Sådan skal politikerne redde vognmænd fra økonomisk klemme
Vognmænd med kraner, slamsugere og andre specialkøretøjer har udsigt til at komme i en alvorlig økonomisk klemme, hvis Folketinget vedtager et foreliggende lovforslag med nye skrappe miljøzonekrav. Lovforslaget er ganske enkelt ikke ordentligt belyst i forhold til konsekvenserne for vognmænd med specialkøretøjer og deres betydning for luftkvaliteten, mener DTL – Danske Vognmænd.
- DTL vil derfor foreslå, at der i forbindelse med debatten om lovforslaget stilles forslag om analyse af miljøbelastning fra specialkøretøjer og arbejdsbiler, for at få et oplyst grundlag for at vurdere konsekvenserne ved at give dispensationer for disse grupper af køretøjer, udtaler DTL's adm. direktør Erik Østergaard.
- Desuden foreslår vi, at der bliver aftalt klare retningslinjer for dispensationer. Det kunne fx være, at køretøjer, der opfylder EURO 4 og er opbygget som specialkøretøj, eller benyttes som arbejdskøretøj, skal kunne søge om dispensation til at køre ind i miljøzonerne, mod at de betaler en afgift pr dag,” fortsætter Østergaard.
DTL's forslag ligger på linje med tiltag i andre større byer, og på linje med internationale miljøpolitikker, hvor der henvises til øget incitament ved afgifter.
Højt specialiserede og uundværlige
En række specialopbyggede lastbiler med eksempelvis særlige kraner, udrustet til særligt tungt udstyr, slamsugere, betonpumper osv., som er dyre at opbygge idet de ”skræddersyes” til de konkrete opgaver og funktioner, og derfor indeholder megen og helt speciel teknik, udgør en større samlet miljøbelastning i selve opbygningen end fx en sættevognstrækker. De koster tilsvarende også langt mere end en ”almindelig” standard lastbilstrækker, direkte fra fabrikken, påpeger DTL.
- Bilernes funktioner er ikke alene højt specialiserede men også uundværlige ved særlige typer af opgaver. Afskrivningen og levetiden på kørertøjerne er længere, og en nyerhvervelse tager ikke alene meget lang tid, men er også langt dyrere end en standard lastbil. Der er derfor gode grunde til at tage visse forbehold i regeringens planer, fremhæver DTL–direktøren.
På grund af Covid-19 er flere lastbilleverandører forsinkede i deres produktion. Desuden har specialkøretøjer normalt meget færre drift-timer pr. år end f.eks. en sættevognstrækker, og deraf naturligt en længere levetid. Det vil give en meget større samlet miljøbelastning, hvis disse køretøjer skal hugges op allerede efter 9-11 år, end efter den naturlige levetid, de rent faktisk er konstrueret til – nemlig ca. 20 år.
Økonomisk byrde i en krisetid
Pålægger man disse køretøjers vognmænd at skulle erhverve Euro6-biler lige om lidt, så påfører man dem en enorm økonomisk byrde i millionklassen, mener DTL. De eksisterende biler mister nemlig øjeblikkelig værdi, de taber penge på at vente på en ny, de skal investere massivt i opbygning af specialudstyret, chaufføren skal undervises i det nye materiel osv. For de biler, hvor en eftermontering af filtre er muligt, er det ikke alene udgiften til filteret og selve monteringen – men også udgiften til de dage bilen ikke er på vejene under montagen. Altså dage, hvor chaufføren står uden bil men stadig skal have løn.
Erik Østergaard: - Særligt nu, hvor vi midt i Covid19-situationen allerede ser et globalt økonomisk tilbageslag af voldsom styrke, og ordrebogen skrumper, eller forventes at gøre det, overalt i samfundet. Er det virkelig nu, Folketingets politikere vil svække erhvervslivet – herunder de dele af erhvervslivet, der ofte er vitale for infrastrukturprojekter, store byggeprojekter mv., der holder tusindvis af andre beskæftigede?
