Ren luft - ja tak, men...

Nu vil regeringen og dens støttepartier udstyre kommunerne med magten til at erklære afgrænsede dele af bymidterne for såkaldte nul-emissionszoner. Det fremgår af den aftale, som blev indgået midt i september med det mundrette navn ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling”.

De første zoner kan være en realitet allerede i 2023 i de kommuner, der er særligt trigger happy, når det gælder den grønne omstilling.

Nul-emissionszoner udelukker i princippet alle andre køretøjer end køretøjer, der kører på brint og el.

I aftalen lægges der ganske vist op til, at trans- portører med såkaldt legitime formål kan få dispensation til at køre ind i nul-emissionszoner. Men hvad ligger der i ordet legitim? Tidligere var det et lige så tåget begreb som ”anerkendelses- værdigt formål”.

Lastbilerne har pr. definition et både legitimt og anerkendelsesværdigt formål i byerne. De kører ikke fem gange rundt om Kongens Nytorv for at nyde udsigten, men er alene i byen for at betjene borgere og erhvervsliv med alt fra varer til butikkerne, til/fra byggerierne, affaldshåndtering, slamsugning, flytteopgaver osv.

Byerne vil nedsmelte, hvis det ikke sker. Så jeg har en forventning om, at lastbiler omfattes af en gruppefritagelsesordning, så vognmændene ikke igen skal syltes ind i et bureaukratisk dispensationscirkus.

Tillad mig i øvrigt at henvise til professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet, der for nyligt udtalte, at kommuner slet ikke skal have klimamål, og at det ikke er en kommunal opgave, da kommunerne med ambitiøse klimamål risikerer at gøre omstillingen dyrere end nødvendigt og derved undergraver omstillingen fx ved at glemme de økonomiske omkostninger ved at begrænse biltrafikken.

Når alt dette er sagt, så tårner udfordringerne sig op:

Det er for det første tvivlsomt, om der er el- og brintdrevne lastbiler og varebiler nok til at klare transporterne ind til bykernerne.

Er ladeinfrastrukturen på plads i den nødvendige skala? Det tvivler jeg på. Elselskaberne er allerede langt bagud med etablering af el-forbindelser til allerede planlagte ladestandere, og det forlyder, at der er op til et års ventetid på at få trukket ledninger til nye ladeanlæg.

Der skal afsættes arealer, hvor dieselbilernes gods kan omlæsses til de el- og brintbiler, der skal køre ind i zonerne. Kan kommunerne honorere det?

Hvad med det trafikkaos, som man må forudse omkring omladningspladserne?

Så klap lige hesten og træk vejret en gang. Ingen, heller ikke vognmændene, kan være uenig i, at luften i vores byer skal være så ren som mulig.

Men det giver ingen mening at vedtage nul-emissionszoner, før teknologi, infrastruktur og logistik er på plads. Og det er den slet ikke i dag og næppe heller i 2023.

For det første bliver luften ikke en nanopartikel renere af det.

For det andet tjener det bare til at forøge usikkerheden i det erhverv, jeg repræsenterer. Og vi opererer i forvejen i en hverdag, hvor der hersker stor usikkerhed om, hvilken teknologi vi skal investere i, hvilket brændstof vi skal køre på og ikke mindst usikkerhed om, at vilkårene pludselig ændres efter, at vi har investeret.

Fri os fra det.