Det er svært at lave forretning på en el-lastbil, siger ejer og adm. direktør i Sax-Trans Peter Flensted. Det kræver som minimum en fast aftale med en kunde, støtte fra den grønne pulje, en lang tidshorisont til at få ladeinfrastruktur på plads samt detaljeret kørselsplanlægning.
Det er ikke just et skønmaleri, ejer og adm. direktør Sax-Trans, Peter Flensted, tegner af virksomhedens erfaring med køb og drift af to el-lastbiler og egen ladeinfrastruktur. Det skyldes givetvis, at fragtmandsvirksomheden i Sakskøbing har lavet et pionerarbejde som nogle af de første på området, siden man tilbage i 2023 fik den idé, at nogle af virksomhedens lastbiler skulle køre på strøm.
- Som det er lige nu, er det ikke en god forretning, særligt når man medtager, hvor meget det koster at lave ladeinfrastruktur, siger han nøgternt.
Det har været både tidskrævende og dyrt at nå hertil. Den ene lastbil, leveret i december 2025, er stadig så ny i drift, at Peter Flensted endnu ikke har tal på den, men driftsomkostningerne på virksomhedens Mercedes eActros 600, som har kørt siden i sommer, har ikke været tilfredsstillende, forklarer han bramfrit.
-Det var en rimelig forretning i sommer og en lorteforretning lige nu. Og det skulle altså have været en rigtig god og ikke bare en rimelig forretning for, at det kan hænge sammen. Samlet set er det et negativt resultat på den bil i forhold til at køre med normalt brændstof. Elpriserne har simpelthen været for højt oppe, siger han og indskyder, at den voldsomme uro i Mellemøsten og stigningen i dieselprisen i en periode kan give en relativ fordel til eldriften.
Transformer med 675 ampere: 605.000 kroner.
Ladestander: 1.000.000 – 1.400.000 kroner.
Elarbejde og ladeplads (gravearbejde, kabler, belysning, fundering): Cirka 250.000 kr.
I alt: Cirka 2.400.000 kroner.
Kilde: Sax-Trans.
- Men det kan vi jo ikke leve af.
Fire ting er alfa og omega
Peter Flensted deler beredvilligt ud af sine erfaringer fra den proces, som tog to et halvt år fra idé til, Sax-Trans' ladeanlæg med transformer med 675 ampere og to el-lastbiler var i drift.
Driftspriserne ufortalt er der ifølge Sax-Trans-direktøren fire vigtige forhold, der skal afklares, inden man går i gang med omstilling til el: En fast kunde som aktiv deltager, støtte fra statens grønne pulje, planlægning og god tid til opbygning af ladeinfrastruktur og muligheden for høj udnyttelse af lastbilerne med mange daglige km, hvor også ladeplanlægning spiller ind.
For Sax-Trans var den kunde Nordic Sugar i Nykøbing Falster, der ligesom fragtmandsvirksomheden kunne se en idé i at bruge eldrift med henblik på markedsføring.
- Nordic Sugar har bl.a. været med til at sætte læssene i en størrelse, så det passer til elbilen. Vi har lavet en længerevarende kontrakt på dem, så da vi kastede os ud i det, vidste vi også, hvad den lastbil skulle de næste fire år. Jeg mener, at begge parter har gavn af det, forklarer Peter Flensted bl.a. med henvisning til, at traileren, der kører på ruten mellem Nordic Sugars lagre i Nykøbing og Malmø, er prydet af sukkerproducentens logo.
Fremtidssikret ladeanlæg
Peter Flensted understreger, at ventetiden på at få strøm og en ladeløsning er så lang, at man som transportvirksomhed bør starte her, før den første bestilling af el-lastbiler. Til opbygningen af Sax-Trans' ladeanlæg har han hentet assistance fra GodEnergi, som bl.a. hjalp med en beregning af den amperemængde, der skulle bestilles, så Sax-Trans kunne få egen transformerstation.
- På den måde kunne vi også bedre fremtidssikre os selv. Det er nemmere at udbygge en transformerstation end at skulle bestille efterfølgende, hvor vi så skal have en transformerstation herud. Så vi har taget et skridt, hvor man efterfølgende kan koble ekstra på. Vi nu har to ladere herude, men der er forberedt til, at vi kan sætte to mere op, så vi kan udvide yderligere.
