Vognmand i klemme mellem myndigheder

Kan man lave en retvisende bremsetest på et skråt underlag? Det er kernespørgsmålet i en sag, der udstiller uenighed mellem myndighederne – politiet på den ene side og Færdselsstyrelsens synssteder på den anden. 

Politiet dirigerede sidst i maj vognmand Michael Christensens vogntog ind på rastepladsen Pedersminde nord for Aarhus. Her blev vogntoget kontrolleret, og der blev også prøvet bremser i Tungvognscenter Østs mobile prøvestand. 

Inden akslerne kom op på bremseprøvestanden, havde politiet kontrolleret diverse led, fjedre og akselophæng for eventuelt slør. Mens denne kontrol pågik, var lastbilens motor standset, og der blev brugt luft fra trykluftsystemet til at bremse, uden at der blev suppleret op med ny luft. 

Herefter blev akslerne kontrolleret, og på den tredje aksel viste kontrollen, at der var en skævbremsning på 32 procent. Samtidig blev bremseprocenten målt til 51 procent af den tilladte totalvægt, hvor minimumskravet er 50 procent. 

Skrånende underlag 

De, der kender Pedersminde rasteplads, ved, at arealet skråner så meget, at man er nødt til at have klodser under hjulene for at forhindre køretøjerne i at rulle under diverse kontroller. 

Michael Christensen gjorde politiassistent Kaj Klaustrup, der forestod kontrollen, opmærksom på, at prøveresultatet kunne skyldes det skæve underlag, og med en last tømmer i fuld højde ville der, selv om luftaffjedringen udligner en del, være væsentlig større tryk på hjulet i den side, som køretøjet hælder til. 

Ifølge vognmanden svarede politiassistenten, at det kunne der ikke være tale om, fordi den mobile prøvestand viste, at der var tale om et tryk på 4.280 kg på begge hjul. Han bestemte i stedet, at indkalde påhængsvognen til syn. 

- Jeg er så autoritetstro, så jeg selvfølgelig tog det for gode varer, siger vognmanden, der siden har fået en anden opfattelse. 

En anden bremseprøvestand og et andet resultat 

Michael Christensen gjorde kort proces. Han kontaktede leverandøren af påhængsvognen, Skelhøje Vognfabrik, og spurgte, om han kunne få lavet en bremsetest næste morgen. Det var muligt, og denne bremsetest viste et helt andet resultat, nemlig en væsentlig lavere skævbremsning. Vognmanden kontaktede herefter producenten af bremseprøvestanden. Her fik han oplyst, at Tungvognscenter Østs bremseprøvestand ikke vejer hvert hjul for sig. I stedet deles den samlede akselvægt bare med to.   

Man kan derfor med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der har været et tryk på 4.280 kg på hvert hjul under kontrollen, som var politiassistentens påstand. 

Michael Christensen kontaktede derefter Kaj Klaustrup og forelagde ham oplysningerne om den store usikkerhed ved skævt underlag og med et ønske om at få synsindkaldelsen annulleret. Politiassistentens kommentar var ifølge vognmanden, at bremsestanden gerne må stå lidt skævt, og at han i øvrigt kunne have lavet alt mulig ved bremserne over natten. 

Vognmanden forklarer, at han svarede, at hvis han igen blev udsat for en lignende kontrol, ville han kræve at få køretøjet kontrolleret ved en synsvirksomhed. Politiassistenten svarede ifølge vognmanden, at det er politiet, der bestemmer, hvor kontrollen skal foregå, og at Michael Christensen i øvrigt bare kunne køre til syn med påhængsvognen. 

Nyt syn og endnu bedre resultat uden værkstedbesøg 

Den 7. juni blev påhængsvognen synet og godkendt hos Applus i Herning uden, at vognmanden eller andre havde ændret noget i opsætningen siden politikontrollen på Pedersminde. 

Synsrapporten fra Applus viste også, at skævbremsningen på den tredje aksel var på blot 16 procent, og interessant nok viste bremseevnen 64 procent, hvor Tungvognscenter Østs bremseprøvestand kun havde opnået et resultat på 51 procent. 

Efter en nærlæsning af resultaterne kunne man se en meget stor forskel i bremsetrykket, og det skyldtes, at der under politiets kontrol allerede var blevet anvendt meget af trykket til afbremsninger ved kontrollen for slør, uden at der efterfølgende blev suppleret, fordi motoren var standset under hele kontrollen. 

Michael Christensen fandt efterfølgende ud af, at man ved synsvirksomhederne tager både lys-kablet og ABS-kablet af samtidig med, at motoren får lov at køre under kontrollen og trykket holdes oppe, så bremsekontrollen bliver så realistisk som muligt. 

Vognmand Michael Christensen forklarer, at han altid har haft den holdning, at materiellet skal være i orden, og det er fint med kontrol. Men kontrollen skal være korrekt, og han sidder nu tilbage med en følelse af at være blevet kørt over. 

- Min retsfølelse har lidt et alvorligt knæk. Hvor mange andre chauffører og vognmænd har været udsat for det samme som mig: at få kaldt deres køretøj uberettiget til syn og måske blevet sanktioneret på grund af en skævt opstillet bremseprøvestand? spørger han. 

Politiet afviser blankt 

DANSKE VOGNMÆND har kontaktet politiassistent Kaj Klaustrup for at høre hans kommentar til sagen. Han afviser blankt alle indvendinger. 

- Hældningen på parkeringspladsen har ikke nogen indflydelse på resultatet, og vi gør det korrekt i Rigspolitiet, siger han, der har set bremserapporterne fra de to andre steder, hvor påhængsvognen er blevet bremsetestet med et helt andet resultat til følge. 

Heller ikke de to rapporter får politiassistenten til at tvivle. 

- Vi kan ikke vide, hvad der er blev lavet på køretøjet efter, det er kørt fra kontrolstedet. Og man kan heller ikke være sikker på, at det er det samme køretøj, der er tale om. Det kan være helt andre køretøjer. Samtidig skal man huske, at det er et øjebliksbillede, når der bliver lavet en bremsetest. Efter nogle afbremsninger kan en skævbremsning måske forsvinde, siger Kaj Klaustrup, der dertil bemærker, at synsvirksomheden ikke har udført bremsetesten korrekt. 

Det sidste ser Ove Holm, underdirektør i DTL, som et stort problem. 

- Ud fra politiassistentens kommentar må vi konkludere, at når det gælder test af lastbilers bremser, så er der tilsyneladende ikke enighed om, hvordan den skal foregå mellem Færdselsstyrelsen, som er synsmyndighed og i øvrigt har ansvaret for reglerne, og politiet. Den tilstand er helt utilfredsstillende. 

Vognmændene kan ikke leve med at blive behandlet forskelligt alt afhængig af, hvilken offentlig myndighed, de kommer i kløerne på, siger han, der ikke forstår, at en tilfældig politiassistent kan sætte en helt Færdselsstyrelse skakmat, når det gælder test af bremserne på de tunge køretøjer.