To koryfæer takker af

- Jeg ved godt, at Jørgen blev lidt sur engang, fordi jeg sagde ”nej”, og han syntes, jeg skulle have sagt ”nej tak”, siger Ole Frederiksen stilfærdigt og skæver lidt sorgmuntert over på sin kollega.

Så begynder begge herrer at grine gemytligt, som folk gør, når de har kendt hinanden godt gennem lang tid og trækker på en lang historie, fælles erfaringer og forståelse. Igennem flere år har det været et fast indslag på DTL’s årlige generalforsamling, at de to gik på talerstolen for at give deres version af rigets tilstand for vognmændene set fra formands- og oldermandsstolen. Men også for at opføre deres slagnummer: Jørgen Kjeld Jensen appellerede på vegne af Vognmandslauget (som indtil for få år siden hed Kjøbenhavns Vognmandslaug) til Ole Frederiksen og foreningen i Nordre Birk om en sammenlægning af de to, med Ole Frederiksens lige så fast tilbagevendende afvisning af invitationen om en fusion.

- Ole og jeg har i mange år kæmpet om at komme først op på talerstolen, og selvom Ole er ældre end mig, har han haft hurtigere ben og er kommet først op. Det har vi selv og måske folk i salen også grinet lidt af. Vi gjorde det af et godt hjerte, fordi vi følte, vi havde noget at sige, siger Jørgen Kjeld Jensen.

For langt til København
Nu bliver det ikke til flere ture op på DTL-podiet, i hvert fald ikke i officiel kapacitet, men behovet for en sammenlægning af lauget og Nordre Birk er dog ikke blevet mindre aktuel.

JKJ: -Jeg mener stadig, at det er synd og skam, og jeg håber, at vores arvtagere kan samle det, for jeg mener ikke, at de her små foreninger kan eksistere. De bliver jo også mindre på grund af medlemmernes alder. Små foreninger har for lidt indflydelse, fx i forhold til det kommunale system. Og indbyrdes er der jo også gode relationer. Skal man bruge nogen til at køre, sidder man jo ikke og tænker på, om det er et medlem fra Nordre Birk eller Vognmandslauget. Det er mit store håb, at man kan finde en løsning med en forening, som vil give større magt.

OF: - For nogle år siden foreslog jeg selv, at man kunne slå alle foreninger på Sjælland sammen. Men det faldt til jorden, og det skal nok være ude i fremtiden. Og med hensyn til føleren fra Jørgen og lauget har jeg jo også haft en bestyrelse, som ikke syntes, at tiden var moden, så derfor blev der sagt nej.

Og altså ikke nej tak.

- Så det handler om historie og identitet i baglandet?

JKJ: - Vi lavede vores navn om til at hedde Vognmandslauget. Det gik jo ikke at hedde Kjøbenhavns Vognmandslaug. Og det var jo faktisk en lille invitation. Selvfølgelig vil vi alle gerne beholde vores navne. Men ideen med det hele var jo: Kan vi finde ud af det? Snakke om, hvad vi kan sammen, og så må man døbe barnet bagefter. Det var én af de intentioner, jeg havde, som jeg kunne have håbet, jeg var kommet igennem med. Men Oles forening har en lang historie, og vores historie går tilbage til den 29. april 1478, så det er jo svært at få den slags kædet sammen. Men sådan tænker nye medlemmer måske ikke.

- Så når den gamle garde er væk og yngre medlemmer er kommet til, så ser det anderledes ud?

OF: - Ja, det tror jeg på. Og vi kan jo se, at vi alle mister medlemmer. Der bliver færre og større forretninger. Men både Nordre Birks og laugets medlemmer samarbejder jo til dagligt, og vi kommer godt ud af det med hinanden, også bestyrelserne imellem. Vi har prøvet at holde fælles medlemsmøder, men så er der nogle af mine medlemmer, der har sagt: ”der er for langt at køre til København” og sikkert også omvendt. Og så siger jeg: ”Hvad tror I så, de gør ovre i Jylland?” Der kører de jo mange, mange kilometer for at komme frem.

Forening og laug kommer først
Begge herrer betoner, at de først og fremmest er Nordre Birk- og Vognmandslaug-mænd. Men de er også klare i mælet i erkendelsen af, at den politiske slagkraft ligger hos DTL. Det viste senest aftalen om regeringens infrastrukturplan frem til 2035, som bl.a. indeholder tegningen til fuldendelsen af Hillerød- og Frederikssund-motorvejen og afskaffelse af brugerbetalingen på Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord. Tre projekter, som har optaget særligt Nordre Birk-formanden.

OF: - Jeg har været med til samtlige møder (om Kronprinsses Marys Bro, red.). Det første foregik i en idrætshal, hvor alle borgere kunne være med. Det kom frem, at det skulle være en betalings- bro: 14 kroner for personbil og 41 for en lastbil. Jeg rejste mig op, og sagde, ”det der er helt hul i hovedet”. De grinede af mig og syntes, vognmændene selv skulle betale. Det har jeg kommenteret igennem mange år. Men da så broen åbnede, og de fandt ud af, at de skulle betale, så skulle de pludselig gå i fakkeltog til Christiansborg. Men det hed sig, at jeg var fjollet.

- Det må da også være rart for eftermælet?

OF: - Jeg må da sige, at jeg er glad, det er jo ikke mit arbejde, men jeg har da præget det gennem mange år på møder og generalforsamling.

JKJ: - Noget af det første, jeg gjorde, var at maile til Ole og skrive tillykke. Det har han knoklet for i mange år. Jeg kan ikke prale over så store ting i min embedsperiode, men det var flot gået.

For mange kører på frihjul
Glæden over indfrielsen af de politiske ønsker til veje og broer er dog iblandet en frustration over den manglende opbakning fra kollegaer til fællesskabet.

OF: - Da jeg startede, stod vi rigtigt sammen, selvom der altid er nogen, der har stået udenfor. I dag kører mange på frihjul. De tager bare de goder, vi og DTL har arbejdet for. Så kan de jo fx køre lidt stærkere, som har været en mærkesag (80 km/t for lastbiler på landevej, red.). De sparer penge, men får jo ikke indflydelse. Jeg kan igen kun opfordre til at melde sig ind i en vognmands- forening, næsten lige meget hvilken – bare det Nordre Birk.

Begge fortæller, at det er med vemod, de kan se deres tid i manegen rinde ud og fremover skal følge med fra kulissen. Det er flere år siden, de begge stoppede som aktive vognmænd. De er dog enige om, at det har været bedre og lettere at være vognmand, end det er i dag.

JKJ: - I gamle dage var det sådan, at hvis du kunne skifte hjul og køre ordentligt, så kunne du blive en god vognmand. I dag skal man være psykolog, pædagog, næsten statsautoriseret revisor og kunne færdselsloven på fingrene.

De erkender begge, at der er politiske uenigheder mellem bl.a. DTL og ITD, som bl.a. skyldes de to organisationers medlemsbagland. Men de slutter begge af med ønsket om, at vognmænd i Danmark fremover kun er repræsenteret af én organisation.

JKJ: - Mit store håb har altid været, at der kun var én stor organisation. Én af mine forgængere som oldermand sagde altid, at vognmænd kører på gummihjul, og at de skal være i samme forening.

OF: Min drøm har også været en stor forening. Selvom at Jørgen nu begynder at grine…

- Ikke højt, afbryder Jørgen Kjeld Jensen, til stor morskab for dem begge to.