Han erkender, at Sax-Trans ikke var vakse ved havelågen, da det i første omgang var muligt at søge den grønne pulje. Ladeinfrastruktur og den eldrevne Mercedes-trækker, som tilsammen har kostet over fire millioner kroner, er egenfinansieret.
Det gør ikke kravet til udnyttelsen af lastbilen mindre.
- Med den pris en el-lastbil har, så skulle den jo faktisk holde i 14, 16, 18 år, siger han og peger på, at det er mest realistisk med fem ellers seks år, hvorefter der er stor usikkerhed om batteriets holdbarhed.
- Så vi skal helst udnytte den omkring 180.000 km om året. Og bagefter skal den køre småt distribution, fordi ingen af os aner, hvad batteriet kan holde til bagefter.
De dyre værkstedsbesøg
I takt med, at eldriften er blevet integreret i Sax-Trans, har Peter Flensted gjort sig flere erfaringer, som trækker fra i det samlede billede. Det gælder bl.a. stigende forbrug ved blæst, dårligt vejgreb og tungere læs og ikke mindst værkstedsbesøg, der har resulteret i markant nedetid.
- Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle tage markant længere tid, når el-lastbilerne er på værksted. Måske en dag eller to længere, men det tager for lang tid. Der er ganske enkelt for lidt viden på værkstederne, for dårlige callcentre på fabrikkerne, og så tager det for lang tid at få reservedelene frem.
Har ikke råd til flere el-lastbiler
Når han gør status, bruger Peter Flensted det billede om Sax-Trans' skifte til el, at vejen er blevet asfalteret, mens man har kørt på den. Det er sket delvist på lykke og fromme, fordi virksomheden ikke har haft et stort katalog af erfaringer fra andre at trække på, og fordi virksomheden gerne ville markere sig som en af de første på området.
Og ambitionerne er heller ikke slut: Peter Flensted siger, at han ideelt set gerne ville have et sted mellem seks og ti el-lastbiler, men at prisen på en ellastbil gør, at han ikke har råd.
Han gør sig dog alligevel overvejelser om den fremtidige driftsøkonomi i el-lastbiler, hvor bl.a. ladetidspunktet er væsentligt. Her kan større stationære batterier på pladsen i Sakskøbing spille en rolle.
- Som det er nu, lader den ene lastbil op, når den kommer tilbage fra sukkerturen, mens hr. og fru Danmark ligesom mig spiser aftensmad, mens strømmen er pissedyr og så igen om natten, når den kommer hjem fra en tur til Odense, hvor strømmen er lidt billigere. Hvis vi nu havde et batteri, som er stort nok til at lade to lastbiler op, og vi lader det fx ved middagstid, hvor strømmen praktisk talt ikke koster penge, så kan vi lade flere lastbiler, der skal ud på samme kørsel, udover to på den almindelige standere.
Situationen i den Persiske Golf og de voldsomme dieselpriser giver til gengæld ikke et ekstra incitament hos fragtmanden i Sakskøbing nu og her.
- Lige nu er elprisen god, mens diesel er dyr, så min elbil får kunstigt åndedræt lige nu. Men man skal ikke lave forretning på, at der er krig i hele verden, så skulle jeg jo køre i kampvogne. For el-lastbiler er det godt med problemer i Hormuzstrædet, men for samfundsøkonomien er det skidt. Og økonomien i el-lastbilerne skal altså kunne hænge sammen i sig selv.
NÅR ELDRIFT GIVER MENING IFØLGE PETER FLENSTED...
En kunde deltager i omstillingen.
Man kan søge og få Grøn Pulje-tilskud.
Faste, forudsigelige ruter (150.000+ km/år).
Ladeinfrastruktur kan etableres hjemme.
Klar til 2+ mio. kr. i ladeanlæg.
Kunden kræver grøn profil / ESG-dokumentation.
... OG NÅR DET IKKE GØR
Uforudsigelige ruter i hele landet.
Lav km-udnyttelse (under 120.000 km/år).
Ingen mulighed for stabil hjemmeopladning.
Kunden vil ikke deltage i omstillingen. Ikke klar til bil til 2,5 millioner kroner.