Del

Lysten skal drive værket

Vognmand Kåre Høj Jensen hos Æ' Vognmand i Lemvig har kun gode erfaringer med sin lærling, Steffen Kristensen, der i rutefart transporterer døde dyr fra landbruget til Daka i Randers.

Struds. Det er det mest eksotiske dyr, som Steffen Kristensen indtil videre har kørt med. Død forstås. Steffen er 19 år, lærling hos Æ Vognmand i Lemvig og én af fire chauffører fordelt på to biler, der kører døde dyr fra landbruget til videreforarbejdning hos Daka i Randers.

DANSKE VOGNMÆND er til kaffe og ostemad i det vestjyske for at høre lærling og vognmand, hvordan sådan et lærlingeforløb forløber i den praktiske hverdag. Og begge er ovenud tilfredse med arrangementet.

Vi har også hentet lamaer og hjorte, og hvem ved, hvornår vi skal køre en død giraf eller en elefant, griner vognmand Kåre Høj Jensen.

Ikke fortrudt
Han har ikke fortrudt, at han oprettede en læreplads og ansatte Steffen. Ikke et øjeblik.

- Steffen fungerer som en voksen chauffør og tjener penge ind til forretningen, siger han.

Vognmandens to Daka-biler kører 20 timer i døgnet, og chaufførerne fordeler selv arbejdet mellem sig.

- Det klarer vi selv. Det er der ingen grund til at forstyrre Kåre med, siger Steffen Kristensen.

Der har været meget travlt under hedebølgen i august, hvor flere dyr har lidt døden i den ulidelige varme. Rekorden i august har været 140 stop for den ene bil og 160 stop for den anden. Hvert stop er en landmand, der skal have afhentet et eller flere kadavere.

- Man vænner sig til lugten efter et par uger. Jeg synes faktisk, at et læs fisk lugter værre. Værst er lugten, når landmanden har samlet til bunke, inden han ringer til os, siger Steffen Kristensen.

Aktionsradiussen er stor, fra Skjern i syd til Fjerritslev i nord og Viborg-kanten mod øst. Efter godt et år bag rattet kender Steffen Kristensen den mindste grusvej og bedst skjulte ejendom. Og han er glad for tjansen, siger han, mens han gumler et franskbrød med ost i sig.

- Man bliver respekteret og ikke set ned på, siger han på spørgsmålet om, hvad han synes bedst om ved lærlingejobbet.

Ulemper ved lærlingeforholdet kan Kåre Høj Jensen ikke komme på. Steffen Kristensen har ikke haft skader på bilen. Til gengæld røg spidsen af en finger i skyndingen. Den er stort set helet, og uddannelsen er så fleksibel, at Steffen tog nogle obligatoriske kurser på skolen i Holstebro under helingen. Hastværk er lastværk, er vognmand og lærling enige om.

- Jeg siger: Tag det nu roligt. Vi skal nok nå det. Det kvarter er tjent godt ind i sparet diesel og skader, som ikke sker på grund af hastværk, siger Kåre Høj Jensen. Steffen supplerer:

- Jeg vinker biler ud fra sideveje og kører roligt og hensynsfuldt. På den måde får firmaet et godt rygte.

Vil gerne fortsætte
Kåre Høj Jensen vil gerne fortsætte med lærlinge, også når Steffen Kristensen om halvandet år er udlært og forhåbentligt fast ansat som chauffør i forretningen.

- Den største fordel ved at have lærlinge er, at du former dem som gode repræsentanter for firmaet udadtil. En ung lærling er nemmere at forme end en voksen med 30 års vaner i bagagen. De unge er nødt til at lytte. Med en lærling har du chancen for at have en dygtig mand i mange år. Det er en smart måde at rekruttere på, siger vognmanden.

Selv om Kåre Høj Jensen gerne lader en ny afløse Steffen, når læretiden er forbi, kommer han ikke til at søge efter én.

- Nej. De skal komme af sig selv. Lysten skal drive værket, siger han.

Læs historien i magasinet

Læs om vognmand og lærling på side 12