Bødekaos fortsætter
En løsning på myndighedernes problemer med manglende udstedelse og inddrivelse af hundredtusindvis af bøder til udlændinge er udskudt. Justitsministeren vil gøre inddrivelsen i udlandet lettere.
2024 skulle have været året, hvor en bødearbejdsgruppe i politiet præsenterede en løsning på det omfattende problem med henlagte sager på grund af ATK-bøder (automatisk trafikkontrol) til udenlandske køretøjer, som aldrig udstedes eller ikke kan inddrives.
Men myndighederne er ikke kommet nærmere en løsning på problemet. Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) til Folketingets Transportudvalg i slutningen af januar på et spørgsmål fra Betina Kastbjerg (DD). Her meddelte ministeren nemlig, at arbejdsgruppen er blevet forsinket, og at der ikke er nogen tidsfrist for en løsning på at strafforfølge færdselsforseelser med udenlandske køretøjer.
Mere end 100.000 henlagte sager
Problemet er ellers betragteligt. DANSKE VOGNMÆND kunne således i december 2024 fortælle, at politiet på blot fem år fra 2019 til og med 2023 henlagde hele 105.000 sager på fartovertrædelser i udenlandske køretøjer, som var blevet blitzet i politiets ATK-kontroller.
Det skyldes politiets manglende muligheder for at identificere de udenlandske fartsyndere med det fælleseuropæiske informationsudvekslingssystem EUCARIS, som rummer køretøjs- og ejeroplysninger. Politiet skal nemlig i dag foretage hvert opslag i EUCARIS manuelt, og det er i kraft af den store sagsbunke meget ressourcekrævende, har politiet forklaret DANSKE VOGNMÆND.
Som en del af løsningen varsler justitsministeren, at han i foråret vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at politiet skal kunne anmode om fuldbyrdelse af bødekravet hos myndighederne i skyldners hjemland.
DTL: Problemet er, at udenlandske skyldnere ikke identificeres
DTL – Danske Vognmænd har igennem flere år kritiseret myndighedernes manglende udstedelse og inddrivelse af bøder og afgifter til udenlandske køretøjer. Adm. direktør Erik Østergaard håber, at justitsministerens udmelding indvarsler større politisk bevågenhed omkring problemet.
- Det er prisværdigt, at regeringen er ved at få øjnene op for størrelsen af problemet og den skævhed, det skaber i retsbevidstheden hos hr. og fru Danmark, som kan se, at så længe man sidder i et udenlandsk køretøj, behøver man ikke bekymre sig om fx fartbøder og p-afgifter i Danmark.
Han mener dog, at justitsministerens forslag er symptombehandling.
- Problemet er jo overhovedet at identificere de udenlandske skyldnere, og det er ikke løst ved at skubbe inddrivelsen fra én myndighed til en anden. Vi mener, der skal tryk på øget og koordineret inddrivelse ved vejkontroller i Danmark, og det haster mere end nogensinde med indførelsen af vejafgiften fra 1. januar 2025. Fx ved at politiet og/eller Færdselsstyrelsen bringes i spil herunder med brug af klampning af køretøjer, indtil alle udestående afgifter og bøder er betalt, siger han, der gerne ser, at man på den længere bane kan afhjælpe problemet med ubetalte bøder og afgifter i et tættere forpligtende samarbejde i EU.
- Men indtil da må vi selv tage kontant fat i Danmark med vejkontroller og inddrivelse på stedet.
