Del

Unge giver plus på bundlinjen

Vognmand Bjørn Filtenborg fra Nykøbing Mors rekrutterer unge med vanskeligheder til sin forretning. Og det er givtigt både for ham og for kommunen, siger han.

Sproget er en udfordring. Vognmand Bjørn Filtenborg fra Ny­købing Mors har ansat en ung mand fra Eritrea til at gå til hånde på pladsen. Men det er besværligt. For manden taler hverken dansk eller engelsk.

- Det fungerer indtil videre således, at jeg følger ham hen, hvor han skal arbejde og der med tegnsprog viser ham, hvad han skal gøre, forklarer Bjørn Filtenborg, hvis tålmodighed er sat på en prøve lige dér. Manden lærer dansk på aftenskole, men indtil videre uden de store sproglige resultater.

- Det holder ikke i længden. Han må lære sig noget dansk, ellers kan jeg ikke beholde ham, siger Bjørn Filtenborg.

Tålmodighed er vist ellers en karakteregenskab hos vognmanden, der løbende beskæftiger unge med ondt i arbejdsmar­kedet i sin virksomhed.

I praksis foregår rekrutteringen ved, at han kontakter produktionsskolen 10’eren i Nykøbing Mors, hvorefter han og skolen udvælger de unge, som er modne nok til at komme i gang. Indtil videre har ti unge fra skolen været igennem oplæring hos Filtenborg, som også har lærlinge på almindelige vilkår.

 

Læs hele historien i det nye nummer af DTL Magasinet