Vanen tro har SKAT ved årsskiftet ændret satserne for skattefri rejsegodtgørelse. Satsen er pr. 1. januar 2025 forhøjet til kr. 597,00 pr. døgn.
Det betyder så også, at satserne i Transportoverenskomstens afsnit om grænseoverskridende kørsel (Eksportoverenskomsten) er ændret.
Døgnbetalingen i Eksportoverenskomsten § 4, stk. 1 er pr. 1. januar 2025 følgende:
Døgnbetaling: |
kr. |
1.080,16 |
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
597,00 |
I alt: |
kr. |
1.677,16 |
|
|
|
Overskydende timer pr. time: |
kr. |
45,01 |
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
24,87 |
I alt: |
kr. |
69,88 |
|
|
|
Efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden udgør døgnbetalingen: |
|
|
|
|
|
Døgnbetaling: |
kr. |
|
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
597,00 |
I alt: |
kr. |
1.756,21 |
|
|
|
Overskydende timer pr. time: |
kr. |
48,31 |
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
24,87 |
I alt: |
kr. |
73,18 |
For faglærte chauffører udgør døgnbetalingen: |
|
|
|
|
|
Døgnbetaling: |
kr. |
1.199,21 |
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
597,00 |
I alt: |
kr. |
1.796,21 |
|
|
|
Overskydende timer pr. time: |
kr. |
49,97 |
Rejsegodtgørelse: |
kr. |
24,87 |
I alt: |
kr. |
74,84 |
Lærlinge:
|
Timeløn |
Rejsegodtgørelse |
I alt pr. time |
Døgn- betaling |
|
|
|
|
|
I det sidste år af lærekontraktperioden |
kr. 25,34 |
kr. 24,87 |
kr. 50,21 |
kr. 1.205,04 |
I det næstsidste år |
kr. 20,34 |
kr. 24,87 |
kr. 45,21 |
kr. 1.084,97 |
I det tredjesidste år |
kr. 15,96 |
kr. 24,87 |
kr. 40,83 |
kr. 979,82 |
Hvad siger skattereglerne?
Som vognmand og arbejdsgiver kan man vælge at udbetale skattefri rejsegodtgørelse til chauffører, der alle udfører kørsel (skat kalder sådan arbejde for rejser) i forbindelse med deres arbejde. Vi kender det også som ”diæter”.
Godtgørelsen kan udbetales efter nogle faste satser. Beløbet skal dække udgifter til kost og småfornødenheder.
For at kunne udbetale skattefri rejsegodtgørelse, skal vognmanden og chaufføren kunne dokumentere, at chaufførende rejse lever op til 4 krav. Kan man som vognmand ikke dokumentere, at man har ført kontrol, kan det betyde, at hele årets rejsegodtgørelse bliver skattepligtig for chaufføren.
Det er vognmandens ansvar at kontrollere og godkende, at chaufførens rejse opfylder kravene for at få skattefri rejsegodtgørelse. Vognmanden skal tjekke, at der er de nødvendige oplysninger i rejsedokumentationen. Hvis der er fejl, kan chaufføren risikere at skulle betale skat af rejsegodtgørelsen.
For at leve op til kravene for at kunne udbetale skattefri rejsegodtgørelse, skal chaufførens rejse leve op til 4 krav:
- Rejsen varer mindst 24 timer. Den ansattes rejse skal vare mindst 24 timer, før rejseudgifterne kan blive dækket.
- Midlertidigt arbejdssted. Lønmodtagere med mobile arbejdssteder, f.eks. lastbilchauffører, har som udgangspunkt et midlertidigt arbejdssted i deres vogn.
- Ingen overnatning på egen bopæl. Chaufføren må ikke kunne overnatte på sin egen bopæl. Enten fordi afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl er for stor. Eller fordi chaufføren er beordret til at føre opsyn på det midlertidige arbejdssted og derfor ikke kan forlade det.
- Erhvervsmæssigt formål. Rejsen skal have et erhvervsmæssigt formål - fra start til slut.
Derudover skal man som vognmand og arbejdsgiver altid kontrollere chaufførens rejsedokumentation. Det betyder, at man skal kontrollere oplysninger om chaufførens navn, adresse, cpr- eller medarbejdernummer. Derudover skal man kontrollere dato og tidspunkt for rejsens start og slut, eventuelle delmål på rejsen, og endeligt rejsens erhvervsmæssige formål.
Hvordan hænger de regler og bestemmelserne i overenskomsten sammen?
De netop beskrevne regler for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er lovregler, som gælder for alle uanset overenskomstdækning eller ej.
Derudover har vi reglerne i eksportoverenskomsten, der gælder for vognmænd og chauffører, der er medlemmer af DTL-A, og dermed forpligtet af transportoverenskomsten med det grænseoverskridende afsnit – bedre kendt som Eksportoverenskomsten. Det er regler, der definerer, hvad chauffører på den overenskomst skal have i løn ved grænseoverskridende kørsel, samt en række andre forhold i forbindelse med den form for kørsel. Det skal understreges, at man ikke kan erstatte noget af lønnen ved indenlands kørsel med døgnbetaling.
Der er således i overenskomsten aftalt en fast døgnbetaling, som chaufføren skal have. Denne døgnbetaling er sammensat af den skattefri rejsegodtgørelse og en timebetaling.
Den del af chaufførens honorering med døgnbetaling efter disse bestemmelser, der udgør den skattefri rejsegodtgørelse, skal chaufføren have udbetalt skattefrit. Den resterende del skal vognmanden beskatte og udbetale som almindelig løn.
Den skattefri del af døgnbetalingen er ikke pensionsgivende.
Yderligere info
Kontakt DTL's arbejdsgiverforening, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du praktiserer eksportoverenskomsten rigtigt.