Efter invasionen i Normandiet i 1944 tog det kun de allierede ti måneder at nå til floden Ejderen og mødes med de sovjetiske styrker. Undervejs måtte man, udover heftige kampe mod tyskerne, etablere en logistik af materiel og mandskab, der ikke havde set sin lige i verdenshistorien.
Nu tager EU-fællesskabet handsken op, men denne gang er den militærpolitiske situation en helt anden: Der skal skabes betingelser for militære transporter mellem EU’s 27 lande, hvis landene – og NATO – bliver nødt til at mobilisere på grund af truslen fra Rusland.
For at gøre det lettere for tropper, udstyr og ”militære aktiver” at bevæge sig hurtigt og problemfrit på tværs af Europa, foreslår Europa-Kommissionen nu mere fokus på landenes militære beredskab:
Kommissionen vil bryde med de eksisterende barrierer mellem de enkelte landes militær og skabe en markant forandring af mobiliteten mellem landene på militærområdet. Samtidig ønsker Kommissionen at styrke Europas forsvarsindustri med en køreplan for transformation af EU's forsvarsindustri.
Først og fremmest skal alt dette ske ved helt almindelig EU-lovgivning: En forordning, der fokuserer på tilpasning af transportinfrastruktur og -udstyr med dobbelt anvendelse samt procedurer til at lette transport til militære mobilitetsformål. Det er tanken, at virkningen af sådan transport på civil transport minimeres og afbødes. Men den civile transport bliver også inddraget.
Militær skal kunne flyttes hurtigt
Et EU-dækkende militært mobilitetsområde skal inden 2027 ifølge Kommissionen bringe EU et skridt tættere på et "militært Schengen" – med henvisning til aftalen, der siden 1999 har fjernet grænsekontrollen mellem 29 lande i Europa.
Tropper og militært udstyr skal hurtigt, sikkert og mere koordineret kunne flytte på tværs af Europa. Lovgivningsmæssige barrierer skal væk, og regler for mobilitet skal harmoniseres. Der skal også være klare regler og procedurer for grænseoverskridende militære transporter og en maksimal sagsbehandlingstid for transporterne på tre dage og strømlinede toldformaliteter, hvis det står til Kommissionen.
Ambitionerne bag projektet er store: Medlemsstaterne skal nu samarbejde om at identificere og fjerne flaskehalse i transportnetværket. Der skal være krav om, at visse transportinfrastrukturer (veje, broer og jernbaner) opfylder standarder for militær mobilitet, og der skal ske en digitalisering af tilladelser og dokumentation.
DTL: Bør kaste noget af sig i fredstid
DTL’s adm. direktør Erik Østergaard vurderer, at kæmpeprojektet kan smitte af på den måde, man i forvejen indtænker logistik og transport på tværs af landene i EU.
– Vi bliver presset over i en tankegang, der ikke indskrænker sig til de enkelte landes smalle behov, men tilgodeser fællesskabet. Hvad angår den militære del, har vi gennem forespørgsler til vognmændene fået tilkendegivelser om, at man vil bidrage ved mobiliseringer, og det er positivt. Men samtidig bør dette initiativ kaste noget af sig, så vi i det daglige i fredstid kan få smidiggjort grænseoverskridende transporter. Det gælder ikke mindst på området for vægt og dimensioner for køretøjer, som halter en del bagefter på fællesskabsniveau, siger han.
Kommissionen vil forelægge den nye forordning om militær mobilitet for Ministerrådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse, så de nye regler kan være færdige senest i 2027.
