I starten af oktober kom EU-domstolen med sin længe ventede domsafsigelse om vejpakken. Den kom efter de massive søgsmål, som syv hovedsageligt østeuropæiske EU-lande havde rejst med opbakning fra en række andre EU-lande i et forsøg på at rykke ved hele fundamentet for vejpakken. Den gode nyhed? Domstolen afviste stort set alle sagerne. NLA modtog sammen med vores tyske og franske kolleger fra det fælles vejtransportkontor i Bruxelles meddelelsen om dommen med stor tilfredshed.
Dog med undtagelse af forpligtelsen til at returnere lastbilen til etableringslandet hver ottende uge, som domstolen annullerede. Reglen kom jo ikke ud af det blå, men for at bekæmpe det reelle problem med postkasseselskaber i Europa. Netop derfor ærgrer det os, at man valgte at annullere hjemkørselskravet, som præcis havde til formål at forhindre postkasseselskaber. Og ikke mindst skulle reglen sikre, at virksomhederne etablerer sig der, hvor de har deres aktiviteter.
Desværre faldt reglen på et processpørgsmål, hvor domstolen udtrykker, at der har været et mangelfuldt grundlag til at ”vurdere proportionaliteten af denne foranstaltning.”
Samlet positiv effekt
Heldigvis er der en samlet effekt af alle de andre regler fra vejpakken, som ikke bare skal sikre ordnede forhold i branchen, men også fungere som et værn mod postkasseselskaber.
Domstolen lukker nu reelt diskussionen og stadfæster, at vejpakken i sin helhed består. Og det er ikke så lidt set med nordiske briller. Vi har nu domstolens ord for, at chaufførerne ikke må tilbringe deres ugentlige eller kompenserende hvil i køretøjet, og at arbejdet skal tilrettelægges, så de har mulighed for mindst hver fjerde uge at holde dette hvil i hjemlandet. Ligeledes står fremrykningen af de nye tachografer, den fire-dages karensperiode ved cabotagekørsel samt chaufførers status som udstationerede, når de udfører cabotagekørsel og tredjelandskørsel, ved magt.
Milepæle for ordnede forhold
Det er fortsat store milepæle for vejtransporten i Norden i forhold til at sikre ordnede forhold og lige konkurrencevilkår. Forhold som domstolen i øvrigt selv peger på i sin udtalelse, hvor det fremgår, at man har søgt at tage hensyn både til at sikre bedre arbejdsforhold for chaufførerne og at sikre fair og ordnede forhold. Nok så interessant udtaler domstolen også, at vejpakken ikke forhindrer virksomheder i at bruge deres ret til frit at etablere sig i de medlemslande, hvor de har til hensigt at levere deres ydelser.
Med dommen trækker domstolen en streg i sandet. Det sidste ord er dog ikke nødvendigvis sagt i sagen med udsigt til de kommende høringer af de nye kandidater til EU-Kommissionen, herunder den græske kandidat til transportkommissær-posten, som skal godkendes af parlamentet. Det svenske medlem af transportudvalget, Johan Danielsson, er en af flere parlamentarikere, som har udtrykt stor utilfredshed med dommen med følgende skudsmål: ”Hvis et udenlandsk vognmandsfirma ikke kan finde et læs hjem hver ottende uge, er det tydeligvis i den forkerte branche”.