Branchen frygter CO2-krav

Et pænt flertal af vognmændene frygter eller er nervøse for de krav til CO2-ud ledninger, som den tunge transport kan blive stillet overfor, når arbejdet med at reducere CO2-udslippet fra Danmark med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990 for alvor går i gang. Det udtrykker lidt over halvdelen af de adspurgte i en rundspørge blandt medlemmerne, som DANSKE VOGNMÆND gennemførte i første halv del af januar.

Vognmand Jørgen Hemmingsen fra Vordingborg er én af dem. Han synes ikke, at miljøkravene, der udgår fra København, hænger sammen.

- Jeg er nervøs for, at de finder på al mulig gas. At de fx tvinger os til at køre på el, uden vi har lademuligheder. Det ville være et stort problem hernede på landet, hvor der kan gå mange år, før den slags er på plads. Jo længere du kommer væk fra København og omegn, jo dårligere fungerer de nye ting, siger han og giver et eksempel på, hvordan tingene efter hans mening ikke hænger sammen:

- Hvorfor er der fx miljøkrav til lastbilens motor, men ikke til køletrailerens motor, der bare oser derudaf for at holde temperaturen i traileren nede? Det giver ikke mening, siger han.

Det er den slags ulogiske initiativer, som vognmanden frygter, kommer til at ske, når de næste begrænsninger af CO2-udslippet bliver lanceret fra Christiansborg. Han har dog forståelse for, at der skal gøres noget for at beskytte klimaet:

- Jeg kan sagtens se, at der skal gøres noget. Jeg kan bare konstatere, at nogle af de ting, man i forvejen gør, er helt ude i skoven. Det er den slags hovsa-løsninger, jeg kan blive nervøs for, at vi bliver præsenteret for, siger han.

Hver anden vil sende regningen videre
DANSKE VOGNMÆND’s rundspørge viser også, at regningen for de forventede øgede omkostninger som følge af CO2-udledningskrav kan kunderne regne med at skulle betale. Det udtrykker mere end halvdelen af de adspurgte.

En vognmand siger således i rundspørgen: ”Hvis vi ikke kan få den sendt videre, afvikler vi forretning en med otte biler.” En anden siger: ”Vi bliver nok desværre nødt til at sende den videre til kunderne. Desværre tror jeg, det er de færreste, som ønsker at se flere gebyrer indført i miljøets navn.”

Knap hver tiende er parat til at betale regningen selv. Som én af dem skriver i en kommentar: ”I et presset marked er det svært at sende regningen videre”. En anden siger: ”Hvis omkostningen ved at køre grønt ikke er væsentlig større end ved at køre fossilt, regner jeg med at tjene på meromsætningen i forhold til de bevidste leverandører og kunder.”

Følger nøje brændstofforbruget
Klimadebatten har kun i begrænset omfang fået vognmændene hos DTL til at interessere sig mere for energiforbruget i deres virksomhed, end de gjorde i forvejen. Hver femte har dog skærpet interessen, resten har ikke.

Det betyder ikke, at vognmændene bare fyrer løs af de dyre dråber med deraf følgende CO2-udslip. To ud af tre vognmænd følger nemlig nøje brændstofforbrug et hos deres lastbilflåde. Målingerne bruger de især til at spotte lastbiler, som bruger for meget diesel, og til at spotte chauffører, der kører uøkonomisk. Mange brug er desuden målingerne i interne konkurrencer, hvor chaufførerne konkurrerer om at køre mest økonomisk. Det svarer mere end hver tiende.

Hver anden vognmand føler ifølge rundspørgen også med i bilernes forbrug af AdBlue.

Rundspørgen viser også, at det ikke er transport ens kunder, som motiverer vognmændene til at tænke grønt. For ni ud af ti kunder efterspørger slet ikke CO2-data fra vognmændene. ”Størst” efterspørgsel på CO2-data oplever de adspurgte vognmænd fra private kunder. Det oplever bare seks procent. Kun tre procent bliver mødt med krav om CO2-data fra offentlige kunder.

DTL efterlyser incitamenter
Adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, vil gerne have det offentlige mere på banen:

- Det offentlige må i langt højere grad gå foran både ved selv at anskaffe klimavenlige køretøjer og ved at stille klimakrav og naturligvis betale, når de køber opgaver hos vognmandsvirksomhederne, siger han og understreger, at vognmændene gerne bidrager med et lavere klimatryk.

- Men vognmændene skal jo kunne drive en forretning i konkurrencen med hinanden og de udenlandske konkurrenter. Derfor er det vigtigt, at incitamenterne for vognmandsvirksomhederne er de rigtige, så fx energi og CO2-afgift nedsættes eller fjernes på de alternative drivmidler med lavere eller ingen klimabelastning, og så investering er i nye lastbiler med klima-venlige frem driftssystemer fremmes ved direkte tilskud eller forhøjede skattemæssige afskrivninger, siger direktøren.