Del

Kontakt ansvarlig

Jens Gjerløv

Konsulent og sikkerhedsrådgiver. Sikkerhedsrådgivning, miljøledelse. Sekretær for Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører.

Nyt krav om tilladelse for at køre international godstransport med varebil 

Den 21. maj 2022 indføres krav om, at vognmænd, der udfører international godskørsel for fremmed regning med varebiler, skal have en særskilt tilladelse til at gøre det. Det betyder, at der krav om EU-fællesskabstilladelse, hvis du som vognmand kører international godstransport i varebiler på over 2.500 kg fra den dato. Læs mere herunder, bl.a. om at DTL tilbyder en evaluerende prøve til varebilsvognmænd med under 10 års erfaring som transportleder. 

Den 21. maj 2022 indføres krav om, at vognmænd, der udfører international godskørsel for fremmed regning med varebiler, skal have en særskilt tilladelse til at gøre det.

Det betyder, at der krav om EU-fællesskabstilladelse, hvis du som vognmand kører international godstransport i varebiler på over 2.500 kg fra den dato.  

Den nuværende danske varebilstilladelse er ikke tilstrækkelig, og derfor er det nødvendigt at søge om en EU-fællesskabstilladelse til varebil.

Kravet indføres som en del af implementeringen af EU’s vejpakke. 

Kontakt DTL’s medlemsservice på 70 15 95 00, inden du sender din ansøgning, så hjælper vi med at sikre, at du får alle oplysninger og bilag med i første hug. 

Klik her: Ansøgning om nye internationale varebilstilladelser (virk.dk)

Det skal du vide om krav til kvalifikationer, prøve og kursus

De nye regler indebærer bl.a. også, at virksomheder, der udfører international godskørsel for fremmed regning i varebiler, i vidt omfang skal leve op til de samme regler som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler. Det gælder bl.a. etableringskravet, vandelskravet og kravet om faglige kvalifikationer. 

Kan en vognmand dokumentere mere end 10 års erfaring før den 20. august 2020, som leder af en transportvirksomhed, der kører i international trafik med varebil, kan han fritages for både kursus og prøve. 

Hvis man som varebilsvognmand har under 10 års erfaring som transportleder, er man undtaget kursuskravet indtil 31. december 2022, men man skal bestå en prøve, som er den samme, som gælder for lastbilvognmænd. Læs mere om mulighederne for at tage en evaluerende prøve herunder. 

Fra 2023 skal gennemføres et lastbilvognmandskursus på 144 lektioner. Dog kan der gives merit (godskrives) for et tidligere gennemført varebilskursus med 37 lektioner. 

Læs mere hos Færdselsstyrelsen

Kontakt DTL for at tage evaluerende prøve

DTL tilbyder nu muligheden for at tage en evaluerende prøve den 9. maj i Vejle, evt. som hybridprøve, såfremt man som vognmand ikke opfylder kravet om 10 års erfaring som transportleder. Formålet er at give kursisten mulighed for at teste af, om det er realistisk, at vedkommende kan bestå den direkte prøve.  

Prisen er 1500 kr., som modregnes, hvis kursisten vil tage den direkte prøve hos DTL.

Beløbet modregnes ligeledes, hvis kursisten vælger at tilmelde sig DTL’s varebilsvognmandskursus i Vejle i uge 20 og 25, som begynder den 16. maj 

Kontakt DTL’s medlemsservice på 70 15 95 00 for at høre mere om prøven og mulighederne.

Yderligere info

Du kan kan læses mere om reglerne og krav på varebilsområdet på varebilskrav.dk  

Læs mere