Nye oplysninger modsiger minister om varebilsregler

Da transportminister Thomas Danielsen (V) i septembers første dage lakonisk meddelte, at han ville afskaffe samtlige krav om tilladelse til at køre gods for fremmed regning i varebiler, skete det uden forbehold: “Reglerne har ingen effekt” og lovgivningen er “overflødig”, lød det selvsikkert fra ministeren. 

Transportministeren står dog uden rykdækning for sin udlægning af den manglende effekt af de regler på varebilsområdet, som trådte i kraft 1. juli 2019. For igennem flere år har myndighederne afvist hundredvis af ansøgninger om tilladelse til at drive vognmandsvirkomhed i varebil, ligesom tilsyn med virksomhederne har afstedkommet et stort antal inddragede tilladelser. I begge tilfælde fordi de pågældende virksomheder ikke har levet op til kravene om bl.a. vandel, konkurs og gæld til det offentlige i det regelsæt, som blev indført for godt fem år siden. 

Det viser oplysninger, som DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har modtaget via aktindsigt fra Færdselsstyrelsen. 

Heraf fremgår det bl.a., at styrelsen i perioden 1. juli 2019 til 12. september 2024 har foretaget 832 tilsyn med virksomheder med en varebilstilladelse. På den baggrund er tilladelserne blevet inddraget i 365 tilfælde, altså i 45 procent af tilfældene. Her angives årsagerne som bl.a. konkursbehandling, forfalden gæld til det offentlige og manglende opfyldelse af kravet om tilstrækkeligt økonomisk grundlag i virksomheden. 

I alt oplyser Færdselsstyrelsen at have modtaget 3.800 ansøgninger om tilladelse til national varebilskørsel. Af dem blev der givet afslag eller sagen henlagt for 20 procents vedkommende, i alt i 736 sager. Færdselsstyrelsen har vurderet, at en række henlagte sager burde være endt i afslag. Styrelsen oplyser endvidere, at de hyppigste årsager til afslag på ansøgninger om varebilstilladelser har været, at sagerne har været utilstrækkeligt belyst og ansøgningerne dermed ugyldige, restancer til det offentlige på over 50.000 kroner og manglende egenkapital i virksomheden. 

Regelsæt skulle skabe ordnede forhold  

Oplysningerne peger således også på store problemer i dele af branchen med at leve op til det regelsæt, som siden sommeren 2019 har krævet en tilladelse til drive vognmandsforretning med varebil under 3.500 kg. 

Kravet om varebilstilladelser blev indført efter, at den daværende opposition i Folketinget bestående af S, SF, EL, Alternativet og DF pålagde VKLA-regeringen at fremsætte et lovforslag, der betød, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, skulle omfattes af principperne i godskørselsloven herunder bl.a. med krav til faglige kvalifikationer og virksomhedens økonomi. Det skete efter en årelang debat om forholdene i varebilbranchen, hvor bl.a. daværende skatteminister Troels Lund Poulsen 

(V) helt tilbage i 2010 i klartekst havde udtalt sig om varebilserhvervets “forbryderkatalog” på baggrund af omfattende problemer med bl.a. socialt bedrageri og illegal arbejdskraft. 

De tal viser jo helt tydeligt, at lovgivningen virker efter hensigten og understreger vigtigheden af at bevare reglerne, siger han, der allerede har bedt ministeren forklare sig i Folketinget. 

Mads Olsen, fungerende transportordfører (SF)

Det mundede ud i det lovforslag, som blev vedtaget i 2018, og som fastsatte kravene til bl.a. faglige kvalifikationer, økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted samt uddannelse af varebilschauffører. De krav, som har været gældende siden 2019, og som transportministeren mener ikke er relevante. Udover lovgivningens angivelige overflødighed har ministeren i forbindelse med sagen også forklaret, at der skal spares årsværk på hans område. 

Tager sagen op i Folketinget 

På Christiansborg mener SF’s fungerende transportordfører Mads Olsen, at tallene fra Færdselsstyrelsen taler deres eget sprog. 

- De tal viser jo helt tydeligt, at lovgivningen virker efter hensigten og understreger vigtigheden af at bevare reglerne, siger han, der allerede har bedt ministeren forklare sig i Folketinget. 

- Det er vigtigt, at vi ikke sender branchen tilbage til tidligere tiders Vilde Vesten-tilstande. Derfor har jeg allerede stillet ministeren flere spørgsmål i Transportudvalget. Vi kommer til at gå ind i sagen med ønsket om at bevare reglerne og finde en besparelse på 3,5 årsværk andre steder, siger han med henvisning til oplysningen om, at Færdselsstyrelsen vil nedlægge årsværkene som følge af afskaffelsen af varebilsreglerne. 

Mads Olsen oplyser, at han har været i dialog med bl.a. 3F og flere af de partier, som i sin tid stod bag varebilslovgivningen. 

- Jeg håber, ministeren vil lytte til Folketingets partier, og at vi kan samle os på tværs af fløjene for at bevare reglerne. 

Går medieinteressers ærinde 

DTL er én af de organisationer, som har mødt transportministerens ønske om at afskaffe varebilsreglerne og argumenterne for afskaffelsen med stærk kritik (se side 9). 

Adm. direktør Erik Østergaard hæfter sig ved, at ønsket om at afskaffe reglerne kan lokaliseres til en specifik interesse i erhvervslivet. 

- Det er påfaldende, at transportministerens påfund om at afskaffe varebilslovgivningen flugter 1:1 med DAO’s (Dansk Avis Omdeling, red.) ønsker om at komme af med reglerne. I afrapporteringen fra 11 kg-arbejdsgruppen, som en masse folk spildte mere end to år på, fremgår det sort på hvidt, at Danske Medier, som repræsenterer bl.a. DAO og de store mediekoncerner, er de eneste, som plæderer for en afskaffelse af hele regelsættet på varebilområdet, siger han og fortsætter: 

- Direktøren fra DAO har udtalt, at hans hedeste drøm er blevet opfyldt. Hvis ikke ministeren har lyttet til de stærke medieinteresser, går han i hvert fald deres ærinde, siger Erik Østergaard. 

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har bedt om aktindsigt hos Transportministeriet i korrespondancen mellem ministeriet/ministeren og alle eksterne interessenter, herunder DAO, om varebilstilladelser. Transportministeriet har afvist magasinets anmodning.