Oliepris er bombe under forretningen

Krigstillæg. Det gav ekko på landsplan, da vognmand Jørgen Buhl tonede frem i TV2 Østjylland i starten af marts og brugte det udtryk om en mulig tilføjelse til kundernes faktura.

- Pludselig ringede de fra både B.T. og også Go’ Aften på TV2, som ville invitere mig i deres udsendelse samme dag kl. 17.25. Det kunne jeg dog ikke nå, for jeg har jo også et arbejde at passe, forklarer Jørgen Buhl fra J. Buhl og Sønner i Hasselager syd for Århus, der også er formand for Østjyllands Vognmandsforening.

Arbejdet giver lige nu Jørgen Buhl alvorlige panderynker. For med et månedligt forbrug på 50.000 liter dieselolie er der tale om en ekstraudgift på 150.000 kroner efter prisstigninger på tre kroner pr. liter i marts. Og det er kun en del af de store ekstrasummer, Jørgen Buhl kan hente ind igen her og nu via et olietillæg på regningen til kunderne.

Men cirka en tredjedel af forretningen er aftaler med kommunale kunder, og priserne i de aftaler reguleres fast to gange om året. Der er lang tid at vente, når næste indeksregulering først sker den 1. august. Indtil da er gode råd dyre.

- Hvis det her fortsætter året ud, så ville jeg ikke have flere penge. Det bliver en kamp, når priserne på vores kørsel først reguleres igen til august. Kommunerne henholder sig jo til kontrakten, som indeksreguleres to gange om året, og det kan vi ikke gøre så meget ved, siger Jørgen Buhl.

Han har allerede taget bestik af en fremtid, der tegner usikkert og har måttet skære til i driften.

- Jeg har desværre været nødt til at fyre en mand. Det er jo mærkeligt i en situation, hvor vi ellers mangler chauffører. Nu har jeg så en bil, der bare holder herude, som jeg kan kigge på.

DTL: Nødvendigt med hyppig regulering af aftaler
Den aktuelle situation presser alle vognmænd til det yderste på grund af den halvårlige eller for nogles vedkommende årlige prisregulering af aftaler. Derfor anbefaler DTL generelt, at man prøver at sikre sig en hyppigere regulering særligt med henblik på brændstofpriserne. Alternativt må man overveje at komme ud af urentable aftaler.

- Efter vores opfattelse er det ikke tilstrækkeligt med fx en årlig efterregulering på grund af de voldsomme og pludselig stigninger i brændstofpriserne, som vi har set på det seneste. Vi anbefaler, at du som vognmand forsøger at få forhandlet en prisindeksklausul ind i dine eksisterende aftaler med hyppig regulering, hvis du ikke allerede har det. Hvis det ikke er muligt, bør du se på mulighederne for at opsige aftalen, hvis de stigende brændstofpriser gør, at den ikke længere er rentabel, siger chefjurist i DTL John Roy Vesterholm.

I DTL's modelforslag til almindelige betingelser for transportvirksomheder indgår derfor en indeksklausul, hvor afregninger af opgaver af længere varighed end tre måneder hvert kvartal skal justeres efter Indeks for lastbilkørsel fra Danmarks Statistik. Derudover sker der en månedlig brændstofregulering på basis af brændstofprisen den 15. i foregående måned.

John Roy Vesterholm har forståelse for, at der kan være besvær forbundet med efterfølgende at få ændret hyppigheden af prisreguleringen i en aftale fx i forbindelse med et kommunalt udbud.

- Men spørgsmålet er, om en hyppigere regulering er en væsentlig ændring, og det mener jeg som udgangspunkt ikke, det er. Derudover har udbudsgiveren jo også en interesse i, at vognmanden, som har vundet udbuddet, kan opfylde aftalen uden at blive truet på sin økonomi og eksistens, siger han.

Afgiftsnedsættelse vil batte
I Hasselager har Jørgen Buhl også et politisk budskab, han vil aflevere. Han vidste godt, at hans ordvalg og henvisning til krigen i Ukraine ville vække opmærksomhed. Det er han godt tilfreds med, for det var hans intention. Han har også et forslag til politikerne om at give vognmændene en håndsrækning, når man som nu er truet på økonomien.

- Jeg synes, man skal sætte afgiften på dieselolie ned. 80 øre betyder 40.000 kroner om måneden, og det vil da batte meget i min situation. Det skuffer mig faktisk lidt, at de ikke kan blive enige om det, siger han med henvisning til den manglende politiske lydhørhed for forslaget.