Ventetid på særtransporttilladelser skrumper

Ventetiden på en særtransporttilladelse skal i starten af december 2020 opgøres på dagsbasis og ikke tælles i uger. Det er den positive status ovenpå måneder med uvished og bureaukratisk træghed, fortæller kranbilsvognmand Majbrit Hald Christensen fra Lastbilcentralen A/S, som også er medlem af styregruppen i DTL Kran Blok.

- Det er betydeligt bedre nu og næsten tilbage, som det var før, så ventetiden er acceptabel. Vi taler om nogle få dage.

I starten af efteråret var situationen dog en helt anden.

- Jamen, vi var der, hvor de var en måned bagud. Vi fik fx en henvendelse fra kontoret, hvor de ringe­ de os op og spurgte, om vi skulle bruge dén og dén tilladelse, men da var de jo forældede. Du kan ikke vente en måned på det. Det kan kunden ikke bruge til noget, konstaterer hun.

Hun tør ikke give et bud på de økonomiske om­kostninger for Lastbilcentralen, men kostet har det.

- Vi har haft et stort tab på omsætningen. Vi har været nødt til at sige til mange kunder, at vi ikke kunne komme. Nogen har så sagt, at de vil vente. Andre har sagt, at de så vil finde nogen andre, der kan komme. Det kan du ikke forhindre dem i.

Efterlyser yderligere lettelser
Majbrit Hald Christensen kunne godt ønske sig, at praksis blev lettet for at hjælpe særtransportør­ erne.

- Tidligere søgte man måske en tilladelse om formiddagen, og indenfor et par timer var tilladelsen der. Der er vi ikke længere, men dengang kunne vi også ringe til kontoret, som fx var behjælpelig med vejledning om konkrete løsninger på et spørgsmål. Det kan man ikke længere. Det ville også lette arbejdet og give mere fleksibilitet, hvis vi fik en anmeldelsespligtig kategori på transporter, der overstiger særtransportbekendtgørelsen, siger hun med henvisning til en politisk mærkesag, som DTL Kran Blok arbejder på. Det vil bevirke, at myndighederne ikke skal bruge tid på sagsbehandling.

Så kunne vi køre med det samme, siger hun.

DTL: Myndighederne skal lære af det her
Problemerne begyndte, da særtransportkontoret i Greve forlod den fortolkning af reglerne, der ellers havde været praksis igennem flere år på kontorerne i hhv. Greve og Padborg. Det indebar, at sagsbehandlingen bl.a. involverede kommunale vej­ og bromyndigheder, selvom en kørselsstrækning var kendt af politiet som uproblematisk. Med de store forsinkelser til følge.

Det fik DTL til at åbne en dialog med Færdselsstyrelsen, og i oktober udsendte styrelsen så en vejledning, der slog fast, at der ikke har været nogen fare for trafiksikkerheden eller fremkommeligheden på vejene ved den praksis, som havde fungeret problemfrit i årevis forinden. DTL’s adm. direktør Erik Østergaard:

- Det har taget alt for lang tid at nå hertil, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har måttet lægge en del arm med myndighederne om spørgsmålet. Jeg synes, sagen er et skoleeksempel på, hvordan fortolkningsmuligheder af reglerne ender med at sætte erhvervslivet i en urimelig situation og med meget ringe retssikkerhed, når den samme regel kan administreres så forskelligt fra landsdel til landsdel. Men jeg glæder mig over, at vi er blevet hørt, og at medlemmerne kan mærke, at det går i den rigtige retning, siger han og tilføjer:

- Jeg håber, myndighederne vil lære af erfaringerne, så vi ikke skal opleve det samme igen.

Majbrit Hald Christensen bekræfter, at genopretningen i forhold til ventetid begyndte i oktober.

- Der er blevet lagt et pres fra forskellige sider, ikke mindst fra DTL og Kran Blok, og det har hjulpet, så vi i dag igen har en situation, hvor det fungerer, siger hun.