Når du fra 1. januar 2025 skal viderefakturere kilometerbaseret vejafgift, skal der tillægges moms. Det gælder uanset, om du specificerer vejafgiften på fakturaen eller ej.
Skattestyrelsen oplyser til DTL - Danske Vognmænd, at vejafgiften skal indregnes som alle biomkostninger, og derfor tillægges moms efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 2, når den viderefaktureres til kunder.
Udlægsreglerne kan ikke finde anvendelse i denne sammenhæng, fordi kunden efter vejafgiftsloven ikke er den, som er forpligtet til at afholde udgiften til vejafgiften.