Norske vognmænd klager over dansk bødekaos
Norges Lastebileier-Forbund går nu i rette med manglende miljøzonebøder til udenlandske køretøjer i Danmark, som nordmændene kalder konkurrenceforvridende.
De norske vognmænds brancheorganisation, Norges Lastebileier-Forbund (NLF), blander sig nu i en kilden dansk sag: den manglende udstedelse af miljøzonebøder til køretøjer fra en lang række lande.
NLF anmodede således i november den norske transportminister og justitsminister om, at man fra norsk side tager fat i sine danske kollegaer for at rette op på det, som NLF opfatter som forskelsbehandling. Det sker efter, at DANSKE VOGNMÆND har afdækket (nr. 8, 2023), at danske myndigheder stort set kun udsteder miljøzonebøder til udenlandske køretøjer fra Sverige og Norge. Og det er faldet NLF for brystet, forklarer fungerende adm. direktør i NLF, Jan-Terje Mentzoni.
- Vi ser desværre, at der er en tradition på vejtransportområdet med regler, der indføres, hvor vi som lovlydige borgere og virksomheder betaler, mens mindre lovlydige borgere og virksomheder fra en række lande ikke betaler. Problemet er, at vi mener, det giver ulige konkurrencevilkår, og vi insisterer på, at der skal være lige konkurrencevilkår på transportområdet, siger han.
I Danmark er der over en treårig periode fra 1. oktober 2020 til 31. august 2023 udstedt godt 2.600 miljøzonebøder til udenlandske køretøjer, hvoraf 95 procent er udskrevet til svenske og norske køretøjer. Det er sket, fordi Sund & Bælt, som står for den digitale håndhævelse, kun har adgang til motorregisteroplysninger i få lande.
Peger på problemer med norske bompenge
Problematikken med den manglende opkrævning fra udenlandske betalingssyndere kender man også i Norge med bompenge, som er den norske vejafgift, forklarer Jan-Terje Mentzoni.
- Vi fik obligatoriske bombrikker (elektronisk køretøjsudstyr til betaling, red.) i 2015 og vi har set, at en del udenlandske biler har haft en bombrikke, som har vist sig at være “tom”, hvor det ikke fungerer, fordi man ikke man ikke kan finde ejeren, og hvis man ikke kan finde ejeren, kan man ikke opkræve bompenge, forklarer han om problematikken.
Han fortæller, at norske myndigheder har forsøgt at standse køretøjer, som er registreret som dårlige betalere, men lige lidt hjælper det.
- Samme bil kommer ikke tilbage, i stedet er det en anden bil fra samme transportør, og så er man lige vidt.
Jan-Terje Mentzoni fortæller, at NLF har god kontakt til de norske myndigheder generelt og Statens Vegvesen, som har forsøgt at overbevise NLF om, at betalingsgraden hos særligt udenlandske transportører nu er tilfredsstillende. NLF har set tal, der viser at det er blevet bedre. Men betalingsgraden fra udenlandske transportører er fortsat lavere end fra norske transportører.
- Da vi læste om problemet med miljøzonebøder i Danmark, så vi, at det var præcist samme billede.
Der er grund til at opretholde fokus. Vi synes, at det hører hjemme på ministerens bord, og vi håber, at det kan afstedkomme større klarhed, siger han.
Vil have straksbetaling og mulighed for standsning
Ligesom DTL i sagen om ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer har været fortaler for at give mulighed for at kræve straksbetaling og evt. klampe betalingssyndere, ønsker NLF, at det skal være lettere at opkræve betaling, herunder at give mulighed for at kræve betaling på stedet. Her peger Jan-Terje Mentzoni på et eksempel længere sydpå.
- Vi har jo set i Tyskland, at det fungerer, når man standser køretøjet og udskriver en straksbøde, som skal betales, før man får lov at køre videre, siger han med henvisning til de beføjelser, som den tyske forbundsmyndighed på vejtransportområdet, BALM, er udstyret med.
Han tvivler på, at digital håndhævelse, som der lægges op til med vejafgiften i Danmark fra 1. januar 2025, i sig selv er svaret.
-Jeg håber, at det arbejde, som er i gang for, at vi kan få systemer, der gør, at vi kan få lige behandling og lige konkurrencesituation kan lykkes. Men vores erfaringer er desværre, at der fortsat dukker eksempler op på, at reglerne brydes uden, at der betales.
I spørgsmålet om miljøzonebøder i Danmark afventer NLF, at de norske myndigheder tager affære.
- Jeg håber, at den norske minister skriver til sin danske kollega, så vi kan finde en løsning, der gavner alle nordiske transportvirksomheder, slutter Jan-Terje Mentzoni.
FÆLLES NORDISK KLAGE TIL EU-KOMMISSIONEN OM DANSKE MILJØZONEBØDER
Nordic Logistics Association (NLA), som består af DTL, NLF, svenske SÅ og SKAL i Finland, skrev i november til EU-Kommissionen i forlængelse af afdækningen af, at reglerne om miljøzoner ikke håndhæves i Danmark overfor køretøjer fra en lang række lande.
Af brevet fremgår, at de manglende miljøzonebøder til udenlandske køretøjer sammen med tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer udgør en diskriminatorisk praksis, som NLA beder Kommissionen om at komme til livs. Det skal ske ved at gøre informationer vedr. køretøjer mere tilgængelige på tværs af EU, bl.a. ved at opdatere EUCARIS, EU-informationsudvekslingssystemet som indeholder oplysninger om køretøjer og kørekort mv.
Kilde: NLA.
