Del

Inspirerende temadag for kurér- og varebilsvognmænd

Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører inviterer til en spændende temadag den 16. september 2023. Tilmelding finder sted herunder.

Hvis du har spørgsmål omkring kravene til vognmandstilladelser eller fællesskabstilladelser for at køre i Tyskland, eller hvis du vil vide, hvad der kræves for at blive varebilsvognmand eller hvornår du skal have et ADR-bevis, så har du denne dag mulighed for at tale med en DTL-konsulent og få hjælp og vejledning.

Deltagerne vil få indsigt i nogle af de centrale spørgsmål, der optager mange i erhvervet. Varebilsvognmand Mustafa Özbek vil fortælle om omstillingen fra diesel til el. Hvorfor er kurér- og varebilsforsikringer så dyre? Hvorfor er regnskab og budget så vigtige aspekter at have fokus på? Og hvordan bliver en overenskomst egentlig til?

Arrangementet er åbent for alle (DTL-medlemmer og ikke-DTL-medlemmer), så tag din kone, kollega, ven m.fl. med til en dag i varebilens tegn.

Program

10:00 Velkomst v/ AMU Fyn og Thomas Jensen, formand for SKV

10:05 Hvorfor SKV v/ Thomas Jensen?

10:40 Energirigtig kørsel og det kommende krav om CO2 aftryk + totalløsningen v/ AMU Fyn

11:05 Indlæg om forsikringspræmier v/ Carsten Vorborg, If Skadeforsikring og Pelle Bo Jensen, Söderberg og Partner

12:00 Frokost

12:45 Hvordan bliver overenskomsten til? v/ Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv

13:15 Omstilling fra diesel til el v/GLS-vognmand Mustafa Özbek, Horsens

13:45 Regnskab/budget hvorfor v/ PWC

14.15 Bedre planlægning og større overblik v/ Michael Lund, Truckplanner

14:45 Netværk

16:00 Tak for i dag

Vi glæder os til at se dig!

Tid og sted

Temadagen finder sted lørdag den 16. september 2023 fra kl. 10:00 til 16:00.

Arrangementet afholdes hos AMU-FYN på C. F. Tietgens Boulevard 27 i Odense.

Tilmelding

Tilmelding kan ske ved at udfylde nedenstående formular eller ved at kontakte Jens Gjerløv fra DTL på telefonnummer 7015 950 eller via mail på jgj@dtl.eu