Del

Nu kommer diesel- og benzinfri zoner i byerne

Politisk aftale på Christiansborg åbner for, at kommunerne kan indføre de såkaldte nulemissionszoner. Lastbiler over 12 tons undtages.

Snart kan landets kommuner indføre zoner, hvor det meste diesel- og benzindrevet trafik er forbudt. Det er konsekvensen af en bred politisk aftale i Folketinget om indførelse af nulemissionszoner. 

Den nye aftale giver alle landets kommuner mulighed for at indføre nulemissionszoner, dog kun ét stk. pr. kommune. Ifølge aftalen kan kommunerne vælge mellem to slags nulemissionszoner: Enten en type der omfatter persontrafik eller en, som omfatter al trafik herunder varetransport. 

Nulemissionszonerne vil ifølge aftaleparterne mindske støj- og luftforurening lokalt, samtidig med at de vil styrke den grønne omstilling og give øget incitament til at købe elbiler. 

Lastbiler over 12 tons undtaget 

Ifølge aftalen er lastbiler over 12 tons undtaget og må altså fortsat køre ind i nulemissionszonerne. Ordningen skal ifølge aftalen evalueres efter tre år, både hvad angår antallet af zoner, hvilke køretøjer, som er omfattet, samt om lastbiler og busser over 12 tons fortsat skal undtages. 

Også beboere og virksomheder indenfor zonerne vil blive undtaget: 

”Der vil i nulemissionszoner som udgangspunkt kun være adgang for nulemissionskøretøjer, men det skal fortsat være muligt at bo og drive virksomhed i en nulemissionszone. Aftalepartierne er derfor enige om at sikre klare undtagelser og dispensationsmuligheder for beboere og erhvervsdrivende i zonen”, hedder det i aftaleteksten. 

Kræver betydelige investeringer 

I DTL imødeses nulemissionszonerne med nogen skepsis. 

­- Zonerne vil betyde, at vores varebilsvognmænd skal ud i betydelige investeringer i nye elektriske køretøjer i stedet for de nuværende diesel- eller benzindrevne biler, hvis de fortsat vil levere varer i byerne. Jeg kan godt være bekymret for, om alle vognmænd har økonomi til den øvelse. I det endelige lovforslag ser jeg derfor meget gerne en overgangsordning, så vognmændene får tid til omstillingen til el, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard og fortsætter: 

­- Og hvad med ladeinfrastrukturen til de store varebiler og de små lastbiler? Kommer der styr på ladestandere hjemme hos vognmanden, eller der hvor køretøjerne er parkeret om natten og ude i det offentlige rum, hvor batteriet skal suppleres op med strøm? spørger han, der også peger på udfordringer med at kontrollere, hvem der overtræder zonernes indkørselsforbud. 

­- Sporene skræmmer jo åbenlyst fra forsøgene på at kradse bøder og afgifter ind fra udenlandske biler, der parkerer ulovligt på vores rastepladser eller kører ulovligt ind i miljøzonerne. I begge tilfælde har myndighederne jo nærmest måttet opgive. Skal den fiasko nu gentages med nulemissionszonerne? 

Nulemission i København i 2030  

Mens Odense ifølge nogle medier ikke har aktuelle planer om at etablere nulemissionszone i byen, er Aarhus og København længere fremme. Ifølge overborgmester i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), har kommunen et mål om allerede fra 2030 at gøre København fri for fossilbiler. 

­- Vi har længe efterspurgt muligheden fra Christiansborg, og Middelalderbyen er oplagt som Københavns første nulemissionszone. Jeg glæder mig til, at vi kan komme i gang og er glad for, at regeringen nu også vil analysere mulighederne for maritime miljøzoner, siger overborgmesteren til Ritzau. 

Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslag om muligheden for at indføre zonerne i kommunerne ventes fremsat til efteråret.  

Læs historien i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 2, 2024