det ikke er for højt, mister vi som vognmænd hele vores overskud på bunden,” skriver en vognmand i rundspørgen.
Ifølge Ove Holm, erhvervspolitisk chef i DTL, illustrerer svaret den udfordring, som de stigende dieselomkostninger skaber for transportvirksomhederne.
- De stigende brændstofomkostninger presser transportvirksomhedernes økonomi. Hvordan virksomhederne bliver påvirket, afhænger blandt andet af deres kontrakter, omkostningsstruktur og markedsforhold, siger han.
Giftige i længerevarende kontrakter
For mange vognmænd er særskilt regulering af brændstofomkostningerne en del af deres eksisterende kundeaftaler. I rundspørgen oplyser 57 procent, at deres olietillæg reguleres månedligt, mens 23 procent angiver ugentlig regulering. Ni procent svarer dagligt, og 12 procent kvartalsvis.
Undersøgelsen viser dermed, at der er forskelle på, hvor ofte brændstofomkostningerne indgår i reguleringen af virksomhedernes transportpriser. Hyppigheden afhænger blandt andet af de enkelte virksomheders aftale- og kontraktforhold.
Andre vognmænd peger på, at der kan gå tid, før ændringer i brændstofomkostningerne får betydning for indtægterne fra kontraktkørsel. I mellemtiden skal regningerne betales, selv om indtægterne endnu ikke er fulgt med.
Det er en mulig forklaring på, hvorfor virksomheder med aftaler om regulering af brændstofomkostningerne alligevel kan opleve et økonomisk pres.
Kunderne reagerer – og ordrerne forsvinder
For vognmændene har udviklingen i brændstofomkostningerne ikke alene betydning for indtjeningen på den enkelte transportopgave, men også for efterspørgslen efter transport.
27 procent af respondenterne svarer, at de mister ordrer, fordi kunderne ikke vil eller kan betale. Yderligere 12 procent siger nej til ordrer, fordi provenuet bliver for lille.
Det peger på to forskellige problemer. Nogle vognmænd oplever, at kunderne trækker sig, når transporten bliver dyrere. Andre må selv sige nej, fordi det ikke kan betale sig at udføre transporten på de vilkår, kunden tilbyder.
Flere vognmænd beskriver desuden tegn på en generel afmatning i branchen. Kunder udskyder opgaver, aktiviteten falder inden for bestemte transportområder, og de højere brændstofomkostninger kommer oven i en situation, hvor der i forvejen kan være mindre at lave.
Det er derfor ikke nødvendigvis alene de direkte meromkostninger til diesel, der påvirker virksomhedernes økonomi. Konsekvenserne kan også vise sig som tabt omsætning, færre kørsler og kunder, der helt undlader at bestille transport. 27 procent svarer dog, at de forsøger at ride stormen af, og lige så mange angiver, at de stigende dieselomkostninger ikke har konsekvenser for deres virksomhed. Nogle har aftaler, der tager højde for ændringer i brændstofomkostningerne, mens andre tilsyneladende endnu ikke mærker et væsentligt pres.
- Billedet er ikke, at alle vognmænd er lige hårdt ramt. Men for en betydelig del er det vanskeligt at få stigende omkostninger og kundernes betalingsvillighed til at gå op i en højere enhed, siger Ove Holm.
Dieselkrisen bremser lastbilkøbene
Presset kan også aflæses i virksomhedernes investeringsplaner. 17 procent af vognmændene svarer, at de dropper planlagte lastbilkøb. Kun fire procent angiver, at de fremskynder indkøbet af elektriske lastbiler. Ove Holm:
- Det er en forskel, der rejser et interessant spørgsmål om den grønne omstilling: Fører de høje dieselomkostninger til en hurtigere overgang til el, eller bliver resultatet i stedet, at vognmændene holder igen med investeringerne? Undersøgelsen peger mest i retning af det sidste. Langt flere opgiver planlagte indkøb, end der er virksomheder, som fremrykker investeringer i el-lastbiler.
DTL: HYPPIGERE PRISREGULERING OG BRÆNDSTOFKLAUSUL KAN VÆRE NØDVENDIGT
Den aktuelle verdenssituation og de svingende brændstofpriser presser vognmændenes økonomi. Særligt virksomheder med halvårlig eller årlig prisregulering kan blive hårdt ramt. Derfor anbefaler DTL generelt, at virksomhederne forsøger at aftale hyppigere prisregulering og eventuelt en særskilt brændstofklausul, oplyser chefjurist i DTL John Roy Vesterholm.
Til prisregulering har Danmarks Statistik i samarbejde med DTL og de øvrige transportorganisationer udviklet omkostningsindekset BYG91 for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel. Indekset viser udviklingen i blandt andet løn, brændstof, materiel og vejafgifter med 2022 som basisår (indeks 100).
På DTL’s hjemmeside findes også et forslag til almindelige transportbetingelser. Her lægges der op til kvartalsvis prisregulering efter BYG91 for opgaver, der varer mere end tre måneder. Derudover foreslås brændstofregulering med passende intervaller, fx ugentligt, månedlig månedligt eller lignende.
De åbne svar i rundspørgen giver nogle mulige forklaringer. En respondent med større kranbiler og omfattende udenlands-kørsel vurderer ikke, at el-lastbiler er en realistisk løsning på nuværende tidspunkt. En anden stiller spørgsmål ved, om ladeinfrastrukturen og elnettets kapacitet kan følge med behovet.
- Det understreger for mig, at dyr diesel ikke automatisk gør elektriske lastbiler til et attraktivt alternativ. Investeringen afhænger også af kørselsmønster, rækkevidde, ladeforhold og finansiering, siger Ove Holm og fortsætter:
- For virksomheder, der allerede er presset på indtjeningen, kan usikkerheden gøre det endnu vanskeligere at binde kapital i nyt materiel. Resultatet kan blive, at den økonomiske modvind ikke alene rammer den daglige drift, men også fornyelsen af lastbilflåden.
Regningen ender ikke altid hos kunden
Otte procent af vognmændene svarer, at de overvejer at lukke virksomheden, mens fire procent angiver, at de afskediger medarbejdere. Det er mindre andele end dem, der oplever pres på bundlinjen eller mister ordrer, men de viser, at konsekvenserne for nogle rækker videre end en lavere fortjeneste.
Samtidig udgør de mindre virksomheder en stor del af respondenterne i rundspørgen: 62 procent har mellem én og fem lastbiler, og yderligere 18 procent har mellem seks og ti. For disse virksomheder kan selv mindre forskydninger mellem indtægter og udgifter få betydning for økonomien.
- Hovedkonklusionen er, at de stigende dieselomkostninger rammer virksomhederne forskelligt. Nogle oplever et direkte pres på indtjeningen, andre mister ordrer eller må udskyde investeringer. Undersøgelsen viser, at udviklingen i brændstofpriserne ikke kun har betydning for den daglige drift, men også for virksomhedernes aktivitetsniveau og fremtidige investeringer.
Se også
