Del

Strømmen mangler - vognmændene betaler prisen

Leder: Først når strømmen, ladepunkterne og rammevilkårene er på plads, kan den tunge transport for alvor skifte spor. Og indtil det sker, må en ny regering gentænke kilometerafgiften, skriver DTL’s direktør Erik Østergaard i det nye nummer af DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND.

Når den grønne omstilling af den tunge transport halter, skyldes det ikke vognmændenes manglende vilje. Den halter, fordi de praktiske forudsætninger ikke er på plads. Det er ikke en detalje. Det er selve problemet. 

Interessen for el-lastbiler er stigende. Mange virksomheder vil gerne investere, når teknologi, økonomi og kundegrundlag hænger sammen. Det viste puljerne til el-lastbiler og ladeinfrastruktur tydeligt. Pengene blev revet væk, fordi efterspørgslen var der. 

Men støtteordninger er ikke nok. En el-lastbil er ikke grøn omstilling i sig selv. Den er kun en reel løsning, hvis den kan lades, når og hvor driften kræver det. Og det kan den alt for ofte ikke.  

Udrulningen af ladeinfrastruktur til tung transport går alt for langsomt. De planlagte ladeparker dækker kun en brøkdel af branchens kommende behov. Depotladningen er utilstrækkelig mange steder. Og virksomheder mødes fortsat af urimelige ventetider på at få den nødvendige strøm frem til egne anlæg. 

Det er ikke bare utilfredsstillende. Det er uansvarligt.  

Man kan ikke på den ene side presse vognmændene i retning af elektrificering med afgifter, politiske målsætninger og grønne forventninger – og på den anden side lade dem stå alene med et elnet, der ikke er klar. Man kan ikke kalde det grøn omstilling, hvis staten, energisektoren og myndighederne ikke leverer den infrastruktur, som omstillingen hviler på. 

Problemet er meget konkret hos City Container, som du kan læse om på side 4-5 inde i bladet. 

Virksomhedens erfaring er, at omstillingen kan lade sig gøre, når kunderne efterspørger den, kontrakterne er lange nok, og investeringerne kan planlægges. City Container Danmark investerer massivt i elektriske skraldebiler, blandt andet fordi kommunerne stiller krav om CO2-reduktion i udbuddene. 

Men virkeligheden er en anden i den del af virksomheden, der kører for private erhvervskunder. Her er turene ofte længere, tungere og mere uforudsigelige. Når ruterne ikke kendes på forhånd, er det afgørende at kunne lade på vejen. Hvis bilen i stedet skal hjem på pladsen for at lade, falder effektiviteten. Så bliver el-lastbilen ikke en løsning, men en begrænsning. 

Det er den virkelighed, mange vognmænd står i. 

En lastbil skal kunne bruges fleksibelt. Den skal kunne tage en ny opgave, ændre rute og køre videre til næste kunde. Mangler ladeinfrastrukturen, vokser risikoen. Planlægningen bliver vanskeligere. Kapaciteten falder. Investeringen bliver mere usikker. Og regningen ender hos vognmanden.  

Konsekvensen er klar: De virksomheder, der går foran, risikerer at blive bremset af et system, der ikke følger med. De virksomheder, der overvejer at investere, får god grund til at vente. Og den grønne omstilling bliver forsinket, fordi samfundet ikke har leveret det fundament, som politikerne selv har gjort nødvendigt. 

Derfor er der brug for handling nu.  

Vognmændene kan ikke omstille sig på usikkerhed. De kan ikke investere millionbeløb på politiske ønskedrømme. Og de kan ikke lade lastbilerne op på gode intentioner.  

Elnettet skal udbygges hurtigere. Tilslutningstiderne skal markant ned. Ladeinfrastruktur til tung transport skal prioriteres dér, hvor lastbilerne faktisk kører, holder og arbejder. Myndigheder, netselskaber og politikere skal forpligtes på konkrete tidsplaner. Ikke flere hensigtserklæringer. Ikke flere strategier. Ikke flere konferencer om potentialet. Der skal leveres strøm. 

 Samtidig skal de økonomiske incitamenter skærpes. El-lastbiler bør fritages for vejafgift i en længere overgangsperiode. Transportkøbere skal have stærkere tilskyndelser til at efterspørge og betale for CO2-venlig transport. Og offentlige udbud skal bruges mere aktivt til at skabe langsigtede rammer, hvor investeringer i el-lastbiler og ladeudstyr faktisk kan hænge sammen. 

Vognmændene kan ikke omstille sig på usikkerhed. De kan ikke investere millionbeløb på politiske ønskedrømme. Og de kan ikke lade lastbilerne op på gode intentioner.  

Først når strømmen, ladepunkterne og rammevilkårene er på plads, kan den tunge transport for alvor skifte spor. Og indtil det sker, må en ny regering gentænke kilometerafgiften.  

Og indtil da er det ikke vognmændene, der holder omstillingen tilbage. Det er systemet omkring dem. 

Læs lederen i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 4, 2026