Ti år med fælles nordisk transportstemme

Opmærksomhed i EU. Det er efter NLA-formand Erik Østergaards mening det vigtigste resultat af organisationens foreløbigt tiårige virke. Begivenheden blev fejret sidst i september i forbindelse med Automessen på Nova Spektrum i norske Lillestrøm.

De nordiske vognmænd har først og fremmest fået EU-institutionernes opmærksomhed, når det gælder vejtransportens vilkår på de nationale markeder. NLA’s bestyrelse har gennem årene gjort et stort arbejde for at markedsføre NLA som den nordiske stemme i EU, siger han i dette interview, der også har været bragt i det norske transportblad YrkesBil og på Yrkesbil.no.

- Det var ikke mindst vigtigt under forberedelserne til den vedtagne vejtransportpakke, som nu har givet nye regler for udstationering, køre- og hviletid, etablering og national kørsel herunder cabotagekørsel. For de nordiske vognmænd har det været vigtigt at fortælle de ansvarlige lovgivere i Bruxelles, hvilken ødelæggende effekt det dengang uregulerede transport- og arbejdsmarked havde på branchen.

- Lige siden begyndelsen er der blevet lyttet til de nordiske vognmænd i Bruxelles, og vores bekymringer og problemer har hele tiden været på Kommissionens dagsorden.

Respekteret i arbejdsgrupper

- NLA har også haft en intensiv dialog med de nordiske repræsentanter i EU-Parlamentet. Især takket være NLA’s ihærdige arbejde er vejtransportpakken blevet en sejr for alle nordiske vognmænd. De har nu et værn mod, at social dumping og fuldstændig grænseløs adgang til transport i EU lukker helt ned for nordiske transportvirksomheder.

- NLA har også opnået at blive respekteret og lyttet til i forskellige arbejdsgrupper i EU om fx kontrol og tilsyn med transport, køre- og hviletidsregler, spørgsmål vedrørende grænsekontrol, klima og energi samt dyrevelfærd ved transport af levende dyr. Og det er på et niveau, hvor ingen enkelt national organisation ville kunne hævde sig helt alene.

- Samtidig er NLA blevet accepteret som en naturlig alliance i den internationale transportorganisation IRU. Selvom de enkelte nordiske landes organisationer er uafhængigt repræsenteret i IRU, sker al indflydelse i tæt samarbejde mellem NLA-organisationerne, hvilket giver større mulighed for at blive hørt.

Ingen romantiske broderskabsdrømme

Hvad er de vigtigste fordele ved samarbejdet i NLA?

- Transportbranchen er i sagens natur fokuseret på konkrete, praktiske og hurtige løsninger. Løs akademisk snak i krogene egner sig ikke til vores virksomheder. Derfor er NLA også etableret for at være konkret, konstruktiv og målrettet. Der har aldrig været en romantisk forestilling om det fællesnordiske samarbejde som en slags broderskab på et højere niveau, men snarere et direkte og fokuseret samarbejde med fokus på resultater.

- En af de største fordele har været, at NLA har kunnet gå i dialog med nogle af de største transportorganisationer i Europa. Fx har NLA etableret et dagligt samarbejde og fælleskontor i Bruxelles med den tyske organisation BGL og den franske FNTR. NLA har meget til fælles med disse organisationer, og

på den måde får de enkelte nordiske vognmænds interesser en indflydelse i EU, som ellers ville have været umulig.

- Overalt ser vi organisationer omkring os, der opruster i Bruxelles. Nogle af dem med samme dagsorden som NLA, og dem samarbejder vi med. Andre har en helt anden dagsorden, og dem vil NLA være på vagt overfor sammen med vores partnere i BGL og FNTR.

Grøn omstilling er den store udfordring

Hvilke vigtige udfordringer ser NLA i de næste par år, og hvordan kan I bedst imødekomme dem?

- Den store udfordring i de kommende årtier er den grønne omstilling af transportsektoren. Ambitionerne er høje i Bruxelles, men også nationalt hos de nordiske regeringer, der har vedtaget klimamål, der er endnu mere ambitiøse end det, der er vedtaget i EU. EU’s klimalov forpligter som bekendt EU’s medlemslande til at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 procent inden 2030.

- For en branche, der bruger tunge køretøjer, der stort set alle kører på diesel, er udfordringen enorm. Og det kan være svært at se, hvilken teknologi vognmænd skal investere i. Meget tyder på, at fremtiden ligger i el- og brintdrevne køretøjer, som også er de to teknologier, der vil blive fremmet fra Bruxelles.

- Hvis vi ser på eldreven mobilitet, er dilemmaet for vores branche, at det vil tage tid og kræve store ressourcer at rulle ladeinfrastruktur ud til de tunge køretøjer. Derudover har vi endnu ikke set, om man fra europæisk side er klar til at levere de mængder strøm, der skal til, hvis store dele af bilparken skal

køre på el. Samtidigt må producenterne kunne tilbyde eldrevne lastbiler til konkurrencedygtige priser og med batterier, som har tilstrækkelig kapacitet.

- Der er vi desværre ikke i dag, så vi har brug for både tid og forståelse for, at vognmænd på kor- tog mellemdistanceruter har brug for andre alternativer som HVO, biogas og lignende.