Opgør med machokulturen

På DTU arbejder 2.500 forskere dagligt på at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk viden­skab. På Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi bidrager man blandt andet til udviklingen af ledelsesværktøjer. Her møder DTL Magasinet en oktoberdag civil­ingeniør Mette Bach Hansen i et hjørne af det 100 hektar store campus.

Anledningen er hendes netop fremlagte ph.d.-afhandling om sikkerhedsledelse i vognmandsbranchen. Afhandlingen giver et interessant indblik i en verden, der er alt andet end akademisk, men uundværlig for velfærdssamfundet. For vognmandsbran­chen er en farlig arbejdsplads. Så farlig, at ulykkesfrekvensen næsten er dobbelt så høj i vognmandsbranchen sammenlignet med gennemsnittet af anmeldte arbejds­ulykker til Arbejdstilsynet.

Det hele handler først og fremmest om, hvordan vognmændenes sikkerhedsledelse bedre kan nå ud til deres chauffører, der er spredt over flere lokaliteter. Den skal også håndtere tidsforskellen, der opstår, når chaufførerne arbejder på forskudte tidspunkter. Branchen består hovedsageligt af små virksomheder, der er karakteriseret ved et indviklet lag af underleverandører, skiftende arbejdstider og distancearbejde uden den overvågning, der er kendetegnende for andre erhverv.

Hvad har dine studier vist?

- At det typisk er en stor og vanskelig op­gave at risikovurdere den enkelte chaufførs sikkerhed i arbejdet. Branchen er en meget fragmenteret branche, når man kigger på alle de forskellige typer af gods, der bliver transporteret og så sammenholder det med sikkerheden. Der er mange forskellige farekilder, som er knyttet til den konkrete arbejdsopgave. Det er forskelligt, om man kører med vindmøllevinger eller palleteret stykgods. Hvis man vil højne sikkerheden, skal man gå ind og kigge på de farekilder, der er knyttet til den konkrete opgave, som chaufføren udfører. Der er ikke en gylden løsning for det hele.

Læs mere om sikkerhedsledelse i vognmandsbranchen i det nye nummer af DTL Magasinet