Man skal interessere sig for mennesker

Starten af april har været travl hos fragtmandsvirksomheden Viggo Petersens Eftf. A/S. Lige under administrationsgangen i den store fragtmandsterminal i Taastrup fylder big bags, kasser og paller, som er klar til levering. For efter marts måneds tunge tæppe af silende regn begyndte solen at skinne og luften at mildne. Og så skal gør-det-selv-folket i haven bruge grej, som fragtmanden skal levere. 

- Vi mangler pt. fem chauffører og ville gerne tage ti ind, hvis vi kunne, men det er jo næsten umuligt at få fat i nogen, siger indehaver og adm. direktør Kristian Skov Petersen, som også er medlem af DTL’s bestyrelse. 

I hans virksomhed overskygger udfordringen med at skaffe chauffører andre emner, såsom den grønne omstilling og vejafgift. 

- I Silkeborg kan du have hus ned til søerne med hund og Volvo for en chaufførløn, og det kan altså du ikke her. Det er et klart problem, at vi her i Storkøbenhavn skal rekruttere medarbejdere, som måske skal bo i Vordingborg for at have råd til det, fordi det er så dyrt at bo heromkring fra Roskilde og ind mod København. Oveni kommer så benzinpriserne, som har gjort det sværere at få folk til at køre herind for at arbejde. Så derfor konkurrerer vi med vognmænd fra fx Vestsjælland, når vi skal rekruttere, siger han. 

Krav til arbejdsgiveren 

På væggene i chaufførrummet og på gangene hos Viggo Petersens Eftf. hænger der billeder af de ansatte, hvoraf en del har indvandrerbaggrund blandt andre Omar Abdulrahman fra Syrien, som medvirkede i DANSKE VOGNMÆND nr. 3, 2023. 

Men deres andel burde faktisk være større i et lokalområde, hvor en betragtelig del af befolkningen har anden etnisk herkomst end dansk, mener Kristian Skov Petersen. Men det kræver noget af arbejdsgiveren, hvis man vil afhjælpe rekrutteringsproblemet, siger han. 

- Man skal jo simpelthen interessere sig for mennesker. Vi vil gerne sende et signal som arbejdsgiver om, at man skal sætte sig lidt ind i livet hos de grupper, vi gerne vil rekruttere hos. Hvad er fx vigtigt for en medarbejder med tyrkisk baggrund, og hvordan er det anderledes end for en fra fx Iran eller Irak, siger han og fortsætter: 

- Det kan være en simpel ting, som at man ikke taler højt. Vi kan godt råbe ad hinanden i den her branche, men så finder de ud af, at sådan var det ikke ment. Derudover er det vigtigt, at vi skal kunne forstå hinanden, så reglen er, at vi ikke må tale fremmedsprog. Faste regler skal gerne kunne bidrage til, at vi fastholder medarbejderne, siger Kristian Skov, der dog medgiver, at de i øjeblikket har fem chauffører fra Østeuropa, som kun forstår engelsk, fordi det har været umuligt at finde andre. 

Skal være bedre til at fremhæve løn og vilkår 

Med til forståelsen af de potentielle medarbejdere med indvandrerbaggrund hører, at en del af dem allerede er i transportbranchen, hvor de leverer pakker i varebiler, men ikke stykgods i lastbiler over 3.500 kilo. 

- De vil gerne være herre i eget hus og vognmænd. Det kan vi desværre ikke tilbyde, selvom det måske ville være lidt billigere, men sådan kører vi det ikke. Vi har ordnede forhold og betaler det, de skal have. Og jeg taler da nogle gange med nogle af dem, som kører solen sort og slet ikke får det, de kunne tjene her. Det er jo en selvstændig problematik, siger Kristian Skov og peger på, at DTL bl.a. har arbejdet meget for ordnede forhold gennem Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører. 

Dertil kommer så, at omkring 30 procent af chaufførerne kun er ansat hos Viggo Petersens Eftf. et år, før de skifter job. Kristian Skov fremhæver, at de forståelsesmæssige barrierer nogle gange er medvirkende. 

- Måske skal vi være bedre til at fremhæve, hvad de får, inkl. pension. Her mister vi måske nogen, der kan gå ud, og så får de at vide: “du får så og så meget udbetalt”. Så kigger de på lønsedlen herfra og tænker, de får mere det andet sted. “Ja, men får du så alt det andet?”, spørger vi. 

- Vi havde et eksempel med en medarbejder, som vi gerne ville fastholde ligesom med alle vores medarbejdere. Men her spurgte vi særligt: Hvorfor? Han var blevet tilbudt natkørsel 12 timer i tre dage om ugen, altså i alt 36 timer, og så måtte jeg jo sige: For det første må du slet ikke køre så meget på én dag på grund af arbejdstidsdirektivet. For det andet skal du faktisk have over 37.000 i fast løn, men han troede, han ville få mere end her. Og nogle gange mister vi medarbejdere på den konto, fordi det ikke lige var det, de var blevet lovet, og så kommer de nogle gange tilbage, siger Kristian Skov. 

“Husk at spørge om”-listen 

Der ligger altså en væsentlig informationsopgave både indadtil i forhold til de eksisterende medarbejdere og udadtil i forhold til de potentielle. For at appellere til sidstnævnte har Viggo Petersens Eftf. fået designet en pjece med QR-kode til at scanne, så man kan læse og høre mere om virksomheden fra bl.a. de kvindelige chauffører, ansatte med indvandrerbaggrund og seniorer. Derudover skal der laves en folder i A5-format med løn og vilkår, som chaufførerne i virksomheden får med til at dele ud, hvor de kommer rundt. 

Og så har virksomheden fået en idé til medarbejdere, der søger væk. 

- Vi vil sige: “Her har du en seddel – husk at spørge om de her ti ting, der hvor du søger hen. For din egen skyld.” Jeg peger ikke fingre ad andre, men vi skal være helt klare omkring, hvad man skal have i løn, siger Kristian Skov Petersen.