Svenskerne strammer regler for klampning

Den svenske regering vil nu stramme reglerne for klampning af vogntog, til ubetalte bøder og gebyrer er betalt. I dag kan svensk politi maksimalt tilbageholde et køretøj, der overtræder reglerne, i 36 timer. Med stramningen håber den svenske regering, at det vil være lettere og mere effektivt at stoppe køretøjer, der overtræder forskellige regler. 

Den kommende lov har et forebyggende formål om at forhindre transportvirksomheder i at ignorere tilladelser og overtræde forskellige regler såsom reglerne om køre- og hviletider, men skal også forhindre, at trafikfarlige førere eller defekte køretøjer fortsætter med at køre. 

Ved at fjerne fristen kan et køretøj tilbageholdes, indtil der er betalt et forskud på sanktionsgebyret. 

Har politiet evner og ressourcer? 

Sveriges Åkeriföretag (SÅ), som er den svenske brancheorganisation for vejtransportvirksomheder, har længe presset på for spørgsmålet om strammere klampningsregler. 

- Vi hilser den nye lov velkommen. Men vi tvivler på, om der er tilstrækkelig politikapacitet til at opfylde lovens formål, nemlig at stoppe chauffører og transportører, der bevidst og systematisk begår kriminalitet, siger Ulric Långberg, erhvervspolitisk chef i SÅ. 

For få kontroller, utilstrækkeligt udstyr til at fange snyd med fartskriveren og en forældet måde at arbejde på gør det ifølge Ulric Långberg vanskeligt for politiet at fange snyderne. 

- Politiet fokuserer på de køretøjer, der er på vejen. Efterretningsarbejde burde være en mere effektiv metode til at bekæmpe den organiserede færdselskriminalitet, som vi ved forekommer. Hvis politiet opretter et midlertidigt kontrolpunkt langs vejen, tager det ikke mange minutter, før den information spredes via sociale medier blandt de chauffører og vognmænd, der bevidst kører ulovligt. I dag udføres kontrollerne ofte ved en allerede kendt kontrolpost.  

Hvem står bag den ulovlige trafik? 

- Der var en kraftig stigning i antallet af køretøjer, der overtrådte reglerne, da EU blev udvidet. I dag bemærker vi, at det er vognmænd fra lande i Østeuropa, ikke sjældent med chauffører fra tredjelande, der oftest overtræder reglerne. Snyderiet er sat i system gennem fiktive certifikater og falske fragtbreve, siger Ulric Långberg. 

Hvilke virkninger vil den nye lov have? 

- I første omgang får den ikke så stor praktisk betydning, men den har bestemt en stærk signalværdi, der forhåbentlig afskrækker nogle aktører fra at bryde loven, siger Ulric Långberg, der mener, at der bør indføjes et vidtrækkende krav om klampning i EU's vejpakke. 

 - Men det kræver en strategisk plan, fordi det ville betyde mere omfattende kontrolaktiviteter. 

Alt for lavt ambitionsniveau 

Sverige har et mål om at kontrollere tre procent af alle arbejdsdage udført af chauffører, der er omfattet af reglerne om køre- og hviletider. 

- Det ambitionsniveau er alt for lavt. Tyskland ligger på seks procent og Frankrig på ni, og disse lande er stadig utilfredse med, hvor lavt antallet er af køretøjer, de har tid til at kontrollere, siger Ulric Långberg og fortsætter: 

- Vi har omkring 80.000 lastbiler, der ruller på vores veje hver dag, og der er 21.000 kontroller om året. Der er alt for få. Der er håb om, at den nye lov vil gøre speditørerne mere forsigtige, når de køber og tilrettelægger transportydelser for en kunde, da de færreste vil risikere forsinkelser, der nu altså kan blive forlænget, når 36-timersgrænsen fjernes. 

Hvad er de mest almindelige forbrydelser inden for kommerciel transport? 

- Ulovlig cabotagekørsel og overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Langdistancetrafikken, især inden for trekanten Malmø-Gøteborg-Stockholm, er den mest kriminalitetsplagede. Vi mener, at 80 procent af forbrydelserne sker der, og de fleste af dem på ruten Malmø-Gøteborg. 

SÅ anslår, at 3.000 lastbiler kan forbindes med ulovlig cabotagekørsel. Kriminelle netværk kan sandsynligvis også knyttes til transportbranchen. 

- Kriminelle aktører blander sig og kontrollerer vognmænd og bogfører stjålne varer i den almindelige spedition. Vi hører fra vognmændene, at de henter varer på adresser, der vækker mistanke. Dette er en alvorlig tendens. 

Efterlyser ny politiafdeling 

SÅ ser gerne, at der oprettes en særlig erhvervstrafikinspektion, der ikke kun arbejder langs vejen. 

- Så skabes der også ressourcer til vigtig rekognoscering, der kan ramme kriminaliteten på vores veje. Det er i øjeblikket umuligt for færdselspolitiet og bilinspektørerne at følge med. Derfor er der brug for en ny afdeling inden for politiet, der får ressourcer til at bekæmpe kriminalitet i erhvervstrafikken. 

Arbejde på tværs af myndighederne kan også give en mere effektiv reaktion på overtrædelser af love og regler i trafikken. 

- Udveksling af relevante oplysninger mellem myndigheder vil helt sikkert effektivisere arbejdet med kriminalitet inden for kommerciel transport. Vi skal simpelthen hæve ambitionsniveauet, når det kommer til at stoppe de ulovlige transporter, slutter Ulric Långberg. 

Den nye lov foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.